X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK
Please note that Play:Right is a Danish site and while usable without,
it is only partially translated to English.
Blocks marked with yellow backgrounds are systematically translated
by Bing Translate.

Madden NFL 2002


På denne tid af året kunne man egentlig droppe alt andet arbejde og så arbejde fuldtids med at anmelde EA Sports nye lineup af sportsspil. Der er nemlig utrolig mange af dem og de er af meget høj kvalitet alle sammen. Madden 2002 til PlayStation 2 er ingen undtagelse.

De tunge drenge...

Amerikansk fodbold er en ægte mande sport, kraftige mænd der hamrer ind i hinanden med stor kraft i jagten på bolden. Mange danskere, undertegnet inklusiv, finder sporten fascinerende, men kunne under ingen omstændigheder overtales til rent faktisk at spille den. Til dem er Madden serien lige sagen. Spillene fanger på bedste vis spændingen, stemningen og adrenalin kicket man oplever på TV og blander det til en vidunderlig cocktail.

Alt er ved det gamle

Hvad gameplay angår er der ikke sket de helt store forandringer, og det gør heller ikke så meget, for 2001 versionen af Madden virkede også som et meget gennemtænkt produkt, og derfor har EA Sports arbejdet mere med at tilføje nye muligheder. Blandt disse nye muligheder er der både noget for nybegynderen og den rutineret Madden spiller. I ”Two Minute Drill” har du to minutter til at tjene flest mulige point. Her er ikke plads til fejltagelser hvis du vil slå rekorden. Til begynderne er der en ny type træning, hvor det er selve John Madden der hjælper dig.

Som nybegynder behøver du absolut ikke at frygte spillet, der er nemlig masser af hjælpemidler der sørger for du hurtigt falder ind i spillets rytme. Når du har valgt en spil, kan du se hvilke knapper du skal trykke på for at lægge den geniale touchdown givende aflevering.
For os europæere er der en ekstra bonus at finde i spillet, EA Sports har nemlig inkluderet alle de europæiske NFL hold såvel som de amerikanske. Selvom man som oftest vil spille med de amerikanske, så er det da ganske underholdende at have muligheden for at spille med de europæiske.

Grafiske forbedringer

Selvom Madden 2001 var et grafisk vidunder, har EA Sports alligevel valgt at forbedre det yderligere, vi klager bestemt ikke. Selve modellerne er kun blevet forbedret lidt og gjort lidt mere fotorealistiske. Det er ved animationerne det største arbejde er blevet gjort. Yderligere er der blevet kælet for en masse detaljer man kun opdager, hvis man spiller Madden 2001 og så straks skifter til Madden 2002 bagefter.

De sædvanlige kommentatorer

I mange spil vil ovenstående overskift være et kritik punkt, men det er det ikke i Madden, for kommentatorerne har her altid været noget af det allerbedste, sammen med dem fra NHL selvfølgelig. I år har de igen fået lidt flere ord og lidt flere jokes, så kan vi holde dem ud et år endnu. Lydeffekterne er meget lig dem vi så i 2001 udgaven af spillet.

Hvad skal man sige, det er jo blevet bedre!

EA gør det igen og igen, de formår at forbedre de spil vi for bare et år siden kaldte tæt på perfekt. Har du Madden 2001, skal du overveje om de vil bruge 500,- på 2002 udgaven, eller hele vente et år på 2003. Hvis du derimod ikke har 2001 udgaven, så er der ikke mange undskyldninger for ikke at købe denne nye udgave, for det er virkelig endnu et super PlayStation 2 spil.

Madden NFL 2002 (EU)
Reviewer's rating
9/10

Madden NFL 2002   © EA 2001   (PS2)    1/3 Madden NFL 2002   © EA 2001   (PS2)    2/3 Madden NFL 2002   © EA 2001   (PS2)    3/3