X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Vurderinger


10'679 emne(r).

Vis kun:
# Titel Kommentar Profil Sortering Dato Vurdering
1301.
Puzzle Quest: Challenge Of The Warlords
En original udvidelse af RPG-genren, og meget mere end bare "3 på stribe med en historie". På trods af simpel grafik, kun ét musikstykke og nogle tekniske fejl så fænger spillet i mange timer. ChronoChrono 05/09-07 8/10
1302.
24: The Game
Fantastisk afveksling i alle spillets dele. Fra biljagt til puzzle-spil og fra stealth til shooter - og målene varierer ligeså meget som genren. God kontrol og et smart sigtesystem. Mest for 24-fans. ChronoChrono 22/08-07 6/10
1303.
Children Of Mana
Små problemer, men dog fornøjeligt. Den frie, missionsbaserede struktur fungerer godt, men når de lange, hårde missioner altid sluttes af med lette, antiklimatiske bosskampe virker det ubalanceret. ChronoChrono 14/08-07 6/10
1304.
Sword Of Mana
Enkelte steder og monstrer genkendes fra Game Boy originalen Mystic Quest, men det meste er nyt. God grafik og musik. Alt for lette bosser, dårlig dialog, slem linearitet og kort længde trækker ned. ChronoChrono 10/08-07 5/10
1305.
Anno 1701: Dawn Of Discovery
Fremragende real-time strategi-spil perfekt tilpasset DS'en - hurtig og problemfri kontrol. Grafikken er tilmed flot og historien endda så god, at man gider følge med i den mens spillet kører. ChronoChrono 01/08-07 8/10
1306.
Kororinpa
Det kunne have været fantastisk, men som det er nu så er det hovedsageligt styringen der er god. Kun de første baner har visuel charme, og konceptet med at rulle med små dyr er slet ikke udnyttet nok. ChronoChrono 29/07-07 5/10
1307.
Harry Potter And The Order Of The Phoenix
Der er nogle minispil som er sjove første gang de prøves, men derudover er spillet af katastrofal kvalitet. Det er grimt, sjusket og fyldt med dræbende kedsomhed. Historien er tilmed ødelagt. ChronoChrono 25/07-07 2/10
1308.
Shadow Of The Colossus
Ligeså fantastisk storslåede og intense som koloskampene er, ligeså kedelige og indholdsløse er rejserne mellem dem. Historien er rørerende, men først til sidst. ChronoChrono 15/07-07 7/10
1309.
Meteos: Disney Magic
Med nye power-ups og en 90 graders rotation af spillet vil mange sikkert finde det bedre end Meteos. Særligt hvis man kan lide Disney-temaet over den mere unikke visuele stil fra originalen. ChronoChrono 12/07-07 7/10
1310.
StarFox 64
Nok det bedste StarFox-spil. God længde, flere ruter, stor banevariation og høj genspilsværdi. Styringen er solid og præcis, men er dog svær at mestre. Fin historie der holder sig i baggrunden. ChronoChrono 07/07-07 8/10
1311.
Mortal Kombat: Armageddon
Blodig action uden den helt store dybde. Tilgengæld stor bredde pga. de over 60 kæmpere. Wii Remote styringen fungerer overraskende godt og pålideligt, og gør specialangreb let tilgængelige. ChronoChrono 07/07-07 7/10
1312.
Legend Of The Dragon
Et kampspil med ringe styring og alt for få muligheder i kampene. Teknisk er det i orden, men der er bare intet sjov gemt nogle steder. Grafikken virker tilmed ufærdig og lyden er forfærdelig. ChronoChrono 06/07-07 2/10
1313.
Pokémon Ranger
Idéen med at tegne cirkler for at fange Pokémons er god nok, men der mangler noget dybde i kampene. Det bliver hurtigt trivielt, og historien gør det bestemt ikke mere spændende. ChronoChrono 02/07-07 5/10
1314.
Yoshi's Island DS
Det er flot og hyggeligt, men banerne er alt for store og tempoet alt for lavt. I store perioder sker der intet, og udfordringer er der kun hvis man går efter at finde alt. ChronoChrono 21/06-07 6/10
1315.
Pogo Island
Flotte men ganske uoriginale puzzle-spil, der fungerer bedre i deres oprindelige flash-udgaver på pogo.com. ChronoChrono 27/04-07 5/10
1316.
The Legend Of Zelda: Twilight Princess
Rig på variation, og ufatteligt finpudset. Dungeon-designet er originalt, og det nye udstyr fungerer godt. Varm og smuk grafik og historie. På mange måder perfekt, men også med små skavanker. ChronoChrono 01/04-07 9/10
1317.
Theme Park
Engang havde jeg det sjovt med Theme Park, men i dag virker det forældet. Mikromanagement uden konsekvenser, en rådgiver der hjælper for meget og generelt alt for få muligheder for selv at bestemme. ChronoChrono 01/04-07 5/10
1318.
SSX Blur
En utroligt præcis og sjov styring, der er let at gå til men som også rummer så mange finesser at det tager en evighed at mestre den. Jeg vil aldrig køre snowboard med et joypad igen. ChronoChrono 26/03-07 8/10
1319.
God Hand
Godt gammeldags svært, men også med et solidt og bredt kampsystem. Det er lettere uforskammet i sin stil, hvad der bliver lidt trættende. Til gengæld har det er super fedt soundtrack. ChronoChrono 24/02-07 7/10
1320.
StarFox: Command
Præcis og hurtig kontrol, ni slutninger og en god blanding af turbaseret strategi og real-time action holder dette spil i live. Dialogen er alt for lang og kedelig, og online-delen er for begrænset. ChronoChrono 07/02-07 7/10
1321.
WarioWare: Smooth Moves
Smittende galskab og mange gode idéer gør spillet fantastisk sjovt i små mængder. Og StarFox er med! Multiplay kunne godt have anvendt flere Wii Remotes - det bliver irriterende at sidde og bytte. ChronoChrono 27/01-07 7/10
1322.
Castlevania: Portrait Of Ruin
Nok det største, længste og flotteste Castlevania til dato, og næsten så godt som Dawn of Sorrow. Opdelingen af slottet er lidt forceret og kunstig, men variationen i miljøerne er tilgengæld stor. ChronoChrono 27/01-07 9/10
1323.
Tony Hawk's Downhill Jam
Der er meget indhold, men ringe level design og dårlig kontrol gør at det aldrig rigtigt bliver sjovt. Selv i multiplay holder det ikke så lang tid som det burde. ChronoChrono 16/01-07 5/10
1324.
Curious George
Et spil for børn der fejler sin opgave på grund af en alt for svært tilgængelig kontrol. Det er synd for hvem kan ikke lide Peter-Pedal? Desuden er det fyldt med tekniske fejl. ChronoChrono 07/12-06 3/10
1325.
Castlevania: Aria Of Sorrow
En på mange måder veludført introduktion af den stil og de elementer som Dawn Of Sorrow senere perfektionerede. Desværre alt for let og hurtigt gennemført. ChronoChrono 01/12-06 7/10
1326.
Sudoku Master (2006)
400 Sudoku-puzzles og en tutorial. Andet indeholder dette spil ikke. Ingen variationer, ingen sjove ændringer - det er traditionel Sudoku og ikke mere. Jeg foretrækker at løse Sudoku i avisen så. ChronoChrono 24/11-06 4/10
1327.
Kingdom Hearts II
Historien er en smule for tung, kompliceret og påtrængende, og slutter alt for pludseligt. Kampene er intense, flotte og velfungerende, men der måtte gerne være flere af dem. Gummiskibet er defekt. ChronoChrono 21/11-06 8/10
1328.
Mario & Luigi: Partners In Time
Charmerende dialog og animation, samt en sjov historie er det bedste ved spillet. Kampsystemet er også godt, men desværre er kampene alt for lange - især mod bosserne. Bliver kedeligt mod slutningen. ChronoChrono 08/11-06 6/10
1329.
The Sims 2: Pets
Er man til at skabe hyggelige hverdagshistorier, så er Sims 2: Pets et rigtigt godt spil. Mange muligheder, sjovt inventar og søde kæledyr. Musikken er desværre ret ringe, og kontrollen let kluntet. ChronoChrono 08/11-06 7/10
1330.
Madden NFL 07
Godkendt på papiret, men det er slet ikke sjovt at spille. Sten-saks-papir-agtige taktikker - bare med hundredevis af kombinationer, og en kameravinkel der gør det svært at kaste og gribe bolden. ChronoChrono 06/11-06 3/10
1331.
FIFA 07
Det er egentlig et ganske godt spil. God og tilgængelig kontrol, og et fint udvalg af game modes. Desværre er sværhedsgraden alt alt for lav, og der er ingen online mode. ChronoChrono 28/10-06 5/10
1332.
42 All-Time Classics
Selvom det er spil der normalt spilles analogt, så fungerer de fleste godt på Nintendo DS - især online. Stort minus for at den engelske udgave har Ludo i stedet for Minigolf! Ludo af alle spil!? ChronoChrono 28/10-06 7/10
1333.
Dragon Quest VIII: Journey Of The Cursed King
Horii og Toriyama har gjort det igen - skabt en verden og stemning andre RPG'er må måles mod. Herligt persongalleri, sjov dialog og en historie der aldrig står stille. Smukt. ChronoChrono 28/10-06 9/10
1334.
Pirates Of The Caribbean: Dead Man's Chest
Den gode idé, at kombinere Pirates! med platformgenren, falder til jorden når platformbanerne er så ordinære, og spillet så kort. Tilsæt noget mere Castlevania, og det næste spil kunne blive godt. ChronoChrono 24/08-06 5/10
1335.
Metroid
Seriens start viser kun i glimt hvilket potentiale dette spilkoncept har. Friheden tager overhånd, styringen er dårlig og det frustrerer altid at skulle starte med lav energi. ChronoChrono 08/08-06 4/10
1336.
Donkey Kong: Jungle Beat
Unikt og underholdende platformspil med rytme, charme og masser af farve. Banerne er ikke kun sjove pga. tromme-styringen, men også fordi de faktisk er godt designede og meget afvekslende. ChronoChrono 04/08-06 7/10
1337.
Forbidden Siren 2
Alt hvad 1'eren gjorde galt er rettet. Ingen unødige gentagelser, god kontrol og balanceret sværhedsgrad. Herlig utryg stemning skabt af god audiovisuel teknik og en interessant fortalt historie. ChronoChrono 30/07-06 7/10
1338.
Metroid Prime: Hunters
Sublim kontrol og grafik. Desværre er spillets banedesign simplistisk og ikke specielt Metroid-agtigt - der bruges mere tid på kedelige boss-kampe end udforskning. I multiplay er det dog ret sjovt. ChronoChrono 13/07-06 6/10
1339.
The Legend Of Zelda: Majora's Mask
Det mest kompakte Zelda-eventyr spænder over kun tre dage, der gentages, og alligevel vokser det jo mere der spilles. Masker og en dyster stemning bidrager også med unikke og velfungerende elementer. ChronoChrono 17/06-06 9/10
1340.
The Legend Of Zelda: Ocarina Of Time
Det klassiske Zelda gameplay oversat til 3d. Både dungeons og historie er godt skruet sammen, men verdenen er lidt for fattig på indhold. Der mangler spændende personer og sjove sidequests. ChronoChrono 07/06-06 8/10
1341.
Pac-Man World 3
Et på alle måder mislykket platformspil. Skidt kontrol der kun bruger den trykfølsomme skærm som en ekstra knap, og et banedesign der konstant forvirrer spilleren. Uforståelig historie. ChronoChrono 01/06-06 3/10
1342.
Pokémon Link!
Et simplificeret Meteos med Pokémon-tema. Spillets koncept er så simpelt, og så lidt krævende, at det kun kan udfordre spilleren via øget hastighed, hvad der ikke føles særligt tilfredsstillende. ChronoChrono 01/06-06 5/10
1343.
Tetris DS
Solide nye spilmodus og balancerede nye spilmekanikker. Det til trods, så ligner og føles det stadig som Tetris. Online-delen kunne udvides, men er dog stadig velfungerende. ChronoChrono 07/05-06 8/10
1344.
Bahamut Lagoon
Med den uofficielle oversættelse er Bahamut Lagoon et fornøjeligt strategisk rollespil, tilsat Pokemon-agtig dragepasning. Det var historien der fik mig igennem spillet, men kampsystemet er også godt. ChronoChrono 25/04-06 6/10
1345.
Animal Crossing: Wild World
Hyggeligt uendelighedsspil der på trods af åbenlys simplicitet formår at fascinere og charmere i mange timer. Styringen via trykfølsom skærm er perfekt, og dialogen med de sære dyr er herlig. ChronoChrono 21/04-06 8/10
1346.
Castlevania: Dawn Of Sorrow
Genrens nye højdepunkt? Flotte scenerier, stemningsfuld musik og god historie er ramme for en stor oplevelse. Udfordrende level-design fyldt med udforskning og afvekslende kampe fuldender den. ChronoChrono 30/03-06 9/10
1347.
Madden NFL 06
Grafisk kantet og kedeligt, men spillets største problem er en alt for kompliceret og langsommelig styring. Næsten ligeså problematisk er kameravinklen, der forhindrer enhver timing af afleveringer. ChronoChrono 19/03-06 3/10
1348.
Resident Evil Zero
De to spilbare karakterer giver anledning til nogle interessante puzzles, og gør det mindre ensomt at udforske mørket. Flot og skræmmende, men spillets puzzles bliver for simple i den sidste del. ChronoChrono 19/03-06 7/10
1349.
FIFA Street 2
Revolutionerende! Det første fodboldspil hvor cpu-modstanderne er bedst til at score i eget mål, og det første fodboldspil hvor kameraet ikke altid følger bolden. ChronoChrono 16/03-06 2/10
1350.
Katamari Damashii
Det gladeste spil jeg har spillet! Simpelt og sært, og fyldt med en munter energi der ikke kan undgå at hæve humøret hos alle omkring tv'et. Eksemplarisk. ChronoChrono 12/03-06 8/10
10'679 emne(r).