X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Papand

Vurderinger


6,3/10
Papand
190 emne(r).
« < 1 2 3 4 > »

Vis kun:
# Titel Sortering Kommentar Dato Vurdering
101.
Just Cause
Et stort ferieparadis med flot grafik og god underholdning. Fatale fejl og for lav sværhedsgrad hæmmer dog Just Cause fra virkelig at ramme toppen. 29/10-06 7/10
102.
Kessen
Forsøgte at bringe strategigenren over til PS2. Det blev dog ingen større succes, og fremstår i stedet som et stift og ensformigt spil. Indeholder dog en række gode ideer og en fornuftig historie. 02/11-03 4/10
103.
Kingdom Hearts
Fremragende setup. Jeg ville simpelthen elske dette spil, hvis det ikke var for den ELENDIGE styring. Du har aldrig 100% styr over din karakter, og det suger til sidst spillysten væk. 01/03-06 6/10
104.
Kung Fu Chaos
Ganske enkelt hyleskægt. Som fightespil alene kan spillet dog ikke stå distancen, men variationen i gameplayet og den herlige humor, hiver vurderingen op. 03/11-03 7/10
105.
The Last Of Us
Utroligt at ødelæggelse og destruktion kan være en så flot kulisse. Troværdige karakterer, god historie og et helt fantastisk miljø. Gameplayet er set før, men er absolut fremragende skruet sammen. 05/01-14 8/10
106.
Left 4 Dead
Perfekt for konkurrence spillere som vægter samarbejde højt. Online versus er spillets primære mode og har en uendelig holdbarhed. 12/09-09 8/10
107.
Left 4 Dead 2
Efterfølger der forsøger en del nye ting. Desværre er de fleste uden succes og det påvirker versus oplevelsen negativt. Fortsat et fint spil i traditionel co-op. 01/04-12 6/10
108.
Lies Of P
Kæmpe overraskelse og GOTY 2023. Kraftig inspireret af Bloodbourne og Sekiro, men formår at være sin egen og overgår inspirationskilderne på flere punkter. Kondenseret og skarpt på den fede måde. 19/10-23 9/10
109.
Lionheart: Legacy Of The Crusader
Forsøger at gøre Baldurs Gate kunsten efter. Det er dog ingen succes og ender som et tungt rollespil, der kun appelerer til hardcore folket. 05/11-03 4/10
110.
Lumines
Det er sjovt at spille. Så simpelt kan det siges. Men hvor pokker er så dybden? Grundkernen er genial, men der mangler simpelthen spilmodes og variation. Dette er Tetris med ny grafik og lyd. 27/12-05 6/10
111.
Mace Griffin: Bounty Hunter
Skulle have været det helt store, men blev det så langt fra. En helt igennem triviel shooter, der hurtigt vil blive glemt. 14/11-03 4/10
112.
Mafia II
Et af årets store højdepunkter. Fantastisk historie, sublim stemning og en knivskarp styring. Byen kunne dog være udnyttet bedre. 10/09-10 8/10
113.
Mafia: The City Of Lost Heaven
Fremragende historie, fremragende gameplay og en værdig udfordrer til GTA-serien. En smule mangel på holdbarhed, er eneste kritikpunkt. 02/11-03 8/10
114.
Manhunt
Manhunt rykker grænser. Den intense stemming er spillets stærkeste side, men pilles den væk, ender man blot med en simpel omgang stealth / action. 11/09-04 6/10
115.
Mario Kart 64
Bestemt et godt spil, men stadig langt fra Mario Kart til SNES. Styringen er en anelse for løs, og singleplayer er noget tam. Dog en fabelagtig multiplayer. 02/11-03 7/10
116.
Mario Party 4
Underholdende partyspil. Virkelig skægt i multiplayer men dræbende kedeligt i singleplayer. Savner et frisk pust. 03/11-03 6/10
117.
Mass Effect
Bedre end det fantastiske KOTOR. En solid historie, et intressant univers og et stærkt kampsystem danner rammen om år 2007's absolut bedste spil. 12/01-08 9/10
118.
Mass Effect 2
Wow-oplevelsen i forhold til forgængeren er tabt, men derudover formår Mass Effect 2 at forbedre alt i forhold til sin forgænger. Det har været en fornøjelse og jeg glæder mig til fortsættelsen. 14/02-10 9/10
119.
Max Payne 2: The Fall Of Max Payne
Overtager i god stil arven fra etteren. Savner dog den samme originalitet. Bestemt noget af det bedste actionflip man kan få. 02/11-03 7/10
120.
Metro 2033
Super mix mellem action, horror og stealth. Historien, som er baseret på bogen af samme navn, holder hele vejen. Sammen med lydsiden sikrer det en fantastisk stemning. Teknisk dog noget forældet. 26/03-12 8/10
121.
Middle-Earth: Shadow Of Mordor
Kampsystemet alene kan bære spillet. Men tilsæt så det fantastiske nemesis system og man nærmer sig pludselig et lille mesterværk. Historiemissionerne bliver en anelse for ligegyldige. 28/10-14 8/10
122.
Might And Magic VII: For Blood And Honor
For hardcore rollespilsfans og bestemt et spil der stadig holder. Har en stemning uden lige, og en gigantisk verden man lever sig dybt ind i. 21/05-04 8/10
123.
MotoGP Ultimate Racing Technology 2
Det bedste Moto GP spil nogensinde. Har man allerede etteren i samlingen, vil man dog blive en anelse skuffet over manglen på nyskabelse. 16/02-04 7/10
124.
Mount & Blade
En genremæssig pærevælling som udgør en fremragende cocktail. Fantastisk kampsystem - klasser foran alle konkurrenter. Spillet savner dog en rød tråd og man bliver fra starten efterladt uden hjælp. 28/03-09 8/10
125.
The Movies
Theme Park feberen er tilbage. Film er denne gang temaet, og det er utroligt dragende i starten. Man skal dog gå op i at lave sine egne film i spillet, for at oplevelsen forbliver holdbar i længden. 20/12-05 7/10
126.
MTX Mototrax
Uden tvivl bedste motocross spil på markedet. Styringen og fornemmelsen med maskinen er ramt perfekt. Desværre savner man lidt mere afveksling i gameplayet efter et par timer. 11/09-04 7/10
127.
MX Superfly
Ganske okay motocross spil. Styringen er halvringe. Har de officielle navne med sig og et ganske godt banedesign. Skriger dog efter originalitet. 14/11-03 5/10
128.
MX Vs. ATV Alive
Den ypperste motocross simulator til dato. Styringen kræver masser af øvelse, men fornøjelsen er enorm når den sidder der. Lidt tyndt på indhold. Henvender sig til et meget snævert publikum. 12/02-12 8/10
129.
Namco Museum: Battle Collection
Groft sagt: "En masse gammelt skrammel samlet på en UMD til 400 kr!" Tiden er simpelthen løbet fra så simple spil, og i min verden burde denne kollektion være fri tilgængelig som gratis download. 27/12-05 3/10
130.
New Super Mario Bros.
Fremragende hele vejen igennem, omend sværhedsgraden er en anelse for lav og spillet er en smule for kort. Multiplayer er også ganske underholdende. 29/10-06 8/10
131.
NHL Hitz 2003
Et ganske godt "pick up and play" spil, der byder på masser af indhold. Kampene bliver dog lidt kedelige i længden, og man kommer til at savne yderligere dybde. 21/05-04 6/10
132.
Ninety-Nine Nights
Det samme og det samme. Du kan spille maks 30 min, før din finger er ved at falde af. På alle måder et dårligt spil. 29/10-06 3/10
133.
North & South
Alt for nemt og halvkedeligt i singleplayer. I multiplayer er det dog en hel anden sag, hvor spillet leverer god og simpel underholdning . 21/05-04 5/10
134.
Otogi: Myth Of Demons
Lyd og grafik i særklasse. Men igen et japansk spil, der er mere kunst end god underholdning. 09/11-03 6/10
135.
Over The Hedge
Sjov co-op mode, god variation og underholdende gameplay til målgruppen trækker vurderingen op. Manglende dansk tale, kedeligt banedesign og halvskidt kamera trækker vurderingen ned. 29/10-06 5/10
136.
Phantasy Star Online Episode I & II
Man kan bare blive ved og ved. Der er hele tiden nye ting at stræbe efter, selvom det dog i bund og grund, er en evig gentagelse. 02/11-03 7/10
137.
Pizza Syndicate
En sjov ide', som desværre ødelægges af elendigt spildesign. 14/11-03 3/10
138.
Pro Cycling Manager
Yes sir! Så kom Cycling Manager endelig op på et interessant niveau. Spillet er efterhånden ved at være nogenlunde finpudset, og kan hurtigt stjæle mange timer af ens hverdag. 27/12-05 8/10
139.
Pro Cycling Manager: Season 2006
Små forbedringer - omend alle dog til det bedre. Online mode fungerer nu endeligt som det skal. En personlig favorit. 29/10-06 8/10
140.
Project Gotham Racing 2
Et godt og solidt racingspil. Grafikkken er skøn. Dog gentager det hele sig lidt for mange gange, og banerne genbruges for ofte. 11/09-04 7/10
141.
Pursuit Force
Sjovt efter en 1 time. Dræbende ensformigt efter 5. Pursuit Force er sjovt i små doser, men ellers er det lidt som chokoladebudding. Det bliver pludselig klæberigt og kvalmende med for meget... 27/12-05 4/10
142.
Pusher
Flyt rundt med marmorkugler i dette hjernevridende tetris agtige spil. Er dog forældet og uoriginalt i sådan en grad at JoWood burde skamme sig. 02/11-03 3/10
143.
Rainbow Six: Vegas
Udfordrende og intens singleplayer med et godt flow. Online giver Vegas dig den hidtil bedste multiplayer oplevelse på Xbox 360. 26/01-07 8/10
144.
Rapid Reload
Intet nyt at hente og meget langt fra de bedste i genren. Dog med virkelig underholdende øjeblikke. 03/11-03 4/10
145.
Remnant: From The Ashes
Årets positive overraskelse? Inspirationen fra Souls-serien er tydelig, men Remnant er sin egen. Sværhedsgraden er ramt perfekt uanset om det er solo eller coop. Stor genspilningsværdi. 10/09-19 8/10
146.
Republic: The Revolution
Masser af gode ideer der desværre falder totalt til jorden. 03/11-03 3/10
147.
Resident Evil
Jeg er blevet skræmt, underholdt og overbevist hele vejen igennem. Er for mig at se, et de bedste spil der udkom til PlayStation. GameCube versionen overgår dog spillet på samtlige punkter. 21/05-04 7/10
148.
Resident Evil 2
Et spil jeg har gennemført flere gange end jeg kan huske. Overtog i god stil forgængerens kvaliteter. Savner dog lidt nyskabelse. 16/02-04 7/10
149.
Resident Evil 4
Jeg spillede fra start til slut nærmest uafbrudt i løbet af en weekend. Fantastisk spil. Desværre savner jeg noget mere guf efter en gennemførsel. 20 timers kvalitets underholdning. 05/01-06 8/10
150.
Resident Evil 5
Et flot og sjovt actionspil som for alvor kommer til sin ret i co-op. Resident Evil er der ikke meget tilbage af, men i stedet et 3.person actionspil med en halvtung styring og en korny historie. 24/06-09 7/10
190 emne(r).
« < 1 2 3 4 > »