X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

KillerBean2

Vurderinger


„AV Intelligent Terminal“


6,6/10
KillerBean2
85 emne(r).
« < 1 2

Vis kun:
# Titel Kommentar Sortering Dato Vurdering
51.
Mad Max
Lækker setting, men historien falder lidt til jorden og der er lidt for mange designvalg, som virker enten forhastede eller amatøragtige. Den åbne verden indeholder også alt for lidt sjov. 28/02-18 5/10
52.
Max Payne
Lækker, lækker stemning. Historien er ikke endvidere original, men er til gengæld spændende fortalt. Bullet time konceptet fungerer godt, og spillet virker i det hele taget meget finpudset. 27/10-08 8/10
53.
Diablo
Meget primitivt og på flere måder outdated. Men stemingen er fantastisk! Jeg kender ikke andre spil, der kan give mig den samme form for melankolsk sindssteming. 01/11-10 7/10
54.
To The Moon
Mere en grafisk novelle end et spil. God historie med et vigtigt tema, men spillets gameplay er en joke, og den smule styring, man har, føles forfærdeligt klodset. Nuttet grafik og musik. 12/11-15 6/10
55.
Alan Wake
Mørk psykologisk action-thriller uden helt så meget gys som man skulle tro. Fremragende historie med en masse skyderi og natløb som bindemiddel. Old school lineært. 22/07-15 7/10
56.
Shovel Knight
NES-spil ano 2014. Lækker 8-bit-grafik, fantastisk chip-musik og næsten 100% fejlfrit banedesign. Tager elementer fra alle de bedste platformere, og koger dem sammen til en upåklageligt god gryderet. 01/01-15 8/10
57.
Diablo II
Når det kommer til stykket er 2'eren bare mere af det hele, dog minus den fede stemning fra 1'eren. Den store mængde skrammel, man kan samle på, holdt mig fanget. Belønner ellers ikke på nogen måder 01/11-10 6/10
58.
Deponia
Point 'n click på godt og ondt. Desværre mest på ondt. Historien er én stor kliché, og mange puzzles er forfærdeligt urimelige. Efterlader intet varigt indtryk. 18/03-15 5/10
59.
Half-Life
Proppet med nytænkning, da det udkom. De fleste af dets elementer er dog sidenhen blevet skamløst genbrugt i selv de mest usle FPS'er, hvilket nok er medvirkende til, at det ikke er ældet så godt. 26/05-11 6/10
60.
Shadow Warrior
Samme vanvittige humor og mindst lige så lækkert banedesign som i Duke Nukem 3D. Build motoren begynder dog at være en hæmsko, og enkelte puzzles er direkte urimelige. Stadigvæk en overset guldklump. 09/07-10 7/10
61.
Shinobi III: Return Of The Ninja Master
Seriens absolut bedste kapitel, og samtidig noget af det sundeste, du kan fodre din MegaDrive med. Musikken og gameplay'et lader adrenalinen flyde uhæmmet, og man ER bare en badass ninja! 15/07-11 9/10
62.
Wolfenstein: The New Order
Skal hente en 10GB+ patch, før det vil køre... ,men når først man har fundet sig i dét, får man en fint underholdende FPS, som med vilje fremstår ret old school. Bundsolidt, men ikke hjertegribende. 28/02-15 6/10
63.
Portal 2
Solid 2'er. Kort, men føles ikke for kort. Tilpas sværhedsgrad. Lækkert level design. Humoren føles lidt anstrengende til tider. Den er lidt for meget in-your-face hele tiden. Ellers virkelig godt. 16/07-13 8/10
64.
South Park: The Stick Of Truth
Som at deltage i et virkelig langt og virkelig godt afsnit af South Park. Temmelig voldsomt broken og fuld af rædsomme quick time events, men er så elskværdigt, at man ser igennem fingre med det. 07/11-15 7/10
65.
Star Wars: Dark Forces
Spandevis af Star Wars -stemning, på trods af mangel på både jedis og lyssværd. Bliver tit kaldt en "Doom-klon", men det er et langt mere avanceret og gennemført spil. LucasArts, når det er bedst. 17/12-14 7/10
66.
Beggar Prince
Spillet lider af en del fejl og glitches, men heldigvis er det meste kun kosmetisk. En omfattende spilverden samt et solidt gameplay og en god stemning gør spillet til en ganske positiv oplevelse. 24/07-06 7/10
67.
Wolfenstein 3D
Spillet, der sparkede gang i FPS genren. Knapt 30 år senere føles det stadig charmerende, men desværre også ekstremt kalorielet. 21/11-20 5/10
68.
Unreal
Spillet, som for alvor understregede, at en FPS godt kunne andet og mere end blot at kører efter ID's velkendte formel. Meget stemningsfuldt. Efter min mening føles våbnene dog lidt fesne... 30/09-08 8/10
69.
The Witcher: Enhanced Edition
Spilmekanisk klodset og nærmest smådefekt, men det beskidte universet er enormt elskeligt, og man stilles konstant i dilemmaer som andre spil sjældent har nosserne til at diske op med. 21/02-18 7/10
70.
Quake II
Stilen er dejligt rå og beskidt, og baggrundsmusikken er fantastisk. Gameplayet har ikke ændret sig meget siden Doom, så det vil nok mest tiltale folk, der er klar på et skud retro FPS. 27/10-08 6/10
71.
The Talos Principle
Stilfuldt, stemningsrigt og tankevækkende. Hvad mere kan man ønske sig? En del af gåderne er måske lidt banale og det filosofiske tema er ikke voldsomt nyskabende, men udførelsen er enormt vellykket. 07/01-16 9/10
72.
Streets Of Rage III
Super beat'em up, som gør mange ting bedre end 2'eren og kun få ting dårligere. Desværre er EU/US-udgivelsen blevet temmelig slagtet. JAP-udgaven (Bare Knuckle III) er noget nær 10/10. 05/08-09 8/10
73.
Broken Age
Super flot point'n'click med charmerende stil og virkelig solidt gameplay. Sværhedsgraden tiltager løbende gennem spillet og ender med at være lidt "old school" ulogisk, men det er ikke slemt. 21/07-16 7/10
74.
The Swapper
Super stemningsfuldt og med simple men veldesignede puzzles. Historien er lidt søgt og spillet er ikke voldsomt langt, men det opvejes rigeligt af godt håndværk og spilleglæde. 31/07-16 8/10
75.
F.E.A.R.
Super uhyggelig stemning, men forbavsende lidt gys. Bundsolid FPS med begrænset opfindsomhed, men til gengæld masser af god action, når man først forstår, hvordan spillet vil lege. Lækkert lyddesign. 19/11-15 6/10
76.
Quake
Teknisk imponerende for sin tid, men med kedeligt gameplay. Virker mest som en stor tech-demo, der senere udviklede sig til et rigtigt spil (2'eren). Trent Reznor's ambient musik trækker op. 23/01-15 4/10
77.
The Ultimate Doom
Thy Flesh Consumed sparker sværhedsgraden så meget op i forhold til de oprindelige kapitler, at det simpelthen ikke er sjovt længere. Kun for masochister. 21/11-14 4/10
78.
Redneck Rampage
Too little too late. Lever næsten udelukkende på sin redneck-gimmic. Build-motoren er tydeligvis strækket til et punkt, hvor den helst bare vil aflives. Var middelmådigt allerede da det udkom. 21/11-14 4/10
79.
Doom
Ufatteligt meget spil proppet ned i en håndfuld megabytes. Holder endnu forbløffende godt på trods af sine åbenlyse begrænsninger. Stadigvæk den mest tilfredsstillende shotgun set i en FPS. 21/11-14 6/10
80.
Spec Ops: The Line
Uinteressant gameplay og halv-broken stryring, men det dystopiske Dubai er flot at se på, og historien er betydeligt mere moden og åben for fortolkning, end man normalt ser. Fabelagtigt soundtrack. 20/02-15 7/10
81.
Botanicula
Utraditionelt point 'n click med sin helt egen stil. Lægger meget vægt på at give spøjse indtryk via lyd og billede og skaber en helt unik stemning. Fantastisk hyggeligt, selv når det er dystert. 26/09-13 7/10
82.
The Vanishing Of Ethan Carter
Vanvittigt flot og utroligt stemningsfuldt. Består næsten 100% af udforskning og simple puzzles. Historien er virkelig god, men måtte gerne have været 2-3 gange længere. 03/11-15 7/10
83.
Crysis
Var tydeligvis mest en undskyldning for at bruge penge på en ny PC, da det udkom. Efter 5 min. havde jeg en ide om, hvad der ville ske i resten af spillet. Den viste sig desværre at holde stik. 27/01-11 6/10
84.
Prey
Vil så gerne holde af det, men kan ikke. Fjenderne er cheap'e på en nederen måde, og der er alt for meget søsyge ud over det hele. Vil for meget og giver for lidt. 04/03-12 5/10
85.
Daikatana
Vil så gerne imponere rent teknisk, men gameplay'et er så ubalanceret og urimeligt, at det ender med at være næsten uspilleligt. Dine såkaldte 'sidekicks' er desuden mere irriterende end nyttige. 08/06-10 3/10
85 emne(r).
« < 1 2