Game Boy Color
Først ni år efter den oprindelige Game Boy udgav Nintendo dens efterfølger. Ikke fordi den oprindelige Game Boy mødte konkurrence, men fordi udviklerne ønskede nye muligheder til deres håndholdte spil og den gamle platform reelt var håbløst forældet fra et teknisk synspunkt. Nintendo gav dem Game Boy Color, og ligesom den første Game Boy solgte den hurtigt meget stort.
Teknisk var forbedringerne små, men alligevel markante. Som navnet antyder, har maskinen fået en farveskærm. Den kan vise op til 56 forskellige farver i en opløsning på 160x144 pixels. Centralt er Z80 hovedprocessorens hastighed fordoblet til 8 MHz, og RAM-mængden firedoblet til 32 kilobyte. Ligesom den første Game Boy kan flere maskiner kobles sammen - herfra også trådløst via et infrarødt signal, der rækker omkring to meter. På spilfronten var det igen Nintendo selv der stod stærkest. Deres Pokémon-serie fik nu farver, og det samme gjorde Link i The Legend Of Zelda: Link's Awakening DX, der er en genudgivelse af Game Boy-spillet med næsten samme navn. Det blev også første gang Nintendo havde held med at lade et andet firma udgive spil i Zelda-serien, da Capcom lavede The Legend Of Zelda: Oracle Of Ages og The Legend Of Zelda: Oracle Of Seasons. Blandt de andre tredjepartstitler er specielt Dragon Warrior III og Metal Gear Solid værd at nævne.
|
Mest populære spil
007: The World Is Not Enough
Aladdin Alone In The Dark: The New Nightmare Cannon Fodder Donkey Kong Country Grand Theft Auto Grand Theft Auto 2 Harry Potter And The Chamber Of Secrets Harry Potter And The Philosopher's Stone Legend Of Zelda, The: Link's Awakening ... Legend Of Zelda, The: Oracle Of Ages Legend Of Zelda, The: Oracle Of Seasons Mario Golf Mario Tennis Pokémon Gold Pokémon Silver Prince Of Persia Puzzle Bobble 4 Rainbow Islands Rayman Ready 2 Rumble Boxing Space Invaders Tony Hawk's Pro Skater 2 Tony Hawk's Pro Skater 3 Worms Armageddon |