32X

Da MegaDrive/Genesis sang på sidste vers, var der forskellige planer om, hvad der skulle ske. Mens Sega Japan arbejdede på Saturn som afløser, så mente den amerikanske afdeling, at denne 32 bit-opdatering var fremtiden. Hverken forbrugere eller udviklere udviste dog den store opbakning til 32X - en besynderlig beslutning om at udgive hardwaren, uden at der endnu var spil til den, hjalp heller ikke. 32X blev officielt opgivet omkring et år efter debuten og efterlod en del sure forbrugere med dyrt hardware, de ikke rigtigt kunne bruge til noget. Det var på et tidspunkt planlagt at udgive en kombineret MegaDrive/32X-konsol med titlen Neptune, men grundet formatets fiasko, blev denne hurtigt opgivet. Hele 32X-projektet betragtes generelt som en af de største fejltagelser indenfor konsolmarkedet.

32X virker i praksis som et overdimensioneret cartridge, der sættes oven i MegaDrive-konsollen. Spillene sættes så oveni igen, hvormed de kan udnytte hardwaren fra både 32X og MegaDrive. Teknisk er systemet ganske kraftfuld sammenlignet med datidens konsolsystemer. Det hele er baseret omkring to Hitachi RISC-processorer, der kan levere 50.000 polygoner i sekundet i 32.000 farver. Sammenlignet med de regulære 3d-baserede konsoller der udkom allerede året efter, kan systemet dog teknisk ikke stå distancen.

Med nutidens øjne er hovedproblemet med 32X, at spiludvalget er usædvanligt tyndt. Der er ganske få af dem og endnu mindre, der skiller sig ud. De fleste gode titler er bedre konverteringer af Segas 3d-baserede arcadespil, end dem der teknisk var mulige at lave til MegaDrive. Det gælder for eksempel Virtua Racing, AfterBurner II og ikke mindst Star Wars Arcade. En af de mest interessante eksklusive titler er Knuckles Chaotix.