Sonic Team
Sonic Team blev dannet i 1990, med det ene formål at skabe en maskot til Sega, der kunne konkurrere med Nintendos Mario. I den oprindelige 15-mands gruppe var Hirokazu Yasuhara, Naoto Ohshima og ikke mindst den unge programmør Yuji Naka. Det var hovedsagligt sidstnævnte der stod for skabelsen af Sonic, der debuterede som spil i juni 1991 og straks skrev historie. De følgende år blev det til adskillige nye Sonic-spil og forskellige spin-off-produkter. Først i 1996 blev Sonic Team for alvor til mere end bare Sonic-spil, da holdet udgav Nights Into Dreams... til Saturn. Lige inden den konsol takkede af, nåede holdet også at lave det imponerende Burning Rangers. Sidst i 1998 udgav Sonic Team det første Sonic-spil til Dreamcast og producerede siden mere opfindsomme kreationer som Chu Chu Rocket og Samba De Amigo. Inden Sega gik multiplatform, overtog Sonic Team også ansvaret for udgiverens eneste RPG-serie og lavede online-spillet Phantasy Star Online.
|
Sonic Team
|