X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

FIFA 97


Hvis der er en genre hvor PlayStationen absolut ikke lider nogen nød, er det vist inden for fodboldsspil. Her kommer EA med deres bud på hvordan et fodboldsspil skal se ud, anno 1997

Fodboldspil har altid været en af de mest udnyttede genrer iden for
computerspil. FIFA '97 er et af de nyeste skud på stammen og det tager
over, hvor FIFA '96 slap. Der er nye spillere, hold og forskellige andre
forbedringer.

FIFA '97 er af den nye generation af fodboldspil, hvor handlingen ikke
længere spilles fra siden eller ovenfra, men i 3d. Det har mange andre
forsøgt, men ingen er sluppet så godt fra det som Electronic Arts. De
formår at bevare nogle af værdierne fra de gamle spil. I dét handlingen
foregår i et rimeligt langsomt, men ikke urealistisk, tempo, er det
faktisk muligt at spille strategisk. Mange andre fodboldspil prøver
re at lave et action spil og mister dermed fodboldspillets sjæl.

Selvom spillet foregår i et dæmpet tempo, betyder det ikke at grafikken
er langsom. I modsætning til fx PC-versionen er al grafikken lynhurtig
og fuldstændig glidende. Den mest brugbare kameravinkel (af hvilke der
mange at vælge i mellem) er set fra siden, som man kender det fra
kampe i fjernsynet. Det er netop hvad spillet forsøger at ligne og
det gør det altså ganske godt. Kommer man derimod tæt på spillerne er
de meget firkantede og ikke nær så detaljerede som i fx Tekken.

Netop spillernes udseende er noget EA burde forbedre. Alle spillets
animationer, som er udmærkede men ikke nær på niveau med omtalte Tekken,
er ombygget som
en bonestruktur. Dvs. at man uden problemer kan udskifte
selve spiller-objektet, men samtidig genbruge animationen. Derfor burde
man inkludere flere forskellige spillere. Som det er nu, er der vel tre
forskellige og det er for lidt. Man kunne nemt have fire forskellige
hudfarver, fire hårlængder, fire hårfarver og fire højder. Det ville
skabe i alt 256 forskellige spillere og give en langt bedre stemning.

En anden af FIFA '97s fordele er at man kan spille med rigtige hold
med rigtige spillere. Her burde man enten tage ved lære af Sensible
World Of Soccer eller indgå en samarbejde med producenten af dette.
FIFAs data er simpelthen for dårlige! Nogle af spillerne på det danske
landshold er fx P. Schjonberg, M. Laursen, E. Andersen (forsvarer) og
H. Larsen. A. Nielsen og M. Krogh er ikke at finde, mens spillerne
spiller i forkerte trøjer, fx. B. Laudrup (9) og M. Laudrup (6).
Desuden er næsten alle spillernes stats helt ens. Det er simpelthen for
tyndt.

Spillet kommer med fuld kommentater lyd på engelsk. Først er dette
meget imponerende, men det bliver hurtigt irriterende, da enkelte
lydstumper gentages nærmest i det uendelige. This is going to be the
match of the season, good work in the air, that's a bad challenge.
Værre er det, at mange bruges forkert. Fx sidstnævnte der altid bruges
når man laver en glidende tackling, uanset om man vinder bolden eller
begår frispark. Til gengæld nævner kommentaterne samtlige af spillets
spillere, og det er imponerende. Det er en fornøjelse at høre
Good shot by Laudrup og ...

FIFA 97 (EU)
Anmelders vurdering
8/10

FIFA 97   © EA 1996   (SMD)    1/3 FIFA 97   © EA 1996   (SMD)    2/3 FIFA 97   © EA 1996   (SMD)    3/3