X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

FIFA Football 2002


Kongen er kommet tilbage for endnu engang at indtage sin trone, og det gør han uden noget besvær, for der er nemlig ingen "stort set" konkurrence, udover dets forgænger. Så kommer vi til det store spørgsmål, er der nogen grund til at købe FIFA 2002, nu når du allerede har købt 2001 udgaven for kun et år siden?

Road to the World Cup

For ca. 4 år siden kom der en titel, det var en ret speciel titel, for den faldt godt ind sammen med en begivenhed, der var over alles læber, nemlig VM, og denne gang I Frankrig. Det er nu ikke det, denne anmeldelse skal handle om - men derimod FIFA 2002, den nyeste udgave af EA's fodboldspil. Spillet er spækket med en stor mængde muligheder inden for turneringer - til at starte med er der de nationale ligaer. Der er 16 styks med rigtige hold og rigtige navne, dette er dog ikke det mest interessante ved spillet. Det, der ramte min opmærksomhed med det samme, er de 125 landshold, der er inkluderet på den lille sølvblanke skive, der vil spendere en del tid i dit CD rom drev de næster par uger, måneder - dog nok ikke år, for så har vi jo FIFA 2003.

Gameplay

EA levere varen, det gør de stort set hver gang - efter min mening, og det er jo den der gælder nu. Spillet har utroligt meget af byde på, og det er vigtigt, ellers kunne EA jo risikere, at deres spil blev kaldt "blot en opdatering". Spillet lægger en del af sin vægt på kvalificeringen til VM, dog ikke selve slutrunden - mon ikke de gemmer den til en anden lejlighed. Nå, men det at man har muligheden for at spille kval-runderne er nu også meget sjovt, selv om det havde været lidt sjovere, hvis man kunne gå videre til VM.
Når man har gennemført en turnering bliver der nogen gange åbnet for en ny mulighed, dette er noget nyt og ganske godt, for det giver spillet noget ekstra levetid, ikke fordi FIFA har brug for det. For at sige det med det samme, så er FIFA enormt vanedannende - så er du advaret.
Spillet på selve banen har også ændret sig en del, dog er selve måden man spiller kampen på stort set den samme. Spillet kommer med en god live feeling, idet af kampen starter på stort set samme måde som en live kamp i fjernsynet ville. Spillerne kommer på banen efter en kort gennemgang af de to hold, der står over for hinanden (bliver hurtigt kedeligt af høre på). Derefter et kig på holdopstillingen, så kommer spillerne på banen, og spillet bliver sat i gang. Det er her, vi kommer til det nyskabende. Når du kommer i gang med kampen, vil du hurtigt ligge mærke til, at der kommer nogle mærkelige pletter på banen i forskellige farver. Disse pletter viser spillerens mulige løbebane, hvis du giver ham en hurtig stikning, dette kan gøre spillet en
del flottere og sjovere at spille, da det giver mulighed for at lave nogle udspekulerede og elegante mål.
Der er utroligt mange muligheder, når man først har bolden. Man kan blandt andet lave en masse flotte spil-skyd kombinationer, samt en masse driblinger. Grafikken under selve kampen er ren og kører generelt ret glidende, spillerdetaljerne er ret høje, og man kan godt kende forskel på de forskellige ansigter på ens hold, efter at havde spillet et par kampe.

Som noget nyt modtager du rewards for dine præstationer, der er ikke noget, der fylder specielt meget i selve spillet, men det er en sjov lille nytænkning. Jeg vil ikke være så hård mod FIFA 2002, som jeg ellers havde regnet med, for selvom man har 2001 udgaven, er der stadig en mængde grunde til, at du burde købe 20002. Alene spillet på banen, der giver en virkelig flot følelse af at være der, tilskuerne er blevet gjort mere levende at se på, og når de laver bølge, har du en mærkelig fornemmelse af, at du burde være med.

Grafik

FIFA 2002 er ikke et grafisk vidunder, dog heller ikke en skuffelse. Grafikken gør det, den er der for: Nemlig at gøre det så realistisk som muligt, og det har de kære programmører gjort godt.
Stemningen under kampe er helt i top, og man kan gribe sig i at rejse sig med hænderne i vejret, imens man af sine lungers fulde kraft skriger "Jaaaaaaaa !". Menuerne er ganske pænt designet og spillet starter med en intro, der virkelig giver en lyst til at nette nogle bolde, så grafisk set - godt gået EA.

Lyd

Tilskuerne jubler og kommer med generelt gode reaktioner til banens forskellige situationer. Er man på udebane i parken - så er man på udebane ! Alt det er tilsat et godt soundtrack med navne som Gorillaz, BT og DJ Tiesto. Alt dette giver spillet en stor pil op i det samlede regnskab.
Så til det der trækker ned: Kommentatorerne! Helt ærligt, EA. Jeg troede, I viste, at I havde fat i noget med NHL 2002, hvis kommentator var både morsom, god og afvekslende. Nå, men det er de ikke i FIFA. I starten har man det okay med dem, ikke det store at klage over men efter ti kampe, lægger man mærke til, at det er det samme, der bliver sagt hele tiden - stort set - fy EA!

Konklusion

FIFA 2002 er kongen, og det har taget sin trone tilbage, men nok til dels på grund af manglende konkurrence. Hvis This is Football 2002 skulle komme til PC - hvad det ikke gør - så tror jeg FIFA 2002 ville få kamp til stregen om den berømte trone. Når det nu er sagt, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at FIFA 2002 er virkelig fedt og burde stå i en hver gamers spilsamling - om så det er til PC, PSX eller PS2 - og så er Zuma på det danske cover !

FIFA Football 2002
Reviewer's rating
95%

FIFA Football 2002   © EA 2001   (PS2)    1/4 FIFA Football 2002   © EA 2001   (PS2)    2/4 FIFA Football 2002   © EA 2001   (PS2)    3/4