Virtua Athlete 2K

Verdens største mediebegivenhed er nu trygt overstået. Jeg snakker selvfølgelig om Sydney 2000. I den forbindelse er der udkommet en masse atletik spil, og vi kigger nu nærmere på Segas eget udspil, Virtua Athlete 2K. Spillet er kendt fra diverse arkadehaller, så det var med store forventninger jeg placerede spillet i min Dreamcast og trykkede på start.

7 discipliner

Den første skuffelse var antallet af discipliner, for der er kun 7! Foruden den obligatoriske 100m er der højdespring, længdespring, 110m forhindringsløb, kuglestød, spydkast og 1500m løb. Det er som det skal være, desværre er disciplinerne af meget varierende kvalitet. Spydkast, længdespring, 100m løb og højdespring er rigtig sjove. Kuglestød og 110m forhindringsløb er også ganske underholdende, men 1500 meteren er en ren katastrofe! Ideen er god. Det gælder om at spare så meget på sine kræfter som muligt så man kan lave den bedste finish. Desværre er der en fejl. Hvis man løber ind foran sine modstandere, så bliver man næsten skudt af sted, og derved er det intet problem at have kræfter nok til en stærk slutspurt. Fy Sega, det er en meget stor bommert!

Av min finger…

Styringen er som i alle andre atletik spil. Dvs. du enten skal hamre løs på dit joypad, hamre løs på dit joypad eller hamre løs på dit joypad og derefter trykke på en anden knap på det rigtige tidspunkt. Det lyder ikke specielt sjovt, men har man stiftet bekendtskab med andre atletikspil, så ved man det faktisk er ret vanedannede. Så styringen kan faktisk forklares på følgende måde: Voldtag dit joypad indtil du har blødende fingre samt kramper i armen. Så skulle det være på plads, så man skal helst ikke have svagt hjerte hvis man spiller Virtua Athlete 2K

For få udfordringer

Man oplever meget hurtigt, at det intet problem er at vinde i langt de fleste discipliner, så holdbarheden i spillet må siges at være meget dårlig. Efter ret få timers spil har du oplevet singleplayer delen af spillet, og vil derefter faktisk lægge det på hylden, med mindre du selvfølgelig vil spille multiplayer. For her bliver spillet sjovt, selv 1500 meteren… Dog på sin helt egen måde, og spilleren skal helst være lettere påvirket af et euforiserende stof… Spøg til side, de seks andre discipliner indeholder utrolig mange sjove timers multiplayer spil. Man skal dog helst ikke bo for tæt på ens naboer, da der ofte bliver råbt en hel del…

Dreamcasten længe leve!

Virtua Athlete 2K er dog ikke den katastrofe det er blevet gjort til af andre anmeldere. Foruden den sjove multiplayer del, så er grafikken absolut tilfredsstillende. Den er som i næsten alle andre Dreamcastspil meget glidende og skarp, virkelig en fornøjelse at spille på et stort TV. Lyden er heller ikke værst, men absolut ikke noget der vil gå over i Dreamcastens historie som den bedste.

Kom igen Sega

Alt i alt vil jeg nok ikke tøve med at bruge ordet ”skuffelse”. Jeg havde virkelig forventet et atletikspil udover det sædvanlige, men i stedet fik jeg et spil der på mange måder bliver overgået af både Sydney 2000 og ESPN Track & Field. Begge spil er også lige udkommet til Dreamcast. Hvis du vil have et godt sportsspil fra Sega, så vil jeg i stedet anbefale Virtua Tennis eller NHL2K.