Gold And Glory: The Road To El Dorado

Endnu engang har en tegnefilm fået æren af at ende som PlayStation spil. Ubisoft har fået fingre i Vejen til El Dorado , der ikke er endt som et "sædvanligt" tegnefilm platformspil, men derimod som et Adventure spil der byder på masser af puzzels og flere timers gameplay.

Vi følger de to fyre Tulio og Miguel i deres jagt på El Dorado, der iflg. sagnet er et land i Sydamerika der har guld i overflod. Spillet er i fortæller form. Vi møder de to gutter, og de fortæller om deres eventyr, hvorefter man skal spille det de fortæller. Det fungerer udemærket, og det er specielt grundet deres spydige morsomme bemærkninger til hinanden.

Spillet tager sit udspring i en spansk by. Hvor Hernando Cortes (ham der erobrede Mexico) gør sit skib klar til at sejle mod den nye verden. Miguel og Tulio står på markedspladsen og kigger på en efterlyst plakat af dem selv. De finder hurtigt ud af at det ville være bedst at komme langt væk fra byen, og nu er sejlene sat for spillets første mission : Slippe ud af byen. Da alle byens udgange er bevogtet må de undslippe med skib. Det er dog nemmere sagt end gjort. Vejen til havnen er fyldt med puzzels der skal løses. En tyr skal slippes løs, en kjole skal skaffes, en lille knægt med en slangebøsse skal overlistet, og det samme gælder vagterne.

Men først og fremmest skal kortet der viser vejen til El Dorado findes i et terningspil. Reglerne er utroligt simple, der slås en gang med terningerne og derefter skal man gætte om det næste slag er over eller under. Der skal satses penge og når 10 pesetas er vundet er kortet hjemme. Lige i denne specifikke scene bærer spillet tydeligt præg af at være til børn. Det er simpelthen umuligt at tabe alle sine penge. Har man kun en tilbage, kan man være sikker på at modstanderen kommer med et komplet åndsvagt bud på næste slag.

Efter denne episode, der er en af de første udfordringer, tænkte jeg at dette spil ville være en smal sag en enkelt søndag nok skulle klare. Jeg tog grueligt fejl. Opgaverne er tit utroligt svære, og man kan hurtigt sidde fast en halv times tid....ikke normalt kost for det der skulle være et børnespil.

Som eksempel kan nævnes en del, hvor man er kommet om bord på skibet mod Mexico. Miguel og Tulio er blevet taget til fange. Tulio er blevet slået ud, og Miguel skal nu finde en flugt vej. Dette skal klares vha. nogle kiks, en rebstige op til en sømand der konsekvent skubber en ned igen, et hul i væggen hvor en rotte løber ind og ud, et par sokker og endelig en rist i gulvet.

Løsningen er at sætte sig ved siden af risten, hvorefter en hest der kan engelsk (?) smider en krog ned til dig, hvorefter man så kan komme videre ved at fange rotten under risten, putte den i sokken og skræmme livet af sømanden. Hamrende simpelt, det må jeg sige. Hesten ender i øvrigt med at følge dig resten af spillet mod El Dorado.

Spillet er et tredje persons spil, og grafik mæssigt som en tegnefilm. Man styrer på skift de to figurer, og enkelte gange kan man selv vælge hvem man vil være, det har dog ingen større betydning.

Spillet minder utroligt meget om Broken Sword serien, dog uden de ekstremt ulogiske gåder. I vejen til El Dorado kan det lade sig gøre at løse gåderne uden ekstern hjælp. Det kræver dog massere af lyst og tålmodighed. Men har man gå på mod, byder spillet på massere af sjove replikker de to personer i mellem, udfordringer og en god gang tankevirksomhed. Spillet er ikke et udpræget børnespil, og var man vild med Broken Sword serien, men synes det var for meget med de ulogiske gåder, er Vejen til El Dorado bestemt værd at investere i.