Ecco The Dolphin: Defender Of The Future

Verdens sejeste delfin kan nu omsider opleves på Sony’s maskine. Sega-fans har allerede haft fornøjelsen af Ecco’s herligheder på Dreamcast, dog er denne nye udgave forbedret på enkelte områder. Men om spillet stadig er lige så originalt som Dreamcast-versionen, kan du læse her i vores anmeldelse.I år 2000 tog Appaloosa alle med storm ved at udgive deres Megadrive-delfin, Ecco, i 3D-form til Dreamcast. Ecco the Dolphin: Defender of the Future var definitionen af, hvordan et originalt gameplay skulle grejes - og er det stadigvæk. Spillet sætter sådan set sin egen genre. Der er ikke ændret meget i denne PlayStation 2-version mht. indhold, men alt hvad der i sin tid kunne gøre spillet til en pestilens kontra fryd, lader nu til at være elimineret. Teknisk set er de tidligere problemer fra Dreamcast-spillet, bl.a. den haltende frame-rate, til en vis grad forsvundet. Et kompas er denne gang inkluderet, så det nu er nemmere at holde overblikket i dybet. De store verdener i spillet kunne være ret så uoverskuelige, så farede tit vild og man blev frustreret. Disse ting skulle være fortid, så der er blevet plads til at fokusere på de facetter, der gjorde Ecco the Dolphin: Defender of the Future til en dragende spiloplevelse.

Jordens beskyttere

Ecco the Dolphin: Defender of the Future udfoldes i en verden, hvor delfiner spiller en afgørende rolle for vor moder Jord. De er ”Jordens beskyttere”, men specielt én delfin, Ecco, udgør en vigtig rolle for Jordens fremtid. Ecco får pålagt sig opgaven at redde Jorden fra undergang, da en ikke-jordisk trussel, kun kendt som ”Fjenden”, angriber jordens sikkerhedsbarriere i atmosfæren. Et kæmpemæssig krystallisk energi-tårn ødelægges og spredes for alle vinde. Ecco skal herefter ud på en eventyrlig rejse og må rejse igennem tiden i havets underfundige omgivelser for at indsamle stykkerne. Det hele foregår i et 3D-miljø, der består af en meget smuk grafik. Gameplay’et består af kommunikation med andre delfiner og en masse gåder, der skal løses undervejs. Dette medfører sammen med actionelementerne, at spillet virker dynamisk og meget varieret i sin opbygning. Ecco skal på sin færd lære alle mulige former for snedige angreb og strategiske elementer for at konfrontere havets mange farer. Ydermere konfronteres Ecco med en masse gåder og opgaver, der ikke nødvendigvis skal løses i samme rækkefølge. Det er et frihedselement, man kommer til at værdsætte.

Et middel mod stress

Aldrig før har et spil virket så levende. Gameplay’et kører i et konstant flydende tempo, da man har fuld kontrol over Ecco’s bevægelsesmønster, dvs. mere eller mindre. Der er nu en gang fysiske undervandslove, som begrænser spillerens styring af Ecco. Man skal lege med styringen, prøve grænser af, de grænser enhver ordinær menneskelig fodgænger kun kan drømme om oppe på jordoverfladen. Delfiner er meget smidige væsner og kan elegant danse på vandoverfladen, som var det en leg. Ecco får hjælp til alle disse tricks af en

delfin-tutor, inden han skal ud på den overordnede mission. Her lærer man at fange fisk, vende 180 grader i ét væk og lave et delfin-boost og meget andet. Der lægges op til, at spilleren bliver helt og aldeles opslugt af Ecco’s fantastiske natur. Man bliver i godt humør af gameplay’et. I mange spil føler man ofte, at der ligger et pres på spilleren, det kan være enten en tidsbegrænsning eller en aggressiv og frustrerende sværhedsgrad m.m. Men ikke i Ecco the Dolphin. Dette spil er et tiltrængt middel mod enhver form for stress. Du kan begive dig ud i Ecco’s univers og udforske det efter behag pga. et ikke-linæert spilforløb. Klart, der ligger farer og lurer og klaustrofobiske mørke underjordiske tunneler, men du har et kompas til rådighed, hvis en akut forvirret sindstilstand skulle opstå.

Visuel realistisk orgie

De grafiske undervandsomgivelser i Ecco imponeres man af ved første øjekast. Der er virkelig kælet for detaljerne og alt virker så naturligt. Det visuelle indtryk føles som en nøjagtig genspejling af et rigtig havs labyrintiske dybder. Ecco-spillene til Megadrive var blandt de flotteste spil til denne 16-bits konsol, hvem havde på det tidspunkt nogensinde troet, at man kom til at opleve disse fantastiske undervandsmiljøer i virkelighedstro 3D? Man frygtede, at det ville mislykkes, men udviklerne hos Appaloosa er de rene perfektionister. Koralrevene ser meget virkelighedstro ud og er beriget med en ufattelig detaljegrad og variation i sit teksturmønster. Det er sjældent set bedre i noget andet spil. Delfinerne ser helt levende ud og det samme gør selv de mindste fisk. Delfiner trives bedst i vand, men der også mulighed for at komme op til overfladen, så dem med vandskræk kan ånde lidt ud. Under vandet kan man visse steder betragte bl.a. den livlige vandoverflade og fugle flyve omkring i luften ovenover. Den stemningsfulde lydside gør også sit til, at man totalt fanges af Eccos magiske verden. De mange sonarlydeffekter er ret intense.

Stort og omfattende

Ecco the Dolphin: Defender of the Future er et must-køb, hvis du har tiden til at sætte dig ned og få en utrolig afstressende oplevelse. Du vil blive udsat for nogle af jordens mest fascinerende omgivelser, steder hvor intet menneske har befundet sig og steder, som kun de færreste mennesker har lagt åsyn til - nemlig virkelighedens dybeste undervandsmiljøer. Spillet er stort og omfattende, men ikke frustrerende svært. PS2-versionen er blevet gjort mere afbalanceret sammenlignet med den første udgave til Sega Dreamcast. Der er ikke de store goodies at komme efter, hvis du allerede har stiftet bekendtskab med sidstnævnte udgave. Det skulle da lige være, hvis du af mangel på bedre stedsans savnede et kompas og tilhørende kort, der som tidligere nævnt - og nok den væsentligste ændring - er tilstede i denne nye udgave. Fik vi forresten nævnt, at der også er en 60Hz mode implementeret, som sikrer et skarpere og mere fuldkomment TV-billede (hvis dit fjernsyn understøtter 60Hz-signal!).