FIFA World Cup 2002

Vi har tidligere anmeldt 2002 FIFA World Cup til både Xbox, PC og PS2, men PSOne-ejere skal heller ikke snydes, så vi har kigget nærmere på EA’s officielle VM-spil, i hvad der må være et af de absolut sidste FIFA-spil til den efterhånden gamle konsol.

Som de fleste nok er klar over, starter VM-slutrunden i slutningen af måneden. Electronic Arts har derfor udviklet det officielle VM-spil til stort set alle tænkelige platforme. Nu er PSOne ikke særlig aktuel mere, da den ikke længere kan hamle op med de nyere konsoller, men derfor har EA alligevel valgt at støtte deres mange trofaste fans med endnu et FIFA-spil. Spillet er naturligvis baseret på den kommende slutrunde og der er ingen andre turneringer i spillet overhovedet.

Jamen, Norge kom da ikke med?

Når spillet bærer den officielle licens får vi selvfølgelig alle de herlige detaljer med, som vi også vil finde i Japan/Korea. Alle de 32 kvalificerede hold er med, med autentiske spillerdragter og rigtige navne. Derudover er der alle de stadions som kampene skal spilles på, samt en masse brug af de officielle maskotter. Er ens ynglingshold ikke blandt de 32, kan man spille med nogle af de hold som missede kvalifikationen, bl.a. Australien, Østrig, Norge og Skotland. Derudover kan man, ved at vinde turneringen med visse hold, åbne op for nogle all-star hold, der samler de bedste spillere fra det pågældende kontinent. Disse kan dog kun bruges i venskabskampe, som er spillets eneste mode udover selve slutrunden, så tanken om at først kvalificere sit hold til slutrunden kan vi desværre godt glemme.

Ingen taktisk dybde

Efter at have valgt sit hold vil man så blive anbragt i den gruppe holdet tilhører i den rigtige slutrunde. Skulle man vælge England vil man derfor komme i gruppe med Argentina, Sverige og Nigeria. Vælger man et hold der ikke kvalificerede sig overtager dette pladsen fra det hold som slog holdet ud af kvalifikationen. Man har ikke mulighed for at blande puljerne tilfældigt hvilket er lidt ærgerligt, da man så havde forskellige turneringer hele tiden. Som vi er vant til med FIFA kan man inden kampen lave små justeringer på sit hold, såsom at vælge hvilken formation man spiller og hvilken spillestil holdet skal have. Det er ikke specielt taktisk dybt og det er nærmest arcadeagtigt i sin simpelhed.

De store stjerner

Når man så træder ud på grønsværen vil man hurtigt se, at det hele minder meget om FIFA 2002, selvom der dog er kommet et par nye interessante features. Aflevering og skud udføres igen på den ’nye’ måde, hvilket vil sige, at jo længere man trykker på knappen, jo hårdere bliver afleveringen eller skuddet. Derudover har man et par finter at gøre godt med, samt diverse

mere eller mindre brutale tacklinger. Desværre er der ikke blevet plads til at jonglere, eller den analoge 1-2 aflevering, som vi ellers har set i de andre versioner til Xbox og PlayStation 2. Stjernespillere har EA dog husket at tilføje. Disse spillere kan identificeres ved, at de har en lille stjerne over deres hoved, hvilket symboliserer at vi her har en spiller, der er specielt dygtig i en bestemt kategori. Det svinger fra hold til hold hvor mange stjernespillere der er og hold som Frankrig vil naturligvis have flere end f.eks. Costa Rica. Stjernespillerne kan udnyttes til, at få overtaget i nogle afgørende situationer, så de er rare at have. Udover disse nye features er spillet som vi kender det. Det spiller på samme måde som det plejer, hvilket vil sige at det stadig har et lidt arcadeagtigt gameplay, der dog flyder ganske glimrende. Der er stadig småproblemer med AI’en, men især som multiplayer er spillet ganske underholdende.

Fin lyd

En anden ting som der heller ikke er blevet plads til i forhold til de andre versioner, er de special effects man så, når ens stjernespillere spurtede eller afsluttede. Dette gør så at spillet ser lidt mere realistisk ud på PSOne end på andre platforme, men det er nok nærmere mangel på hardwarekræfter der er årsag til dette. Bortset fra det er der ikke sket de store ændringer siden 2002-udgaven. Spillerne er ganske udemærkede og især deres animation er vel udført, men desværre ligner mange af spillerne hinanden. De forskellige stadions og tilskurere er ikke noget prangende, men igen har EA naturligvis været hæmmet af den forældede hardware. Præsentationen er dog, som sædvanlig, i top, med masser af stemningsfuld, dramatisk musik og let tilgængelige menuer. Kommentatorerne er som sædvanlig John Motson og Andy Gray og de udfører deres job ganske glimrende. Der er også blevet samplet nogle tilskuersange som øger stemningen under kampene og lydeffekterne er også ganske glimrende. Som noget ekstra har EA også puttet noget ekstra-materiale på CD’en, hvilket er ganske fint.

Ingen skuffede FIFA-fans

Det er nok tvivlsomt om der er specielt mange der stadig kun har en PSOne, men for de der måtte være, er 2002 FIFA World Cup et ganske solidt fodboldspil. Det når aldrig ISS Pro Evolution-højder, men FIFA-fans vil bestemt ikke blive skuffede. De største kritikpunkter er, at der kun er én turnering og at man tydeligt kan se at der ikke kan presses mere ud af den gamle PSOne. Kan man overse disse fakta, så er det officielle VM-spil en ganske underholdende affære, især i multiplayer med 8 spillere naturligvis. Men skal man rigtig nyde spillet skal man nok købe en Xbox eller en Gamecube, da man her får et spil der lever bedre op til dagens standarder.