Pandemonium 2

Pandemonium udmærkede sig ved at slippe mere heldigt fra forvandlingen
fra 2d til 3d platforme end mange af sine konkurrenter. Nu har du igen
mulighed for at lege med Nikki og Fargus.

Undertegnede er selv en stor fan af det første spil så det var med både
forventning og skepsis pakken med Pandemonium 2 blev åbnet. Forventning
fordi det skulle leve op til sin forgænger og skepsis fordi det var
svært at se, hvordan Crystal Dynamics skulle få dette spil til at skille
sig ud fra de andre.

Lad det bare være sagt med det samme: Pandemonium 2 opfylder begge dele.
Der er mere af det samme men så heller ikke andet. Du kan faktisk ligeså
godt læse anmeldelsen af 1'eren. Nikki og Fargus skal
igen ud at hoppe, løbe, skyde osv. Netop de to hovedpersoner er nok den
største forandring. I et (håbløst) forsøg på at udfordre Lara Croft har
Nikki fået foretaget nogle skønhedsoperationer og er ikke til at genkende
i forhold til den nuttede pige i 1'eren. Det gør nu ikke noget...

Andre ændringer inkluderer nogle nye moves. De to helte skal i højere grad
klatre, krybe og svinge sig igennem banerne. Desuden vil de nu, som i Tomb
Raider, gribe fat i kanten af et platform før de falder ned. Altsammen giver
det spilleren endnu mere kontrol og der er vel nok spillets største styrke.

Banerne er blevet en smule mere farvestrålende og afvekslende. Kontrollen
er stadig perfekt. Musikken kedelig og lyden lidt tynd. Kort sagt: alt er
ved det gamle. Derfor står jeg lidt splittet omkring det her spil. Det er et
kvalitetsprodukt, men lidt mere nytænkning kunne være at ønske. Er du til
platformspil og Pandemonium er det her helt sikkert noget for dig. Har du
nok i 1'eren er det nok tvivlsomt om det kan betale sig at investere i en
cd med nye baner sminket som et helt spil...