X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Speedboat Attack


I 1997 er det stadigvæk gameplay, og ikke grafik, der bestemmer om et spil er godt eller ej. Udviklerne glemmer vist bare det fra tid til anden.

Dette spil har jeg faktisk set lidt frem til. Screenshots fra spillet så lovende. Et spil hvori man racer rundt i en Speedbåd og kan skyde på modstanderne. Jeg havde håbet nogle en blanding af det kommende Rapid Racer og Doom. Fik jeg det? Læs videre og opdag selv...

Som sagt, spillet er ganske simpelt. Du suser rundt på bølgen den blå og skal komme først og skyde de andre. Det lyder jo ganske fornøjeligt, og det var det faktisk også. De første 2 minutter. Derefter fandt jeg ud af hvor ringe spillet i grunden var, og tænkte at nu ville jeg prøve at installere 3DFX versionen i stedet, og se om ikke DET kunne hæve niveauet lidt.

Men ak - dette spil stinker altså langt væk! Det lyder ellers lovende på æsken:
10 baner, sejl om dagen, natten eller i tåge, 5 både at vælge imellem, målsøgende missiler og andre fede våben. Hurra for det, for det er da vist også det eneste fede ved dette spil. Ok, det kan spilles i netværk, og de prøvede vi så et ca. et kvarter, så var DET for kedeligt.

Jeg har just startet spillet op igen, for at prøve at finde noget positivt at sige om det og... der er altså ikke noget! Grafikken er grim, kører af pommern til (selv med 3DFX), og spillet er direkte kedeligt at spille. Det kan absolut ikke anbefales at du går ud og spilder dine penge på det her. Hvis du absolut VIL, så tag for guds skyld og PRØV det først, hvis du har muligheden, ellers er jeg sikker på du bliver skuffet. Dette spil er noget slemt hø, som burde forbydes. Jeg kan slet ikke se hvordan nogen kan få sig selv til at smide den slags møg på markedet!

Speedboat Attack
Anmelders vurdering
3/10