Rogue Trooper

Rebellion, som bl.a. stod bag katastrofen Judge Dredd, er tilbage med et nyt spil med supersoldater. Heldigvis er der lidt mere at komme efter i Rogue Trooper.

Hvad er Rogue Trooper? Spørgsmålet faldt også denne anmelder ind og netop fordi spillet ikke har fået særlig meget offentlig omtale, er der på forhånd en klækkelig chance for at blive glædeligt overrasket. Det på trods af at Rebellion, som står bag spillet, ikke tidligere har imponeret eller tilført spilverdenen hverken banebrydende klassikere eller vellykkede oplevelser. Endnu har de det helt store hit at vente på sig. Rogue Trooper tager, om end ikke hele vejen, så i hvert fald det første skridt hen mod dette mål. Det har sine kvaliteter.

Rogue Trooper er baseret på en tegneserie af samme navn. Spillet, som er et skydespil set fra tredjepersonsperspektiv, foregår på Nu Earth, en verden splittet i to af de nordlige og sydlige troppers indædte, indbyrdes krigshærgen. Man indtager som spiller rollen som en af de sydliges (de gode må man antage) supersoldater, som tilfældigvis viser sig at være skabt i et laboratorium og derfor er fuldstændig blå. Under en mission bliver hele ens bataljon dog brutalt slået ihjel under et angreb, lige på nær én af dem. Selvfølgelig – det er dig! Deraf kommer titlen Rogue Trooper, fordi man er netop den ene løsgående kriger, som lige har overlevet det umulige.

I forhold til andre skydespil af samme art, fungerer Rogue Trooper en smule anderledes når det gælder våben og udstyr. Tre af ens døde soldaterkammerater har faktisk indfundet sig i det udstyr man bærer rundt på. Da det alle er særlige supersoldater, er det blevet muligt at overføre soldaternes evner og personlighed - via deres lille hjernechip - til ens udstyr, våben, hjelm og rygsæk. Den første soldat hedder Gunnar, og han er våbeneksperten. Han hjælper med at sigte, skifte magasin i våbnene og andre særlige ting, så man slipper for at gøre dette selv. Derudover kan man stille ham på jorden, som et lille maskinkanontårn, og lade ham fungere som afledningsmanøvre.

“Desværre daler glæden brat, så snart spillet er gennemført et par gange, og én gang igennem kan ordnes på små seks timer.”

Den anden soldat er Bagman, som er ens rygsæk. Han sørger for at der løbende bliver nye våben og opgraderinger tilgængelige, skabt og kreeret ud fra døde fjenders levninger. Ved at suge disse levninger til sig, når man har dræbt en fjende, optjener man en form for penge, der så kan bruges på opgraderinger, våben, ammunition og førstehjælpskasser. Selv på den mellemsvære sværhedsgrad er der rigeligt med disse levninger at suge op, så det skulle ikke blive det store problem at få råd til de praktiske opgraderinger. Den tredje og sidste soldat, om end samtidig den vigtigste for spillets fremdrift, er Helm. Han overtager kontrollen over ens hjelm. På denne måde kan han hacke sig ind i computersystemer og på ingen måde kan man komme videre uden at skulle hacke sig ind hist og pist. Idéen med disse tre forskellige, talende hjælpere på hovedpersonens krop er forfriskende og med til at gøre Rogue Trooper fornyende. I stedet for at ligne alle andre lignende science fiction-inspirerede skydespil, har Rogue Trooper noget originalt i sig – og det hjælper gevaldigt på det overordnede helhedsindtryk, som dog også har skuffende elementer.

For spillet har ét yderst belastende problem. Den korte holdbarhed. Banerne er fint varierede, og der er forskellige måder at gribe missionerne an; her er noget for enhver smag som nok vil give en lille uges underholdning. Desværre daler glæden brat, så snart spillet er gennemført et par gange og én gang igennem kan ordnes på små seks timer. Faktisk får glæden et kæmpe hak nedad og man smider spillet på hylden, velvidende om at det nok er sidste gang man har spillet Rogue Trooper i lang tid. Og det er ærgerligt, for universet lægger op til en medrivende multiplayer i selskab med vennerne eller hvem der nu måtte have interesse i at få tæsk af bedste skuffe. Her skuffer spillet desværre også ved langt fra at være samme positive oplevelse, som når man spiller alene. Her skinner fejlene, som ellers var til at tilgive, også tydeligere igennem - så frustrerende bommerter såsom kroppe, som går igennem vægge og granater, som sætter sig fast på usynlige klippevægge, bliver med tiden mere dominerende end godt er. Det er bare ærgerligt.

Selvom projektets budget, som formentligt ikke har været særlig stort, kan ses på grafikkens kvalitet, er Rogue Trooper for det meste flot og stemningsfuld. Banerne er store og ret lange, og hele universet er blevet grundigt detaljeret. Fjenderne mangler en smule variation, så det føles af og til som om man skyder på de samme, kedelige starutter hele tiden, om end animationerne og mellemsekvenserne giver en troværdig stemning. Af og til kan konsollen have svært ved at følge med, men det er kun i sjældne tilfælde at sådanne problemer opstår. På lydsiden er der også ganske fine takter. Lydeffekterne passer godt ind og baggrundsmusikken bibeholder intensiteten under ildkampene på glimrende vis.

Rogue Tooper har ikke haft særlig stor offentlig omtale, men det har skam ikke været et signal om at udviklerne selv vidste at de var i gang med at lave noget skidt. En kort holdbarhed og nogle småproblemer i gameplayet og manglende finpudsning af et par tekniske finesser holder spillet fra virkelig at brillere, men det er bestemt sjovt at lege supersoldat. Rogue Trooper er trods alt værd at tjekke ud hvis man søger en underholdende titel, der umuligt at spolere dine i forvejen noget tilbageholdende forventninger.

Førstegangsindtryk: 4,0
Små forventninger, en dårlig smag i munden efter Rebellions forrige besøg i universet og en middelmådig introduktion giver et ringe førstehåndsindtryk.

Grafik: 7,0
Grafikken er ganske nydelig og til tider storslået. Der mangler noget finpudsning af skarpe kanter, men det er detaljeret og animationen er solid.

Lyd: 7,0
Stemmeindtalingen fungerer som den skal og både musik og lydeffekter skaber den rette atmosfære. Lidt mere smæk for skillingen på sidstnævnte savnes.

Gameplay: 7,5
Rogue Trooper bringer noget lidt anderledes til tredjepersonsgenren. Det får gameplayet til at føles forfriskende og underholdningsmæssigt ganske godt.

Holdbarhed: 6,0
Efter et par døgns intensivt spil er der desværre ikke mere at imponeres over alene. Og så er det smag og behag om man kan lide online-delen.


6,5
Rogue Trooper er et helt okay skydespil. Det ville dog have stået stærkere, hvis det var en budgettitel, men de fleste vil nu føle sig fint underholdt så længe det altså varer