X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

San Francisco Rush 2049


Hurtige biler, extreme baner med mulighed for totalt vilde crashes, masser af hemmelige smutveje, etc. Det lyder fedt, men er det nu så godt igen?

Jeg havde set dette spil i spillehallen, inden jeg skrev denne anmeldelse. Derfor forventede jeg ikke så meget af denne konversion, simpelthen fordi spillehalsudgaven HAKKEDE i grafikken! Det kan til nød accepteres på en "hjemmemaskine", men da ikke i en spillehal!
Nå, men spillet skulle da have en chance, så det blev smidt i maskinen, og dyret blev tændt. Med det samme hører man musikken. Den er... særpræget, men mere om det senere. Man kan vælge at køre et enkelt race, en turnering, eller bare at øve sig. Jeg startede med at prøve et enkelt race.

Man kan vælge at gå hele vejen og lave en spiller med navn og det hele, således at man kan gemme sine bedste tider osv., men jeg valgte blot at spille. Herefter kan man vælge mellem 6 baner, der naturligvis er stigende i sværhedsgrad. Dog er der ikke kun 6 baner, idet man også kan vælge at spejlvende dem og/eller køre dem bagfra. Det giver effektivt 24 baner, hvilket da er en absolut fordel ved spillet.
Efter at have valgt bane, vælger man en bil blandt otte forskellige. Der er lige fra folkevognsrugbrød, til regulære Ferrarier (dog nævnes ingen navne, sikkert af copyright hensyn). De er inddelt i kategorier fra beginner til extreme. Jeg synes nu ikke der er megen forskel på dem, bortset fra udseende. Jeg kørte lige godt om jeg valgte sportsvognen eller folkevognsrugbrødet. Nå, men jeg startede med at vælge rugbrødet, og så gik det løs.

Selve spillet... ja, lad mig starte med at nævne noget godt. Grafikken kører rimelig pænt. Der er næsten ingen hak, og selv om spillet er i den halve opløsning (ca.) af arkade udgavens, er grafikken stadig rimelig. Bilernes ruder reflekterer lys, og så er der forresten næsten ingen clipping eller lignende fejl i polygonerne. Detaljer, men absolut rart at se i et spil. Bilerne bliver mere og
mere bulet, jo mere vanvittigt man har kørt, og de laver bremsespor. Alt det er i orden. Men... Musikken stinker! Ja, den hørmer virkelig langt væk. Magen til misk-mask af ligegyldige, syntetiske guitar-riffs og BR-keyboards skal man lede længe efter. 10 sek. og musikken blev slået fra! Lydeffekterne var acceptable, uden at være imponerende. Som i 99% af alle andre bilspil var motorlyden absolut ikke overbevisende, men det har man efterhånden vænnet sig til.
Som sagt synes jeg bilerne er rimelige ens at køre i, og derfor er det eneste der faktisk kan motivere spillelysten de forskellige baner. Men selv om der er 24 mulige baner, bliver de også hurtigt kedelige. Jaja, de er halsbrækkende med hidsige sving, kæmpe bakker og masser af muligheder for at køre galt, hvilket da også er det sjoveste i spillet - at prøve at køre galt på de mest spektakulære måder. Det har undertegnede og en kammerat tilbragt megen tid med. Men selv det har begrænset appeal.

Det som trækker SF Rush op på den rimelige karakter den har fået, er alle de små, skjulte smutveje der er på hver bane. De er ret sjove at drøne rundt og lede efter. Vi sad ret længe og ledte og ledte efter nye smutveje (og sågar hele hemmelige baner), og det var faktisk særdeles underholdende. Men selve race delen af SF Rush er ikke noget at råbe hurra for. Både jeg og mine kammerater fandt den ret kedelig. Enten kørte vi efter hemmelige baner, eller lavede flotte stunts og crashes.
I forbindelse med stunts, kan jeg lige nævne at bilerne er meget holdbare. De kan vælte rundt 100 gange, uden der sker noget, men det sekund der er kontakt mellem jorden og taget på bilen, sprænger den simpelthen i luften. Lidt tyndt!

Der er ikke meget mere at sige om SF Rush. Det har Rumblepack support, men jeg har ikke fået taget mig sammen til at købe en endnu. Det er et rimeligt sjovt spil, men prisen er simpelthen for høj! Så sjovt er det heller ikke. Derfor kan jeg ikke få mig selv til at give det mere end

San Francisco Rush 2049 (EU)
Reviewer's rating
6/10

San Francisco Rush 2049   © Midway 2000   (N64)    1/3 San Francisco Rush 2049   © Midway 2000   (N64)    2/3 San Francisco Rush 2049   © Midway 2000   (N64)    3/3