Når pengene så begynder at vælte ind, gælder det om at få købt nye fabrikker og sætte konkurrenterne ud af spillet. Dette kan gøres ved enten at udkonkurrere dem med bedre priser og biler, eller ved simpelthen at sabotere deres fabrikker og give dem et dårligt ry i pressen.
Zzzzzzz
Det var så faktisk det spil, Car Tycoon har ikke meget mere at byde på. Jeg kan selvfølgelig begynde at nævne fejlene, dog kun de groveste, da spillet indeholder nok fejl til en halv roman. Først og fremmest virker det utrolig tilfældigt hvad der sælger og hvad der ikke gør. Desuden er load tiden for at starte et nyt spil ulidelig lang. Endnu en fejl er at man pludselig taber spillet fuldstændig uden grund, lige efter man har loadet sit savegame. Man kan så blive ved med at forsøge indtil den irriterende fejl holder en pause. Jeg blev også gjort opmærksom på at der var mulighed for tyske stemmer, dog ikke helt frivilligt, pludselig midt i et spil slår stemmerne over i tysk. Eneste måde jeg kunne fjerne det igen var ved at reinstallere spillet.
Grafik og lyd = Zzzzzzz
Det ville ikke være fair at sable lyden og grafikken total ned, den er der og udfører det arbejde den skal, men så heller ikke en disse mere. Lyden er meget amerikansk 70’er inspireret og grafikken kan minde lidt om Traffic Giant. Alt i alt en lidt kedelig kop te, men grafikken og lyden består knebent.
En gang l*rt i nye klæder
Det er en meget præcis betegnelse af Car Tycoon. Hvis du elskede Detroit og stadig spiller det, vil Car Tycoon være noget du kan bruge, men forvent kun forbedringer på lydsiden og det grafiske, for gameplayet og holdbarheden er den samme og dette er selvom Detroit er 10 år gammelt.