Halo: Combat Evolved

Selvom Xbox kommer med mange spil allerede fra starten, er der ét enkelt af disse, der har fået mere omtale end stort set alle andre tilsammen. Dette spil er Halo, som efter rosende ord alle steder i branchen, nu kommer til de danske spillere. For nylig fik Halo: Combat Evolved ikke mindre end 4 priser ved de årlige AIAA-awards, bl.a. årets spil, så vores forventninger var naturligvis meget høje. Se om de blev indfriet, lige her.

Halo er en FPS (first-person-shooter) og dette er der naturligt nok ikke noget specielt revolutionerende i. Der, hvor Halo sætter sig igennem, er ved at være et fantastisk gennemarbejdet spil, med lækre detaljer og en god historie. Historien tager sit udgangspunkt ude i rummet, hvor mennesket med vold og magt prøver at holde rumvæsenerne på afstand af jorden. Rumvæsenerne har nemlig indgået en indbyrdes alliance, kaldet Covenant, og de vil overtage jorden, udrydde menneskeheden og selv høste frugten af den spirende planet. Du tager rollen som The Master Chief, en kampsoldat uden navn. Han er den sidste overlevende fra et hemmeligt militært projekt, der skulle skabe perfekte genetiske kampsoldater. Du finder hurtigt ud af, at dit rumskib er under heftigt angreb og den eneste udvej er flugt. Flugten ender på planeten Halo, der er en syntetisk planet, dvs. den er bygget op fra grunden. Man har opdaget, at Halo er beboelig for almindelige mennesker, idet den har en atmosfære og et landskab, der minder meget om jordens. Men Halo gemmer også på hemmeligheder.

16 spillere ad gangen

Spillet indeholder de forskellige spilmuligheder som vi kender fra tidligere FPS’ere. Der er den sædvanlige single-player mission, cooperative, samt en masse multiplayer-spil. Singleplayer-delen foregår over 10 meget lange missioner og følger historien, som er beskrevet ovenfor, og selvsamme mission kan også udføres som 2 spillere, hvilket er en fin feature. Er man til multiplayer har spillet her masser af muligheder. Man kan spille helt op til 16 personer på én gang, ved at linke 4 maskiner sammen. Dette kræver selvfølgelig også 4 fjernsyn, da skærmen deles i 4 som vi kender det fra andre konsolspil i denne genre. Noget af det der afskrækker mange PC-ejere fra denne type spil på konsol, er kontrollen. Men Xbox kontrolleren fungerer eminent i Halo. Den ene anologe styrepind styrer din retning, mens den anden styrer din rotation. Derudover sidder ens våben på de 2 analoge triggere bagpå, mens andre funktioner som våbenskift og reload sidder på de almindelige knapper foran. Dette fungerer helt optimalt, men er man sart, kan dette ændres efter behov.

En del af en enhed

Selve spillet foregår ligesom andre FPS’ere, men der er dog ting undervejs, der giver lidt adspredelse. Man kan ind imellem komme i besiddelse af diverse fartøjer og herefter skifter spillet til third-person-view, for at gøre overblikket bedre. Det første af denne type er en jeep med et monteret maskingevær på ladet. Du kan så vælge at køre denne jeep, mens en af de andre soldater styrer maskingeværet. Styringen af disse fartøjer kan være kringlet, men efter 10 minutter i selskab med dem, har man fat i det. Man kan også rende ind i forskellige fastmonterede kanoner som også kan benyttes til forsvar mod fjenden, efter at man vel og mærke har skudt det væsen, der styrede denne. Men noget af det, der giver spillet overtaget overfor andre, er at man hele tiden føler sig som en del af en militær enhed. Næsten lige meget hvor man befinder sig, har man folk med, der bakker én op, dækker én når man rykker frem, eller laver rekognoscering. Dette gør, at spillet føles temmelig realistisk og ikke som dig mod resten af verden, som i mange andre spil. Disse soldater er heller ikke bare med for et syns skyld, men har en højt udviklet AI, der gør, at de tager sagen i egen hånd og angriber til højre og venstre, hvis man lige er uopmærksom.

AI og strategi

Den fjentlige AI er næsten endnu mere intelligent, idet de, i modsætning til så mange andre fjender, faktisk tænker sig om. De angriber sjældent alene, men tit i formationer. Og føler de sig presset op i et hjørne, vil de gøre alt for at finde dække af omgivelserne. Man ser tit flere aliens angribe, hvorefter den ene pludselig stiller sig bag et skjold som en anden snigskytte. Kaster man en granat efter dem, vil man tit se, at de spreder sig til alle sider for at komme væk, istedet for bare at stå stille som om ingenting var hændt. Tillige kan de også finde på at lave flankeangreb, hvor de spreder sig og kommer mod en fra begge sider, hvis man har været så usmart at stille sig et åbent sted. Denne taktik kan man selv benytte sig af, idet man kan separere sig selv fra gruppen og derved angribe rumvæsnerne bagfra, mens de andre soldater rykker ind fra den anden side. En anden fed ting er de våben, man har til rådighed og brugen af dem. De afviger ganske vist ikke specielt fra andre spil, men man kan kun bære 2, plus granater, ad gangen og ikke 15 som diverse andre spil. Løber man tør for ammunition kan man tæve en alien med sit våben og så samle dens våben op og bruge det i stedet. Visse våben er klart at foretrække i visse situationer, så det er med at have et lidt taktisk overblik, når man står overfor valget mellem en shotgun og en sniperrifle. Sniperriflen er iøvrigt en af de fedeste vi nogensinde har set. Den er udstyret med 2x og 10x zoom og den er millimeterpræcis. Den er desuden udstyret med nightvision, hvilket er temmelig lækkert lavet.

Eminent grafik

For ligesom at sætte kronen på værket, har spillet en grafik-motor, der til fulde lever op til spillets niveau. Selvom Xbox’en er i sine unge dage, så har Bungie virkelig forstået at krydre spillet med eminente effekter og en høj framerate, selv i splitscreen multiplayer. Alle cutscener er lavet med spillets egen grafikmotor, græsset er næsten fotorealistisk og træer og andre omgivelser er alle eminent lavet. Effekterne er også utroligt gennemarbejdede. Man kan ved første øjekast ikke lige få øje på dem alle, fordi man er optaget af spillet, men giver man sig tid, så vil man se ting som træer der svajer i vinden og andet kræs. Man taber næsten både næse og mund når man ser hvordan solens lys bliver afbøjet når et træ bevæger sig, eller når man direkte kan se varmesporet fra den kugle man fyrede af med sin sniperrifle i nightvision-mode. Vi kunne blive ved med at tale om grafiske lækkerier, men som et sidste punkt kan vi nævne karaktererne og deres animationer, som er meget livagtig. Ikke nogle stivbenede soldater her, men en fuldt fungerende realistisk kampenhed, der jager en ligeså velfungerende og flot animeret race af rumvæsener. Lyden er ligeså flot som den grafiske flade. Man lægger ikke specielt meget mærke til musikken, men når man gør, er den intens, dunkel og meget stemningsfuld. Lydeffekterne er også fremragende og de forskellige våben har en rigtig god effekt. Udover det, indeholder spillet en masse kommunikation, både i cutscener og i selve spillet. De andre soldater kommunikerer livligt og du har også selv en masse input og alle stemmerne er tydelige og overbevisende.

Det bedste nogensinde

For at afslutte i samme spor som vi startede denne anmeldelse, så er der en grund til at Halo vandt 4 priser ved AIAA-awards. Spillet er uomtvisteligt den bedste FPS nogensinde på konsolmarkedet og selv de bedste PC-spil må føle ånden i nakken når dette kun er en launchtitel. Spillet er gennemført fra start til slut, med masser af eminente øjeblikke, sublim grafik og lyd, der virkelig giver et glimt af, hvad vi har i vente når udviklerne for alvor får lov at slå sig løs på Xbox’en. Køber man kun et spil på launchdagen så er der ingen vej uden om Halo: Combat Evolved, der får topkarakter herfra.