Det kræver dog en vis tilvænning for at kunne benytte de mange knapper optimalt - men den får man dog hurtigt, da spillet er svært at slippe.
ISS64 har skam også en speaker (utroligt at de har kunne få presset hans stemme med ned på de kun 8 megabyte spillet fylder!), han er dog ikke uden problemer. For det første kan man tydeligt høre at hans sætninger ikke hænger sammen, når han f.eks. skal sige "Denmark vs. Germany", skifter han toneleje undervejs. Han har også problemer når tingene går hektisk for sig neden foran mål, når han kommer bagefter dropper han ikke noget af talen men insistere hårdnakket på at sige alt færdigt - dette resultere i at det han siger, tit først bliver sagt et par sekunder efter at det egentlig skulle siges. Lidt irriterende!
Eftersom ISS64 kun består af landshold burde man kunne forvente at spillernavnene var korrekte, men et hurtigt kig på det danske landshold afslører at Schmeichel er midtbane spiller. Det må sige at trække lidt ned, at verdens bedste målmand er blevet degraderet til midtbane spiller. Man savner også lidt en forskel på de enkelte spillere, men det er kun holdet som har stats. Den eneste forskel der er på spillerne, er hvor trætte de er og derved hvor hurtigt de kan løbe. Det kunne virkelig have sat prikken over i’et, hvis disse 2 ting havde været bragt i orden.
Til de taktiske spillere har ISS64 en masse forskellige formationer og holdopstillinger at byde på, som endvidere kan ændres undervejs. En god detalje, der er værd at nævne.
Bortset fra de ovennævnte mangler inden for spillernes navne og placeringer, er ISS64 virkelig en fryd at spille! Man glemmer hurtigt at speakeren ikke er særlig god eller at alle spilerne løber lige hurtigt, når først fløjten har lydt og spillet er sat i gang. Som altid udemærker flerspiller muligheden og er med til at forlænge spillets levetid mange gange. Alt i alt må man sige at ISS64 er Nintendoens hidtil bedste forboldspil, og bestemt sine 699,- værd!