Wave Race 64

I en tid hvor tilsyneladne samtlige spilproducenter har et vandscooter spil under udvikling, skal der noget helt specielt til for at gøre sig bemærket - det har Nintendo!

Nintendo har endnu engang overgået så selv og skabt et fantastisk spil. Hvis jeg på noget tidspunkt har betvivlet Nintendos evner til at lave andet end nuttede mario spil, har dette spil uden tvivl slået dem til jorden. Hårdt!

Fire forskellige Waveracere skal dyste mod hinanden på otte forskellige baner. Hver med deres fortrin og ulemper, men alle med et mål - at vinde. Du indtager rollen som en af disse fire Waveracere. Efter du har valgt din Waveracer, er der mulighed til at tune din vandscooter alt efter din kørestil.

For vandscootere er hvad dette spil drejer sig om, i styringen minder de meget om de lavt flyvende "hovercrafts", som vi kender fra spil som f.eks. Wipeout - en meget flydende og løs styring. Men i modsætning til et spil som Wipeout, hvor banen opfører sig nøjagtig ens hver gang, er Wave Race 64 (WR64) fyldt med overraskelser, vand opfører sig bestemt ikke på samme måde som astfalt, og da slet ikke når man drøner af sted med 110 km/t! Dette er en af WR64's helt store forcer, denne uforudsigelighed - du kører aldrig det samme ras 2 gange!

"Det er jo meget fint alt sammen, men hvordan er grafikken?" hører jeg folk som skulle have været så uheldige at prøve Konami's Wave Runner i spillehalerne (hvor vandet nærmest ligner blå astfalt som bliver tvunget op - ikke et kønt syn!). Et ord - smukt! Vandet er der i særdeleshed gjort meget ud af, det både ligner og opfører sig nøjagtigt som rigtig vand. Der er uden tvivl virkelig blevet kælet for detaljerne på det område. Resten af omgivelserne er dog også umådelig flotte, især alle de mange dyr som giver hver bane deres unikke præg, alt fra måger og ænder til delfiner og sågar en spækhugger!

Med så flot grafik har gameplayet meget at leve op til, og man kunne godt gå hen og blive lidt nervøs for at gameplayet er blevet ladt lidt i stikken. Men nej, WR64 er mindst lige så sjovt som det er flot - og det siger ikke så lidt! Antallet af modstandere (3) kan

virke som være noget i underkanten, når man tænker på at man i det typiske bil spil har 10-20 modstandere, men også her har Nintendos utraditionelle måde at gribe tingene an på givet pote. Man får næst et personligt forhold til sine konkurrenter, og man må tit tage sig selv i at sidde og tale til skærmen eller skrige højt og ukontrolleret fordi Fru. Stewart for tredje gang tvinger dig til at tage en dyrket. Det er næsten som at sidde mod fire menneskelige spillere.

Det er der nu også mulighed for, altså at spille i mod menneskelige spillere. Spillets 2-player mode er genial! Skærmen bliver delt op i to halvdele, og det uden der bliver gået på kompromis med hastigheden, dog må nogle detaljer lade livet - men ved lægger alligevel mærke til om nu den "lensflare" var der, når man kæmper en bitter kamp om at blive nummer ét? Nintendo'ens fantastiske analog kontroller bliver udnyttet til fulde, og det er en sand glæde at selv kunne bestemme hvor dybt man ønsker at ligge i svinget.

De "kun" otte baner bliver dog relativt hurtigt set, og man skulle måske frygte at spillet er udtømt for muligheder efter en uges spil, men dette er dog heller ikke tilfældet. De otte baner skal først gennemføres på 3 forskellige sværhedsgrader, og når det er gjort skal alle otte baner gennemføres baglæns - hvilket absolut ikke er nemt, da sværhedsgraden også lige får en tak op af. Når dette er gjort er det muligt at køre tidskørsler for at forbedre sin tid, her savner man dog lidt en "ghost mode", som der findes i blandt andet Wipeout 2097, hvor det er muligt at køre mod sin egen bedste tid. Som om dette ikke skulle være nok er der også en stunt mode, hvor det gælder om at udføre nogle af de forskellige tricks som du har til rådighed, ikke hylende morsomt efter min mening!

Alt i alt har Nintendo endnu engang bevist at de er om ikke verdens bedste spiludvikler, så godt der op af. WC64 indeholder alt (næsten) hvad man kunne ønske sig at et racerbils spil, udført utrolig flot, de små og få mangler spillet besidder er hurtigt glemt. Spillet stråler af godt design fra start til slut, men vigtigst af alt - det er sjovt, rigtig sjovt!