Trainz

Jeg sad engang da jeg var helt lille hos en af mine gode venner, og pludselig blev der bragt en modeljernbane på banen, så at sige. Den var stor, jeg var nemlig ikke større end tobak for en skilling, og der var et spor, en tunnel og en station. Min kammerat og jeg sad længe og rodede med den bane, og vi fik den idé at lave sne, ved at krølle papir sammen til små kugler. Desværre blev jeg hentet af mine forældre inden værket var færdigt. De næste par gange jeg besøgte ham, prøvede jeg diskret at bringe banen på banen igen (Kunne ikke dy mig...). Det virkede ikke, og efterhånden gled banen ud af min bevidsthed, og ned i den si jeg kalder min hukommelse.

Nu sidder du, kære læser, sikkert og undrer dig over hvorfor jeg sidder og øser ud af mine barndomsminder. Jo, det er fordi dette spil, som jeg skriver om her, mindede mig om begivenheden hos min ven. Spillet huskede mig på hyggen ved at sidde og nørkle med noget småt.

Modeltog, det er da ikke en machoting!

Modeltog, er det ikke kedeligt? Jo, det skulle man tro, og man skulle yderligere tro at et spil bygget over modeltog var endnu kedeligere, men her tager man fejl.

Inden jeg prøvede dette spil, mente jeg at alt, spil, film, bøger, teaterstykker der ikke indeholdt mine tre yndlings ingredienser var kedelige. Ingredienserne er store våben, blod og eksplosioner. Men efter Trainz har jeg været nødt til at revidere min opfattelse af ting.

Trainz’s åbnings menu består af tre punkter; Driver, My collection og Surveyor.

Og hvad man kan under de tre punkter er; Køre i et tog, kigge på tog, og lave terræner. Mere er der ikke!

I My Collection kan man snurre omkring en af de vogne som er tilgængelige i spillet. Man kan ændre på vognens nummerering og man kan læse om hvornår vognen blev brugt, til hvad den blev brugt, og hvor den blev brugt.

I Surveyor kan man studere de tre baner der følger med spillet med lup, eller man kan lave sine helt egne baner.

I Driver har man mulighed for at snuppe hvilke som helst lokomotiver, hvilke som helst vogne og placere dem på, enten en af banerne der følger med spillet, eller på en af de baner man selv har lavet via Surveyor. Og det er enormt hyggeligt! Og så kan man desuden bruge uhyggeligt lang tid på at undersøge banerne. For banerne er meget store. Og detaljerne, hvilke detaljer.

Se! Et kæmpe mineforetagene, med lastbiler!

Trainz har mange stærke sider, og detaljerne må bestemt være en af dem. Man lægger måske ikke mærke til dem første gang man gennemtrævler ”good ol’ Brittain” med et tog, men efterhånden får man

øjnene op for dem. Man lægger pludselig mærke til at jorden ændrer farve når man nærmer sig et industrikvarter, at der på marken står neg og traktorer, og at der på perronerne står mennesker. Hvis man ikke ser alt dette i spillets baner, så vil man se dem når man efter flere svedende timer har fabrikeret en bane som man selv er tilfreds med. Man vil vide at der på dén sidevej holder to biler, og at der bag den fabrik holder to lastbiler. Man vil vide at der på Trollesundstation, for eksempel, er 12 mennesker og fire af dem er sorte, én sidder ned og resten står i en gruppe. Fantastisk!

Fuuut, Fuuut!

Lydbilledet er et andet plus, for der er virkelig nogle lyde. Togene kværner når de står stille, spinder når de kører 26 kilometer i timen og brøler fornøjet når det fejer gennem landskabet.

Togenes fløjter er herlige, og det fine ved lyden er at den ændrer sig efter hvor man hører den. Når man svæver over taget på toget så er lyden på én måde, og når man så placerer kameraet lige foran toget så er lyden så livagtig at man næsten frygter at kameraet stopper, og toget kværner gennem skærmen og anlægger flotte hjulspor tværs over ens hoved.

Grafikken er sprød som et baneanlæg

Grafikken er bestemt heller ikke en af Trainz’ skønhedspletter. Togene er flotte og grafikken er faktisk så flot at man glemmer at spillet er en modeltogssimulator og ikke en rigtig togsimulator.

Men skulle man glemme det, så vil et smut hen til kanten af banen hjælpe på hukommelsen. For banen er ikke afgrænset af høje bjerge, oceaner eller andet. Når banen slutter, så kan man se ud over kanten og så opdager man at banen er bygget på et bord.

Hvad gør et suverænt spil dårligt?

Her er et spil som virker som en født vinder. Desværre findes der intet der hedder et perfekt spil. Også dette spil har svagheder. For hvor spillet scorer flotte karakterer i grafik og lyd, så kommer spillet til kort på holdbarhed- og gameplayfronten. For lad os være ærlige. En modeltogssimulator er ikke noget af det der har størst interesse blandt gamingfolket. Ikke ret mange vil forkaste Gordon Freemand, Duke Nukem, Lara eller andre spilpersonligheder til fordel for toge. Men for dem der kan sætte sig ud over det lidt nørdede i modeltoge, undskyld til alle tog-entusiaster, så findes her en lille afstressende perle blandt spiljunglens blodsprøjtende actionspil. Nogle vil slet ikke have tålmodighed til et spil der har tre baner, og vil kede sig inden toget har forladt perronen, og det er synd. For her er en utrolig sjælden spilperle! Køb det hvis dine spil ikke behøver at være blodige!