Civilization

Er du træt af den slags anmeldelser, hvor halvdelen af teksten består af en skør anmelders forsøg på at være morsom?

Føler du dig snydt, hvis du ikke får nok at vide om spillet?

Have no fear - denne anmeldelse omhandler et spil så omfangsrigt, og så kompliceret, at skal der være plads til det hele, må vi hellere gå igang nu. Først facts'ne:

Civilization drejer sig nemlig om hele den menneskelige civilisationsproces - intet mindre. Det er den mest omfangsrige "gudesimulator" til dato - og langt den mest realistiske.

Ordet "Gud" er måske så meget sagt. I sttarten af spillet ser du nemlig, hvordan Jordan langsomt udvikler sig, tilsyneladende helt indgriben fra nogen Gud.

Tidsmæssigt befinder vi os omkring 4000 f.Kr., og alt efter hvilken civilisation du har valgt, kan de noget i forvejen. Egypterne udviklede f.eks. alfabetet rimelig hurtigt, så det kunne være deres grundlag i dette spil.

Dine nomadeflokke grundlægger deres første by, efter din anvisninger. En god ide vil være at lægge den i nærheden af floder, så der er vand til dine afgrøder. Og landbrug er vigtigt, især i starten. For hver gang du har fyldt dit kortlager op, vil der komme endnu en lille "mand" i din by - og alt efter tidspunktet symboliserer han et antal mennesker.

Hver by kan, udover at producere mad, også udvinde ressourcer, vitale for din udvikling. Ressourcerne skal nemlig bruges til at konstruere forskellige tin. Hver by kan producere een ting ad gangen, og hver ting koster et antal ressourcer. Jo flere mennesker, jo flere ressourcer produceres der.

Det første du kunne få lyst til at producere er en milits, bevæbnet med kæppe, sten og eventyrlyst. Dem kan du sende ud på ekspeditioner, der skal afdække resten af den store verden omkring din boplads. På deres vej møder de måske barbarer, der slår dem ihjel, finder penge eller venlige folk, du kan handle og alliere dig med.

Dine indbyggere skal naturligvis også betale skat, der bruges på luxusvarer, puttes i statskassen eller gives til dine forskere. Du bestemmer selv hvor meget hvert sted. Luxusvarerne er nødvendige, for uden dem vil din befolkning hurtigt synes, at liver et for hårdt. Jo længere op i verdenshistorien din befolkning kommer, jo mere i kontakt med andre kulturer de er, desto mere forvente vil de blive. Statskassen bruges til vedligeholdelse og til investreringer.

Er du ikke tilfreds med det tempo det tager at samle ressourcer sammen, kan du forcere hastigheden af nybyggeriet ved at smide penge på. Det kan vise sig at blive en god investeruing: en kornsilo får din befolknings antal til at vokse, så de producerer mere. Endelig er der forskerne, som på en måde er de vigtigste. Fra deres side kommer nemlig hele udviklingen, der gerne skulle føre din befolkning op på et et ordentligt stade. Du bestemmer selv hvilket område de skal forske inden for, og bør holde øje med, hvad deres fremskridt kan bruges til.

Opdager du f.eks. begravelsesritualet, vil du få mulighed for at bygge templer, der glæder din civilisation. Gennem tempelvirksomheden får du nu mulighed for at forske i mysticisme, religion og filosofi. Opfinder du f.eks. hjulet, vil det give dig mulighed for at bygge stridsvogne, og er du først med dem, vil du have en militær fordel frem for dine fjender. For fjender har du. Du vælger selv hvor mange andre civilisationer der skal være, men et stort antal behøver ikke at være en ulempe.

Du vil umulig kunne isolere dig og gennemgå hele den menneskelige udvikling selv. Du er nødt til at bytte, erobre eller stjæle deres opdagelser, så du selv kan bruge dem. Alting er nu ikke mulitær.

Andre typer personer inkluderer pionerer, der kan bygge veje, kultivere jorden og endda selv starte helt nye byer. Når du har opdaget pengesystemet og handel, vil du endvidere kunne starte nomaderejser,

der kan give handelsruter til dine byer. Når du får indført skrivekunsten, kan du anvende diplomater der kan forhandle, spionere, stjæle og sabortere hos dine fjender. Det sværeste er at holde sammen på riget, for borgerkrig er konsekvensen af hungersnød, politisk ustabilitet, militære nederlag m.m. Derfor vil du undervejs have mulighed for at udvikle forskellige styreformer, og kan efterhånden gøre dit rige til et monarki, kommunistisk land, en republik og måske i sidste ende til demokrati. Men dette sidste skridt er det sværeste at tage.

Selvom folk så mere velvilligt betaler deres skat, vil du ikke længere kunne handle enerådigt. Og alt hænger sammen...

Du får hele tiden at vide, hvordan du klarer dig. Forskellige historiker måler dig hele tiden i forhold til de andre civilisationer, diverse rådgivere kan vise dig, hvordan du befolkningsmæssigt, udviklingsmæssigt m.m. klarer dig. Målet er at udslette alle andre, eller "bare" overleve frem til rumkolonialiseringen starter. Men det kan blive svært, efterhånden som den våbenteknologiske udvikling går fra phalanxer, legioner, stridsvogne, kavalleri til kanoner, fregatter, slagskibe, ubåde, tanks og atomvåben.

Og så er der forureningen. Efterhånden som fabrikker giver dig mulighed for masseproduktion, bliver drivhuseffekten også en del af virkeligheden. Kan du overleve dig selv? Og hvordan er spillet så? En drøm! Civilization kræver meget. Historisk, politisk og samfundsmæssigt forlanges der noget viden, hvis man skal få noget ud af det. Og tid: et helt spil tager ca. 16 timer (med mulighed for at save undervejs). Men spillet formår at skabe mirakler, som intet spil hidtil har kunnet gøre det. Man bliver holdt limet fast til skærmen, mens man langsomt får fortalt, hvordan et samfund udvikler sig. Man begynder at forstå nogle af de problemer, verden har idag, og hvorfor man har dem. Man forskrækkes, når man finder ud af, at når man når op omkring 1940 raser krigene gennem Europa. Man føler inderligt med sit folk, som man har fulgt hele vejen. Og man jubler, når det endelig lykkes at komme foran i udviklingen. Mit eget spil har udviklet sig temmelig voldsomt. Efter at have storekspanderet, rottede de andre sig sammen imod mig, desperate for at få nogle af mine ressourcer. Store landområder gik tabt, inden jeg sluttede fred med alle, betalte store krigsskadeerstatninger og pønsede på hævn. Det var endnu ikke lykkedes mig at indføre demokrati, og nu tog jeg magten som enehersker. Industrialiseringen gik igang, kanonerne rullede ud fra samlebåndet (jeg var den eneste der havde dem!) og snart førte jeg en angrebskrig, der knuste både det mongolske og det russiske folk efter mange års krig. I et stille øjeblik kom jeg til at tænke på, at det jeg havde foretaget mig kunne sammenlignes med Hitlers plan... de historiske skridt jeg havde taget, havde tvunget mig til at handle på den måde.

Der er så mange aspekter, jeg ikke kan få med her, og anmeldelsen er allerede lang. Kun een ting kan jeg sige: Hvis ikke Civilization er det bedste spil nogensinde, så kommer det tæt på. Er du interesseret i menneskets udvikling, strategi, historie, økonomi og politik, er det et must. Og dem, der gerne vil vide mere, kan ikke finde en mere underholdende måde at komme til det på. Det er spil som dette, der hører til vores civilisation...

Gameplayet er helt eminent, med kun een anke - det taget tid, især fra diskettedrev. Grafikken er meget informativ, og er virkelig god til formålet. Nogle enkelte steder "flicker" figurerne lidt - om det er min version, ved jeg ikke. Men de forskellige mellemscener, af byer, statsledere og videnskabsmænd er flotte. Lyden består af temaer over musik, der kan forbindes med det enkelte land, og det tema dukker op, hver eneste gang, der sker noget. Men det er spillets meget grundlæggende mekanismer, der overskrider grænsen til det geniale. Du kan ikke leve foruden.