Top Gun: Combat Zones

Filmen elskede de fleste, og jeg spillede personligt både Top Gun versionen til Commodore og Nintendoen. Begge spil var i middel enden af skalaen, som det tit sker, når det er et spil lavet på en filmlicens. Generelt er spil bygget på film ikke særligt gode, det er nok fordi at producerne mener, at navnet alene vil sælge og derfor behøver de ikke at bruge så mange penge på selve produktionen, det er vel også meget logisk, når man nu har brugt flere tusinder… millioner på at købe en licens. Om dette også er tilfældet med Top Gun: Combat Zone, tja læs videre og jeg vil prøve at remse det op for jer.

Over and Out

Top Gun: Combat Zone er ved første øjekast lidt discount at se på, der kommer ingen forfilm overhovedt, og man får kun en kort intro til, hvem det nu er, der har produceret spillet. Derefter kommer der en kort intro til den første mission og så går spillet i gang. Der er ingen mulighed for noget som helst ud over at spille, det virker mærkeligt, og jeg fik fornemmelsen af at jeg lige havde smidt en femmer i min PlayStation 2 og så trykket på en knap.

Gameplay

Efter ingen forhistorie er stemningen, når man straks bliver kastet ud i sin første mission, noget lig nul. Alle de missioner jeg har været igennem har haft to muligheder, enten skal du forsvare noget eller også skal du finde og ødelægge noget, det bliver noget ensformigt hurtigt.

Kontrollen er let at blive lidt mopset over, for den er ikke helt ligetil: Desværre er den noget kringlet, og lidt ulogisk, jeg har tidligere spillet Microsoft Flight Simulator (MFS), og ikke at det var det, jeg forventede, da jeg startede min PlayStation, men kontrollen i MFS er mere logisk for mig end Top Guns. Nå men den lidt besværlige kontrol krævede lidt tilvænning.
Og nu videre med selve spillet: Når man først er i gang er det faktisk meget sjovt, selv om du nok skal regne med at styrte ned eller blive skudt ned de første ti gange, mange af de gange jeg døde var det på grund af kontrollen og manglende overblik, det sidst nævnte var nok mest min egen skyld.

Underholdningen bliver ikke løftet op af den noget latterlige lyd og lidt tynde grafik, der dog kommer frem og viser tænder et par steder. Men generelt er denne side også noget af en skuffelse.

Man har de sædvanlige våben at vælge imellem, hvor jeg personligt klart foretrækker at låse mit sigte fast på et mål og slippe en raket eller to, men det er også ganske fornøjeligt at ligge bag en fjende og skyde ham i småstykker, ved at bruge nogle af de våben med lidt mindre kaliber.

Grafik

Grafikken er generelt en skuffelse, dog lyser den op nogle gange i de ret store og dels flotte miljøer man bevæger sig rundt i, så er det bare ærgerligt, at resten af spillets grafik lugter lidt af Netto. Eksplosioner er der selvfølgelig masser af og de virker lidt 2D agtige, men på afstand er de flotte. Efter hver mission er der mulighed for at se det hele igen i replay, denne funktion er udmærket, og man kan se sine heftige kampe i nogle ret gode vinkler.

Lyd

Lyden er der ikke så meget af sige om - den spiller med andre ord en mindre rolle i spillet. Effekterne er som gode nok, men ikke noget spektakulært, jeg anbefaler at du skruer helt ned for lyden og hører lydbogen over den bog, du skal skrive stil om i stedet, det er efter min mening mere konstruktivt end at høre Top Gun: Combat Zones monotone toner.

Konklusion

Lydsiden er kedelig, grafikken har nogle gode sider, men er heller ikke fantastisk, gameplayet er særligt hæmmet af manglende historie og indlevelsesmuligheder, arkade fornemmelsen - som man godt kunne tro at producenterne har ønsket fremhævet - er totalt mislykket. Top Gun virker mere som et discount produkt, og jeg havde - så vidt jeg husker - mere sjov med det gamle Nintendo spil, end jeg havde med Top Gun: Combat Zone. Hvis du ønsker hjernedød action, og ellers har penge som lokumspapir, så bare køb det, ellers skal du være speciel fan af genren for at få noget ud af dette spil.