Virtua Fighter 4

Et af de første spil, jeg kastede mig over i spillehallerne for mange år tilbage, var Virtua Fighter fra Sega. Den gang var der aldrig set noget lignende: Grafikken, lyden, gameplayet - ja det hele lignede og lød som noget, man aldrig havde turde drømme om. Jeg brugte mange femmere på det spil.
Nu er Virtua Fighter 4 på gaden, og denne gang er det så, heldigvis, også kommet til PS2.

Kumite Mode

Virtua Fighter 4 indeholder en "kumite-mode" som viser sig at være yderst interessant.
Sega har haft en masse af deres spillemaskiner fra arkade-hallerne i Japan forbundet til en en stor central, som så gemte alle de forskellige spilleres moves. Da man så havde samlet en masse data, kunne man ud fra det se hvilke moves de japanske gamere havde brugt hyppigt. På grundlag af disse data har Sega så kreeret dine computer-styrede modstandere i "kumite-mode". På den måde kan man vel godt gå så langt som at sige at ens modstandere i "kumite-mode" er menneske-styrede. Det er intet mindre end noget af det mest geniale jeg nogensinde har hørt om. Ellers foregår "kumite-mode" stort set som "arcade" - det handler i grove træk om at banke så mange modstandere som muligt.

Gameplay

Det meste af ovenstående hører sådan set til under denne overskrift, men jeg synes simpelthen at "kumite-mode" fortjener sin helt egen.
Virtua Fighter 4 inderholder naturligvis også de sædvanlige "arcade" og "vs" modes.
Mere interessant er det såkaldte "A.I." system. Her indtager du rollen som en slags træner for en af de 10 characters, der er at finde i Virtua Fighter 4. Det er flere måder at træne din character på. Du kan enten stå og banke løs på ham og på den måde lære ham moves, eller du kan vise et af de replays, du har gemt på dit memory card og vha. det, lære ham op. Du kan dermed få din character til at kæmpe mod din kammerats. Det lyder måske ikke specielt spændende at sidde og være tilskuer til en kamp, men det er faktisk fantastisk

underholdene, og det forlænger spillets levetid væsentligt.
Styringen er enkel, men god. Der er 3 grundlæggende funktioner: Punch, kick og block. Det lyder ikke af meget, men sammen med piletasterne er der uanede kombinations-muligheder.
Det kan ikke, som f.eks. i Tekken, betale sig at hamre løs på de forskellige knapper - det kræver timing og koncentration at vinde.

Grafik

Grafisk er Virtua Fighter 4 virkelig en fryd for øjet. Der er kælet for detaljerne, og der er især lagt mange timer i de forskellige characters ansigter. Derudover bliver man sat til at kæmpe i nogle meget imponerende omgivelser, og langt de fleste animationer er utrolig flot lavet. Der er masser af flotte effekter, som f.eks. spor i sneen, og fliser der flækker, når du smadrer en modstander i gulvet. Desværre ser vi også i dette spil en del aliasing problemer (hakkede/flimrede kanter). Det er synd, men til gengæld understøtter spillet en 60 hz mode, hvilket altid er dejligt.

Lyd

Lyden må være det eneste punkt, hvor spillet ikke imponerer specielt, men det er såmænd ikke fordi, der er noget galt med den. Lyden har aldrig været særlig vigtig i disse spil, og det er da tydeligvis også det der er brugt mindst tid på at lave. Lydeffekter er der masser af, og de fleste ganske gode. Der er lidt forskellig baggrundsmusik som kører konstant - hverken belastende eller specielt smukt.

Konklusion

Virtua Fighter 4 er på mange måder et banebrydende spil i sin genre. Med indførelsen af den menneskelige A.I. i "kumite-mode" og muligheden for at være træner for en character, har genren fået en helt ny dimension.
Spillet er lidt mere teknisk krævende end Tekken, hvilket selvfølgelig er at foretrække af den lidt mere erfarne gamer. Der er masser af udfordring i Virtua Fighter 4 og som tidligere skrevet, har spillet en lang levetid. Nu er det så op til folkene bag Tekken af lave et spil, der kan matche Virtua Fighter 4 - det bliver meget svært. Virtua Fighter 4 kan ikke anbefales nok. Der er ingen vej uden om - køb det!