Shadow Hearts

Vi vælter i forvejen rundt i RPG spil, og især til Playstation 2, nogle af dem er mere actionbaserede, som det geniale Baldurs Gate, mens andre kører på det mindre oprivende træk-baserede system. Lige som Final Fantasy kommer Shadow Hearts fra en japansk producent. Og lige som Final Fantasy er stilen den typiske manga, som vist må siges at være en smagssag, om man kan lide. Jeg personligt synes, at den er fin nok, selvom at det kan få gode spil til at virke lidt discountagtige. Mest fordi jeg kommer til at tænke på lyn pengemaskiner som Pokemon og Digimon. Men det er nu ikke tilfældet ved denne omgang polygoner, Shadow Hearts kommer nemlig med en tynd historie, der dog bliver oprettet af en masse gode ideer ved kampsystemet.

My name is... Rude Guy!

Dialogen sker ved hjælp af tekst i bunden af skærmen, som i så mange andre spil af den slags. Dog er den særlig plat i dette tilfælde. Indtil at du har navngivet dig selv, efter den interaktive intro, hedder du uhøflig fyr, det samme gælder for mange af der karakterer, du møder, der i blandt bange pige, slem fyr, logerende hund osv. Det virker lidt plat, men til gengæld kan man få meget sjov ud af navne ændringer, for eksempel, blev bange pige omdøbt til Biatch, og det gav muligheden for sætninger som "Quiet now Biatch" ganske morsomt, men det gør det svært at tage spillet seriøst og det vil det ellers meget gerne være.

Gameplay

Kampsystemet er dog noget mere spændende, end hvad man ellers normalt støder på i denne slags spil. Når du kommer til kamp, har du en mønt øverst til højre i skærmen, denne mønt har specielle stykker, der er markeret. Der er så en viser der kører rundt, meget ligesom et ur. Du skal så trykke for at få viseren til at stoppe indenfor disse felter. Alt efter hvor mange du rammer, jo bedre bliver dit angreb. Dette er et godt tiltag, og giver lidt mere interaktivitet til ellers et noget tamt kampsystem, som man ser det i spil som Final Fantasy serien. Alt efter hvor meget slaget vil skade, jo flere felter skal man ramme. Undervejs igennem dit laaaaaange eventyr får du selvfølgelig forskellige venner der vil hjælpe dig, alle har forskellige evner, der gør dem mere eller mindre uundværlige. De forskellige karakterer vil også få et alterego, der stiger i skill level. Hovedpersonen kan transformere sig til et djævle agtigt monster.

Man møder en række monstre på sin vej, nogle er små og kan besejres ved en enkelt kombination, imens andre virkelig kan få sveden frem på panden. Men man skal nok have en kærlighed for denne slags træk baserede rolle spil for at spille Shadow hearts igennem. For selv om kampene er sjove med en masse nye tiltag, så er faktum, at de meget hurtigt bliver meget ensformige.

Når man ikke er i kamp, bevæger man sig rundt på nogle ret flotte og store områder. De er ikke imponerende, som man ser dem i ICO eller førnævnte Baldurs Gate Dark Alliance. Spillet kommer med et stort arsenal af roller og monstre, det har tendens til at være rigtigt spændende og sjovt. Men det holder ikke hele vejen hjem.

Grafik

Kortene er i 2D men meget farverige, ikke yderligere imponerende, men ganske pæne. De fylder kravene ud, men heller ikke mere. Figurerne og monstrene er meget forskellige og detaljerede - til gengæld er omgivelserne under kampene ret grimme. Grafikken virker både som noget der er blevet kælet meget for - og på den anden side som om det var noget, der skulle skyndes frem. Introen er ligegyldig, og mellemsekvenserne er komplet overflødige.

Lyd

Her er det meget pling plong og snik smak. Der er ingen stemmer, al samtale sker ved hjælp af tekst, ellers er der den obligatoriske japanske oldtids musik, med fløjter og den slags. Okay, der er meget dialog, men hvorfor ikke bruge lidt flere penge og så få nogle skuespillere til at indtale. Nogle elsker at skulle tæske sig igennem en halv bibel for at gennemføre et spil, for mig er det totur!

Konklusion

Spillet er ganske udmærket, og der er en masse timer i det. Grafikken er pæn, men nem at overse, der er kommet en masse nytænkning, når vi snakker om kampsystemet, det med at transformere sig og mønt-systemet er faktisk ret fedt. Som helhed har vi et standard japansk rollespil for folk, der er vilde med genren, men for os sportsidioter og actionfreaks vil det nok ikke holde hele vejen hjem.