X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Freak Out


Et af de underligste og mest originale spil nogenside er på gaden i Danmark. Spillet hedder Freak Out, og er udkommet til PS2.

"This is the unusual story of an unusual little girl.."- sådan starter spillet, og man kan ikke være andet end enig.
Du er denne lille usædvanlige pige, ved navn Linda. Linda har 12 søstre, som alle er meget forfængelige og som bruger hele deres tid på at smukkesere sig foran spejlet derhjemme. De drillede altid Linda, fordi hun ikke gik op i sit udseende. Det eneste hun var virkelig glad for var hendes halstørklæde, som hun havde fået af sin far.
En dag, da Linda som sædvanligt var blevet sendt i byen for at henke kosmetik til sine søstre, skete der noget mærkeligt. Da Linda kom hjem, lød der en explosion og en lastvogn kørte væk fra huset. Linda gik indenfor, og så en dør hun aldrig havde set før, og endnu mærkeligere - der kom lys ud af døren, og hendes søstre var alle væk!
Pludseligt begyndte hendes halstørklæde at bevæge sig, og der voksede 2 arme ud af det! Så hørte hun en stemme inde fra den anden side af den mystiske dør. Stemmen spurgte hende om hun kunne tænke sig at blive smuk, som sine søstre. "Nej" svarede Linda, "Det eneste jeg ønsker at mine søstre tilbage". "Så må du komme og hente dem" svarede stemmen. Linda så ingen andre muligheder, end at gå igennem døren for at redde sine søstre.

Døren Linda gik igennem var en slags portal, og snart var Linda i en anden verden. Der er her spillet begynder. Og som du sikkert har gættet, går spillet selvfølgeligt ud på at redde sine søstre, som er blevet besat af onde dæmoner.

Spil-udviklere på stoffer?

Allerede ved spillets intro sidder man med en fornemmelse af, at der er nogen der har kommet stoffer i spil-udviklernes cola, for det er virkeligt et sært syn, der møder én: Underlige figurer, der danser rundt og spiller på trompet, samtidig med at et sandt inferno af farver, kører i baggrunden. Og den meget særprægede grafik fortsætter også i resten af spillet. I de første baner af spillet, vil du således støde ind i en række kvinder med extremt store bryster, så selv en Pamela Andersson vil blive misundelig. Mere om det lidt senere.

Gameplay

Spillet starter altså, når Linda har trådt igennem den underlige dør-portal. Den bringer Linda til "The museum of agony", som er en slags base som Linda vil vende tilbage til, hver gang en bane er gennemført. Det er også hér man saver spillet.
I "The museum of agony", er der en række forskellige døre, som alle selvfølgeligt fører til noget forskelligt.
Største delen af spillet går ud på at skrabe points sammen. Det gøres lettest i der, der kaldes "EX worlds". Der er 4 døre i "The museum of agony", som fører til forskellige "EX worlds". I "EX worlds", befinder sig de føromtalte kvinder, med kæmpe bryster sig. Du skal så slå dem ihjel ved hjælp af dit nu magiske halstørklæde. Halstørklædet har flere angrebsmuligheder, men den mest almindelige er den, hvor du tager fat i noget med tørklæder, og så hiver i det, indtil modstanderen dør. Du kan tage fat i ALTING med dit halstørklæde og trække i det. Pointene du optjener ved at slå disse kvider ihjel, skal bruges til at åbne andre døre, eller til at udføre et specielt "attack move".
Ud over de 4 døre til "EX worlds", er der fra starten et par øvrige døre, som fører direkte til én af dine søstre. Men for at åbne disse døre, kræver det altså et vist antal point.
Når du har skrabet point nok sammen til at åbne en sådan dør, vil du få dig lidt af et chock, for din søster ligner absolut ikke sig selv. Hun er jo blevet besat af en ond dæmon, som har forvandlet hende til et sandt uhyre. Det er så din opgave at udføre en excorsisme, dvs få dæmonen til at forlade din søsters krop, så hun igennem bliver normal. Det gøres ved et specielt "attack move".
Det er absolut ikke let, og kræver meget øvelse.

Sådan foregår spillet - først ud og samle point i "EX worlds", og så bagefter ind til en af dine søstre for at uddrive dæmonen. Forfra, forfra, igen og igen.

Det er et virkelig et exceptionelt gameplay, som aldrig er set før, men det holder bare ikke i så forfærdelig lang tid. Faktisk synes jeg aldrig at spillet formår at fænge 100%.

Grafik

Selve grafikken er ikke specielt imponerende, dog ikke direkte grim. Den virker meget firkantet, men til gengæld er den speciel. Det der gør den speciel, er muligheden for at hive og trække i alt hvad der overhoved befinder sig på banen. Det tilfører en ekstra dimension til spillet, uden dog at være genialt.
Linda er ganske pænt lavet, lidt som man kender det fra de japanske tegnefilm, med et kæmpe hoved og en mindre krop.
Grafikken er rimeligt afvekselnde, dog ikke i "EX-Worlds" for den direkte er kedelig, da der er fuldstændig det samme på hele banen. Men søstrerne der er besat af dæmoner, er lavet med stor fantasi, og er et godt grin værd.
Spillet kører helt flydende, men kameravinklen kan til tider være virkelig generende.

Lyd

Lydsiden er bestemt heller ikke imponerende. Der kører hele tiden noget baggrundsmusik som man hurtigt bliver lidt træt af.
Lydeffekterne er der heller ikke mange af. Man hører Linda udbryde forskellige ting, men heller ikke mere end det.
Selvfølgelig er der lagt effekter ind når man tar' fat i noget og trækker i det osv. Men som sagt er det altså ikke imponerende.

Konklusion

Spillets helt store force, er uden tvivl originaliteten, som scorer topkarakterer. Aldrig før har jeg set noget så specielt/underligt. Desværre følger resten af spillet ikke rigtig med. Gameplayet bliver hurtigt lidt kedeligt og ensformigt.
Uanset hvad, er det ihverfald rart, at der er nogen, der tør kaste sig ud i noget anderledes, der ikke er prøvet før. Jeg vil sige, at man skal prøve det før man køber, for ellers risikerer man at løbe ind i et decideret fejlkøb, da det er meget individuelt fra person til person, om man vil kunne lide spillet eller ej.
Det er dog sikkert, at spillet aldrig for alvor vil toppe hit-listerne.

Freak Out (EU)
Anmelders vurdering
72%

Freak Out   © Swing! 2001   (PS2)    1/4 Freak Out   © Swing! 2001   (PS2)    2/4 Freak Out   © Swing! 2001   (PS2)    3/4