Airblade

Da SEGA Dreamcast blev sat på hylderne her i lille Danmark, hed en af de første titler TrickStyle. Spillet havde hoverboards som hovedemne og tricks som nummer to. Mange af jer vil nok nikke og sukke, for TrickStyle var ikke just en succes, nærmere et flop. Dog havde TrickStyle en fantastisk flot grafik, som ikke var blevet set mage i meget lang tid, men det var jo lige fedt, når resten af spillet var, undskyld mit fransk; Skod! Nu er Criterion tilbage med spillet AirBlade, som ligner TrickStyle til forveksling. Ligesom TrickStyle suser man også rundt på et svævende bræt, imens alle biler du møder på din vej stadig bruger de oldnordiske hjul med gummi dæk.

Tilbage til fremtiden og tilbage igen

Denne gang er det ikke Michael J. Fox, der suser rundt på et hoverboard. Næ, det er enten Ethan eller Kat - Ethans sexede modstykke. Begge har en ting til fælles; de elsker at flyve rundt på deres hoverboards og lave halsbrækkende tricks, imens de smiler sødt til hinanden. Spillet bliver ikke ledsaget af nogen flot forfilm, men kun et par logoer, hvor kun det ene vandt min interesse, Renderware. Renderware er en grafik motor udviklet af Criterion, hvis det ikke lige siger dig noget kan jeg godt forstå det, men jeg vil nu give dig et hint: GTA 3 og flere andre titler er bygget op omkring Renderware og med det sagt, så kan du/I nok regne ud, at der bliver snakket om god grafik, ja nærmest perfekt. Lige som sin uofficielle forgænger kommer AirBlade med en utrolig flot grafik, som jeg vil gå mere i dybden med senere.

Gameplay

Spillet er bygget op på en lidt rodet hovedhistorie, som jeg ikke vil gå dybere ind i, men hoved emnet er, at "skaterne" bliver jagtet, fordi de forstyrrer gademiljøet, og så skal man suse rundt på sit hoverboard og udføre en række små opgaver på de store og flotte baner. Her kommer så et minus: Spillet er på tid - som set fra diverse arkade spil - og hvis tiden løber ud, så er det bare tough luck - så skal du starte forfra. Dette er meget irriterende, da det ikke altid fremstår særligt tydeligt, hvad opgaven er. Opgaverne kommer lige efter hinanden. Lige så snart den ene opgave er overstået, starter den næste. Dette bliver hurtigt frustrerende og irriterende, også fordi man ikke kan save undervejs - men kun imellem banerne. Ærgerligt, da man skal prøve flere gange og på den måde risikere, at man hurtigt bliver træt af spillet, hvilket faktisk er synd, for hvis man overser story mode, er AirBlade et udmærket spil med mange styrker, der desværre bliver slået af dets svagheder.
Spillet kommer med en stor mængde tricks, der er meget Tony Hawk inspirerede. Spillet vinder en del på dette, da

det også kommer med en freestyle mode. Her får man lov til bare at suse rundt og nyde den flotte grafik, imens man øver sig på de forskellige tricks, der skal til for at komme igennem storymode. Dit hoverboard reagerer meget realistisk ved at bølge lidt, hvilket giver en god fornemmelse af at svæve. [Som om du har prøvet et ægte, Jim - redaktøren :-)]

Spillet fanger en, hvis man ikke bliver skræmt væk af den høje sværhedsgrad. Dets store styrke ligger faktisk i bare at flippe rundt og laver en masse tricks. Desværre er der kun en bane at vælge imellem, indtil at man har gennemført nogle flere i storymode. Det er på denne måde, man åbner for flere baner i freestyle.

Grafik

Grafikken i AirBlade er simpelthen fantastisk. Ligesom GTA 3 er spillets baner fyldt med mange detaljer og flotte farver, og alt kører meget glidende og ligefrem. Animationerne af spilleren, og især fysikken ved hoverboardet, er virkeligt flot at sidde og kigge på. Og det er her, spillets styrke træder kraftigt frem. Hvis bare flere producenter ville bruge Renderware. Menuerne er flot designet og nemme at finde rundt i.

Lyd

Lyden i selve spillet er meget neutral. Du lægger ikke rigtigt mærke til den, da det mest er bump og nogle små ret ligegyldige kommentarer til det, du nu laver. En af hovedgrundene til, at du ikke ligger mærke til lydeffekterne er (udover den hamrende flotte grafik) den hjernelamme techno rap. Det er ærgerligt, at Criterion ikke har punget ud, så nogle "rigtige" artister kunne lægge musik til. Rytmen er latterlig og hænger ikke sammen med teksterne i sangene. Det er nu allerede to store irritationsmomenter ved spillet og efter min mening, er det to for mange.

Konklusion

Hvis du ikke kan vente på Tony Hawk Pro Skater 3, så kan AirBlade lindre lidt på abstinenserne. Spillet er virkeligt fedt i FreeStyle. Der fungerer det, og det er virkeligt sjovt at suse rundt og lave en masse forskellige tricks - især med den flotte grafik og animationerne, der virkeliggører spillerens bevægelser.

Det er bare ærgerligt, at lyden lægger sådan et minus ved spillet - og så sværhedsgraden, der er alt for høj. Spillets kontrol er nemt lært, dog kan den virke noget klaustrofobisk, især i en situation, hvor du skal dreje hurtigt om et hjørne eller vende dig hurtigt. Karakteren jeg giver AirBlade vil være meget blandet. Spillet har nogle virkelig stærke sider og nogle store minusser; det er ikke noget en anmelder bliver udsat for særligt tit. Det er virkeligt et godt forsøg, og der er sket mange forbedringer siden TrickStyle til Dreamcasten. Bedre held næste gang Criterion - alle gode gange tre.