Unreal Tournament

Endelig kan vi nyde en af de allerbedste første persons shootere på PlayStation. Efterhånden en ældre titel i PC universet, men PlayStation har altid været mange mil efter PC på det punkt. I de få tilfælde der kom fps'er til den gamle PlayStation, blev det dog efter min mening bevist at den sagtens kunne være med et godt stykke af vejen.

Men nu er det PlayStation 2's tur, og udviklerne står nærmest i kø for at bringe de allerstørste fps hits til PlayStation2. Unreal Tournament og Quake III har vi nu, Half-Life er på vej, og helt nye spil er i støbeskeen. Det skal nok blive godt, for Unreal Tournament er et perfekt eksempel på at PS2 bare dur til det her...

Spillet er godt nok identisk med PC udgaven der udkom sidst i 1999, og det kan PC folkene jo så grine lidt af - mens vi så kan græde. Men der er virkeligt ingen grund til tårer, for spillet er godt konverteret, og det er en overdreven nydelse at spille, og grafikken holder sku stadig 100 procent, også på PlayStation2.

Unreal Tournament er decideret udviklet med henblik på at blive spillet i multi-player. Banerne er såkaldte areaner, baner der er forholdsvis små hvor modstanderne består af bots (computer styrede spillere) og/eller dine kammerater. Det går i sin simpelthed ud på at dræbe/fragge modstanderne flest mulige gange så hurtigt som muligt. En arena baseret fps på PC har slet ingen styrke hvis ikke det kan spilles i lokalt netværk eller over internettet, og mange vil derfor mene at spillet falder helt til jorden på en platform som PlayStation, hvor man oftest spiller alene en eller to kammerater.. Det er der tildels også noget rigtigt i, men heldigvis ved vi PlayStation2 ejere ikke rigtigt hvad vi går glip af. Eller jo, det gør vi - vi er bare ligeglade. Har man en PC, gider man spille det derpå - så er valget der jo! I mit tilfælde er PC'en udelukkende et arbejdsredskab, og jeg ser mange fordele i at få spil som disse ind i dagligstuen, blandt andet det at man kan sidde flere afslappet rundt om et tv og spille.

I Single Player ligger omtrent 30 baner fordelt på de fire forskellige typer spil (deathmatch, capture the flag, domination m.m.), og man låser baner og gamemodes op efterhånden som man spiller og vinder. På PC bruger man oftest singleplayer delen til at ruste sig til multi-player kampene, for man lærer banerne at kende, og de computerstyrede bots har rimelig høj intelligens og gør det næsten ud for menneskelige spillere. Men man bliver langt fra skuffet som "single player", der er stor udfordring i de mange baner og modes, sværhedsgraden er god, det er sjovt - og for at gennemføre single player komplet skal bruges 10-15 timer eller mere vil jeg tro, man møder nogle ret hardcore bosser. Det er selvfølgelig ikke alverden, men der er enorm replay værdi, for det er ganske enkelt pisse fedt at spille. Mens man spiller åbnes også op for nye kakakterer.

Sølle splitscreen

Men multi-player mode er alligevel der hvor slaget skal stå, men desværre skuffer Unreal Tournament delvist fælt på det område. Kun 7 special designede baner er nemlig tilgængelige i splitscreen. Det er så stor en skuffelse når man i single player har rendt rundt og spillet på de sejeste arena baner mod computeren. Og banerne er som nævnt ikke lange og store, så det er meget skuffende det ikke har kunnet lade sig gøre. I spil som TimeSplitters & Quake III Revolution håndteres alle baner i splitscreen, også storymode banerne uden problemer, og med fantastisk framerate. Så set i forhold til disse to spil blegner Unreal Tournament gevaldigt i splitscreen. Unreal Tournament er stadig meget sjovt i splitscreen, men 7 baner er bare ikke meget - og man ærgrer sig gul og grøn. Og de små baner egner sig også kun til deathmatch og ikke de andre game modes.

i.LINK support

Men grunden til min kun delvise skuffelse er at Unreal Tournament som det eneste FPS spil indtil nu har i.LINK support. Det betyder at man kan koble to PlayStation2 maskiner sammen og spille mod hinanden på hver sin skærm. Og det rykker altså for vildt. Nu kan alle 30+ baner spilles i fuldskærm, både i deathmatch, capture the flag, assault m.m., og Single Player moden viser sig nu at have været guld værd. Det fungerer 100% upåklageligt og at koble de to maskiner sammen er ligeså nemt som at starte et splitscreen game. Det er selvfølgeligt en smule besværligt at samle to PlayStation2 maskiner samt to TV's samme sted, men det er virkeligt det hele værd. Og Unreal Tournament er det perfekte eksempel på hvor godt det fungerer, og jeg håber mange flere udviklere vil benytte det fremover. En mindre skuffelse er at man ikke kan spille i splitscreen når man i.LINKER, altså, man kan ikke sidde to personer ved hver skærm og spille fire players ialt. Men anskaffer man sig en i.LINK hub (fås stortset kun hos Apple forhandlere) kan man i.LINKE hele fire PlayStation2 maskiner - og så begynder sjoven for alvor. (i.LINK hub er ikke testet)

Multi-player kampe, hvadenten de foregår i splitscreen eller via i.LINK er dog knap så smart arrangeret, og det er synd. Når man starter og spiller Unreal Tournament opretter man sig en profil, vælger karakter, konfigurerer sit joypad m.m. Disse ting knytter sig så til profilen, og det er jo smart hvis der er flere i huset som spiller Unreal Tournament ikke. Men når man spillet multi-player kan profilen ikke bruges, og det er direkte latterligt. Man kan ikke engang ændre sit navn på karakteren man spiller med, og samtlige 2-4 spillere skal sidde og sætte kontrollen op igen, blive i tvivl om hvem hinanden er,

hvad man hedder. Der er heller ikke mulighed for at sætte nogle turneringer op som spilles over flere baner, og det er også ærgerligt. F.eks. i i.LINK mode, shuffles der bare mellem de mange baner, og hver ny bane er et nyt spil som startes og afsluttes. Jeg kunne godt helt til sidst efter enden game have ønsket at se en liste over flest vundne spil, flest kills, dies m.m. Her er fører TimeSplitters og Quake III Revolution med flere længder. Det er skørt, netop når der er satset så meget på multi-player gaming. Men det er bare svært at lade det trække ned i bedømmelsen af spillet, da det virkeligt er et fedt spil.

Kontrollen

Hvordan propper man en mus og et keyboard ned i en Dual Shock2 kontroller? Ja, mus og keyboard virker altså som totalt overkill når man først oplever hvor god kontrollen er på joypad. Man er virkelig i 100% kontrol efter nogle timers spil, og jeg ser kun mus+tastatur løsningen har en fordel - og det er ved våbenskift. På et keyboard kan man ligge hvert eneste våben på forskellige taster, på et joypad skal man flippe frem og tilbage på to taster for at få det rigtige. Det tager tid.

I kontroller options har man mulighed for at vælge en række predefinerede settings. Det irriterer mig grænseløst at man ikke kan konfigurere knapperne og den analoge kontrol frit som man ønsker. Damn det er irriterende, og TimeSplitters havde nøjagtigt samme problem. Men jeg bruger setting J, og den svarer til kontrollen oftest brugt i TimeSplitters.

Mus+Keyboard skulle selvfølgelig have en chance, det er klart - og jeg er mildt sagt meget imponeret over Unreal Tournaments evner til at detecte hvad der sidder i USB porten, og muligheden for at konfigurere enheden. Første mus der røg i var en stor håndformet Logitech sag med scrollhjul - og en pudsig ting var at et billede af samme mus bruges som symbol i menuerne ;-). Venstre museknap var som standard konfigureret til primary weapon, højre knap til secondary weapon, og tyr den her.. Scrollknappen havde funktionen som våbenskifter knap op/ned. Altså, jeg er imponeret... Bagefter røg en almindelig 3-knaps no-name scrollmus i, og her havde man også mulighed for at ligge funktioner til knap-3. Nu er du også imponeret ikke?

En mus kan desuden sagtens bruges i kombination med et joypad. Man styrer/kigger rundt på musen, skyder og skifter våben - og resten af kontrollen kan man lave på et enkelt analog stick (strafe i 4 retninger svarende til piletasterne på et keyboard). Der er masser af muligheder, så der er bare ingen grund til brok over kontrollen.

Svært med mus

Det skal dog siges, at efter min opfattelse er det meget mere svært at spille med mus, i hvert fald på PlayStation. For når der spilles med joypad bruges en lille "auto sigter" funktion, så skudene man skyder ligesom i TimeSplitters selv søger en anelse hen mod fjenden. Slet ikke nær så meget, men nok til at man får en lille støtte da det afgjort er mere svært at ramme 100% præcist med en lille analog pind end med en mus. Men tilslutter man mus, så er der ingen kære mor - og skudene skal sidde lige i plet. Her kan skuddene flyve mellem benene på fjenderne, hvor skuddet affyret med en Dual Shock2 kontroller med garanti havde ramt.

Men konklusionen er at Unreal Tournament styrer suverænt på joypad, og hertil kan ligges at det gør TimeSplitters og Quake III Revolution også efter min mening.

And stay down

Som nævnt tidligere syntes jeg grafikken holder 100% på PlayStation2. Den er virkeligt flot, leveldesignet er genialt - og jeg har svært ved at kritisere noget somhelst. Det ser vildt godt ud når fem raketter med røgslør, og realtime lyseffekter flyver ned gennem omgivelserne. Og når vores modstander så ender som en omgang jordbærmarmelade og vores karakter derefter udbryder "and stay down", så er det måske svært at være retfærdig ikke. For det er for fedt, og jeg er blevet totalt bidt af det her spil, og små grafiske fejl, en måske lidt generelt dated grafik er blevet mig fuldstændig lige gyldig. Grafikken gør alt hvad den skal, der er ingen problemer, og selv med lidt grimmere tekstures havde det været okey. For der et fart og action over dette spil, og det glider. Leveldesignet er genialt og meget varieret, Unreal Tournament er som alle ved en toptunet første persons shooter oplevelse, og den er absolut ikke blevet dårligere på PlayStation2.

Quake III Revolution, Unreal Tournament og TimeSplitters har alle deres fordele og ulemper. Det jeg elsker ved de to sidstnævnte er at alle våben har en "secondary fire", og at et og samme våben kan have helt op til 4 funktioner ved at holde knapper nede, eller ved at kombinere first og secondary fire.. I Quake har våbene bare én funktion, og der er ikke så meget taktik i at bruge de enkelte våben.

Mange står nok med det valg at skulle beslutte sig for enten Unreal Tournament eller Quake III Revolution, og det er sku også pokkers svært. Unreal Tournament er absolut et must for dem der kan lide at linke, så det skal bare ind i samlingen. Men der hersker ingen tvivl om at jeg i længden vil game Quake III Revolution hundrede gange mere på grund af fantastiske spiltscreen muligheder. I 1-player indeholder de to spil hver især lige meget gameplay, og det vil tilfredsstille de fleste. Er man til første persons shooter og har råd, bør man købe dem begge - det et topklasse spil. Quake III Revolution virker dog klart nyest på grund af sammensmeltningen med den nye Quake III Team Arena, og grafik der virkeligt er optimeret til PS2.