The Flintstones In Viva Rock Vegas

Spilfans verden over skal nu endnu engang belemres med en af de utallige efterligninger af det hedengangne Mario Kart. Ideen bag denne type af blødsødne jeg-skal-komme-efter-dig- i-min-gocart- ja-jeg-skal-så-spil, er efter denne anmelders mening efterhånden så brugt og tyndslidt, at det er mig en gåde at der hvert år kommer nye udgaver/versioner af spiltypen. Kan det virkelig passe, at der kan blive ved med at koges suppe på de samme ben? - Ja, åbenbart, for nu har The Flintstones indtaget banen. Faktum er dog at suppen er blevet så tynd, at man ikke behøver tage spillet ud af kassetten for at finde ud af, hvad det går ud på.

Egentlig er der ikke så meget at fortælle om The Flintstones in Viva Rock Vegas, da spillet på alle måder ligner alle mulige foregående gocart-spil. Ingredienserne er de velkendte: forskellige baner, biler, power-ups, våben osv. osv. Intet nyt under solen her. Figurerne er selvfølgelig nye, og det er da meget sjovt at se Fred og Barney kaste sig ud i en gang stenalder-racing, men i længden holder spillet slet ikke. Fantasi og kreativitet er nærmest udraderet, da udviklerne blot har ændret figurer og gocarts, så de passer ind i en Flintstones-sfære, og hvem kunne ikke have fundet på det....

Hvis man er vant til at spille spil i denne genre, vil man dog opdage en forskel, som faktisk betyder en del for spillet. Det er bare ikke nogen specielt positiv forskel, udover at det giver lidt ekstra udfordring. Jeg taler her om styringen af sin gocart, som overhovedet ikke passer til denne spilgenre. Normalt kan man i denne type spil ræse derudaf med fuld fart det meste af tiden, hvilket også plejer at fungere godt, eftersom

realisme normalt ikke er kodeordet i gocart-spil. The Flintstones in Viva Rock Vegas byder dog på uhensigtsmæssige udfordringer i forhold til tidligere spil i genren, da man har indført en ret følsom styring, hvilket betyder at man ustandseligt skal bremse ned i svingene, hvis man ikke vil sakke uhjælpeligt bagud. Spiller man GT3, skal det selvfølgelig være sådan, men i Flintstones in Viva Rock Vegas har udviklerne altså ramt helt ved siden af med styringen.

Grafikken har jeg ikke mange kommentarer til, da det ikke kræver meget af en PS2 at køre et spil som dette. Spillet er holdt i tegnefilmsregi og det er selvfølgelig meget pænt at se på osv, og bla bla bla.

Lyden må nok betegnes som værende irriterende og enerverende - og det er endda pænt sagt. De forskellige figurer har hver deres replikker, som bliver gentaget i det uendelige. Jeg forudser spillere der udvikler forskellige former for sindssygdom, hvis de tvinges til at spille spillet i mange timer i træk. Ganske enkelt mener jeg ikke at udviklerne kan være det bekendt, men ok - spillet ender da nok alligevel med at solgt i et par eksemplarer eller tre.

Man kan selvfølgelig argumentere for at ejere af en PS2, som tilfældigvis også er fans af denne spilgenre, skal have styret deres lyster med hensyn til nuttede gocart-spil. Er man enig i den argumentation, kan man vel også sige at spillet har en vis berettigelse. Men for alle andre end fans og yngre barnlige sjæle, må spillet stærkt frarådes, medmindre man da har masochistiske tilbøjeligheder. Min endelige kommentar til spillet er: en fantasiløs bundskraber som er meget lidt anbefalelsesværdig; jeg køber det i hvert fald ikke!!!