X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Tetris Worlds


Tetris Worlds - "Now with Story Mode and 4-Player Arcade". Hurra, udviklerne har endeligt hørt vores bønner vi har skreget ud dag og nat siden 1886. Vi vil have story mode i Tetris, vi vil have story mode i Tetris... Vi mener, brikker der bare falder ned uden grund og skal passes sammen uden at være bundet ind i en historie om rumvæsener og skumle magter - hvad tænkte den russer dog på den gang. Men nu 16 år efter er det her... Tetris Story Mode.

Tetris Worlds byder på en god omgang gedin Tetris, og afviger heldigvis ikke meget fra originalen. Man har opfundet en række nye variationer af det velkendte spil, men vi ser heldigvis ingen runde og vinklede firkanter? ingen eksplosiver og mystiske deforme brikker - kun velkendte klodser. Der er 6 varianter af Tetris i spillet, men i dem alle har man som standard to nye features "hold" & "shadow", men begge kan slås fra hvis man ønsker at spille helt basic. Funktionen "hold" er dog et lækkert tiltag, der gør det muligt at gemme en blok ved tryk på en skulder tast. Ønsker du ikke den nedad faldende blok, enten fordi den passer dårligt, eller du mener du bedre har brug for lige den blok senere kan du altså gemme den, og trykke den ind på et senere tidspunkt. Når du trykker blokken ind igen, lægger du samtidig en ny brik i hold. Med shadow på får man hvad man kan kalde et "preview" på hvor ens blok vil lande/placere sig. Samme blok som man er ved at placere bliver vist halvtransperant på det sted hvor den ville lande hvis du lod den falde. Den funktion vil jeg personligt anbefale man slår af som det første før man går igang med spillet - det er en alt for stor hjælp.

De 6 varianter af Tetris kaldes følgende: Tetris, Square Tetris, Cascade Tetris, Sticky Tetris, Hot-Line Tetris og Fusion Tetris. Det er små forskelle der gør de forskellige typer spil, men da Tetris Worlds går allermest ud på at lave point - og ikke holde ud, bliver forskellen stor. I Square Tetris får man f.eks. flest point hvis man fjerner/sprænger store firkanter af samme farve, i Hot-Line Tetris er der indbyggede hotlines, der gør at jo højere oppe på banen man er - jo flere point får man. Så i virkeligheden kan du spille mange af de 6 spil på helt normal vis, men vil du score mange point må du spille efter de enkelte typer af spils regler. Det viser dig særligt i multi-player, for Tetris Worlds kan spilles af op til 4 spillere samtidigt via multi-tap - og her vindes kampen altså ikke ved hvem der holder længst ud, men hvem der hurtigst scorer et givent antal point. Der er altså tryk på i multi-player.
Multi-Player

Nogle gange forstår man jo bare ikke udviklere - hvorfor har de ikke designet spillet lige præcis efter den idé man nu selv gik med oppe i hovedet? Men Tetris Worlds er sjovt i multi-player, rigtigt sjovt - men når man sidder 4 mennesker, hvorfor en i helve... er det så ikke muligt at oprette sig en eller anden form for scoreboard, hvor man kan holde øje med hvem der har tabt og vundet flest gange. Man opretter sig nemlig profil, kalder sig ved navn, angiver farve og "hår" på ens figur, men holdes der status? nej... Og når man spiller i 1-player når man snildt at score sig en 2-300 point i et spil - så hvorfor en i helvede spiller man kun til 10 og 15 point i multi-player (uden mulighed for at ændre det) og ender med små spil der varer fra 10-60 sekunder (time limit er på 120 sekunder).. jesus christ manne.. Kan man blive sur over noget, så er det sku sådan noget som det. Spillet har dog evne til at justere sig, så en spiller der vinder mange gange i træk bliver stillet lidt mere svært, og skal score flere point end de andre for at vinde. Efter mange tab, rykker spilleren ned igen... God feature.. men fuuuuck... Jeg sætter mig lid til at jeg får en Tetris Worlds åbenbaring på et eller andet tidspunkt, for manualen til spillet er en omgang prut, og har ikke et brugbart ord beskrevet om multi-player mode. Men tilgengæld kan jeg læse om hvordan Minos er en art man finder på planeten Hadar.. grrrr...

Konklusion

Et Tetris spil er efter min mening altid kærkomment, og Tetris Worlds er for op til 4 spillere og der er masser at gå i krig med i 1-player mode. Holdbarheden vil være rigtig lang for de fleste, for kun de færreste vil kunne overskue at sætte sig ind i alle de 6 former for Tetris med det samme. De mest almindelige såsom Classic Tetris & Cascade Tetris vil blive tæsket igennem, og dernæst vil man bevæge sig langsomt over og udforske de nye. Kan du lide at spille Tetris bør det ryge i din samling. Spillet sælges til ca. 300 kroner - og det er jo peanuts set i forhold til så mange spil timer man ofte får med disse spil set i forhold til så mange andre.

Tetris Worlds (EU)
Anmelders vurdering
4/6

Tetris Worlds   © THQ 2002   (PS2)    1/4 Tetris Worlds   © THQ 2002   (PS2)    2/4 Tetris Worlds   © THQ 2002   (PS2)    3/4