Spec Ops: Stealth Patrol

Efter at have hørt min omgangskreds snakke heftigt om Spec. Ops. og Delta Force til deres Pc'er må jeg indrømme at jeg var rimelig nysgerrig efter at prøve spillet selv. Det var da også med stor fornøjelse at jeg for et halvt år siden så at spillet nu var på vej til den lille grå. Der er et eller andet specielt sejt ved at skulle sætte sig ind i rollen som en Ranger ved det amerikanske militær. Være en del af de bedste blandt de bedste. Nå ja og så få lov til at skyde en masse fjendtlige soldater og sprænge militær materiel for et par millioner i luften. God I love the sweet smell of napalm in the morning.


Spec. Ops er, for dem der ikke kender det et action spil, hvor man skal styre et gruppe på 2 specialtrænede soldater valgt ud fra en trup med 5 forskellige. Man bliver smidt på en række missioner på forskellige hot spots verden over. Og man kommer rimelig meget omkring. Missionerne omfatter bekæmpelse af kemikalie fabrikation i Irak, eskortering af lastbiler i Syd Korea, Natmissioner i Serbien, junglekrig i Vietnam m.m.

Og alt efter hvilke missioner man er på skifter omgivelserne selvfølgelig også, I Irak løber man som ørkensoldat rundt i en . . . . ørken. I Korea er der faldet en del sne i de høje bjerge og i Vietnam er der en lettere bevokset skov at kæmpe sig igennem. Hver mission er delt op i 3 eller 4 faser, med forskellige opgaver der skal udføres, før man kan få tildelt en medalje og sendt videre til det næste problemfyldte land. På hver mission har man 5 soldater at vælge imellem til sin 2 mands gruppe. De har hver deres speciale indefor materiel og udførsel. Man kan vælge mellem Machine gunner, Recon/Sniper, Grenadier, Rifleman eller Close Quarter (nærkamp). Alt efter missionerne, skal man så vælge dem der bedst kan klare de påkrævede opgaver. Hvis en eller flere af dine mænd dør under en mission er den forfejlet, men så længe du har nogle soldater tilbage får du et nyt forsøg. Mellem hver hele mission, med 4 faser, får man et nyt mandskab, eller sagt på en anden måde har man 3 forsøg til hver mission.
Styringen i spillet er også vel udført, med analog styring har man styr over sin soldat og med nogle rimelig simple trykkombinationer kan man få sine soldater til at løbe lettere foroverbøjet, lave rullefald eller mave sig hen langs jorden.


I selve missionen kan man skifte mellem de to valgte soldater og rende og bakke hinanden op. Dette er meget tit en nødvendighed, men man kan også lade computeren styre din makker ved hjælp af at du giver forskellige kommandoer. Man kan bede ham om at vente og skyde inden for hans egen radius. Følge efter dig og dække dig op, bede ham om at løbe forrest mens du dækker ham op eller simpelthen bare give ordren; skyd på alt hvad der rører sig (min yndling:-). Desværre har computeren en slem tendens til at styre makkeren til at stå og løbe imod en klippevæg eller hænge i grafikken, så når man bruger denne metode er det vigtigt at holde rimelig konstant øje med sin makker, ellers kan det nemt ende med han står og bliver beskudt et eller andet sted nogle hundrede meter bagved. En lidt slem fejl og udviklerne burde have gjort mere arbejde ud af at dette ikke kunne ske. Men alligevel giver makker-systemet en god mulighed for indlevelse i spillet og giver trods alt både alsidighed og udfordring.


Det er dog i 2-player delen at det at være to soldater bliver rigtig fedt. I en splitscreen render begge to rundt og skal udføre de samme missioner som i 1-player delen. Lige pludselig er man ligeglad med samplet tale og kommandoer, for i stedet sidder man og taler , nærmest råber af hinanden om farer og ordrer til hvordan det hele skal gribes an. Et godt taktik møde inden missionen kan afhjælpe på en måde, men

det er altså skide sjovt at sidde som "amatør-Rangers" og råbe løs. "Jeg tager flanken", "Hvis du bliver her, så løber jeg op på den forhøjning der og spejder efter fjender med kikkerten" og den evig gyldige "Meeediiiiiiic".

Der er adskillige timers underholdning i 2-player delen og selvom det tager noget af udsynet og overblikket i forhold til 1-player skærmen, så er det ganske godt udført og ikke noget man bliver vildt irriteret over.

Våben og tilbehør er der en pæn del af i Spec. Ops. Fra en række forskellige rifler, maskingevær, granatkastere og sniper rifler. Derudover er der en række forskellige granat typer, nogle til affyring fra et maskingeværs påsatte granat kaster, andre til almindelig kast, fragmentationsgranater, fosfor granater, røggranater og boobytrap miner. Oven i det har man et par N.V.G. (Natbriller) der giver en sej oplysning i grønt på natmissionerne og i uklart vejr, en kikkert med zoom er der også blevet plads til og en SatCom radio hvor man kan få opdateret sine opgaver under missionen. Våben og granater skal man selv udvælge før hver mission og udstyre sine soldater korrekt til udførelsen af missionen.


Grafikken i spillet er faktisk meget god. Der er som nævnt en alsidige krigsmiljøer opbygget i 3D, men med lidt grove kanter. Fjenderne dør meget godt og de ting man sprænger står også tilbage maltrakteret til ens store tilfredshed. Men det er altså ikke den skarpeste grafik vi har set. Der er nogle gange lidt småhakker og en del pop up (man kan ikke se så langt frem på banen).


Det trækker selvfølgelig ned og man ærgrer sig lidt over at man ikke har samme udsyn som f.eks. Syphon Filter hvor det var lidt nemmere at planlægge et stealth angreb end det er her. Men i det store hele er det acceptabelt og virker efter hensigten næsten ligeså godt.


Soldaterne er klædt forskelligt alt efter hvor / hvilke missioner det drejer sig om og det gælder også fjenderne. Jeg må nok også hellere lige nævne sværhedsgraden kort. Missionerne kører på tid, man har et vist antal minutter (fra 5-20) til at udføre opgaven på. Så udover man har travlt med at holde udkig efter fjender og undgå blyforgiftning, er der altså også et mindre tidspres at tænke på. Oven i det kan man tilføje at det kan være lidt afskrækkende at komme i gang med at spille. Det syntes rimelig svært de første 5-10 gange man prøver de første par missioner, men efterhånden som man kommer ind i taktik, våben og udførelse hjælper det på det. Men du skal ikke regne med at det er et spil du sådan lige render igennem på en dags tid eller 2, og det er jo egentlig også kun godt. Jeg har endda fanget mig selv i at ligge og tænke på en taktisk måde at gribe en mission af inden man falder i søvn om aftenen.


Lydsiden er også i orden, der er forskelligartet lyde på våben og granater, såvel som fjendernes dødsskrig når de møder en byge med bly. Musikken lægger man ikke meget mærke til men den er der og fungere som den skal. Den smule samplet tale der er presset ind er også udmærket, specielt er det meget fornøjeligt at man i Vietnam missionerne bruger slang fra dengang i 70'erne hvor junglekrigen var på sit højeste der nede. En lille fiks detalje, der trækker på smilebåndet.


Spec. Ops. er klart et spil jeg kan anbefale, det har nogle små fejl og grafisk altså ikke nogen blændende oplevelse. Men hele konceptet er godt krydret med alsidighed, underholdning og gameplay. Der er altså rigelig med timers udfordring og som 2-player spil vil det altid have værdi også selvom man har gennemført spillet mere end en gang.