X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Resident Evil: Survivor


Et Resident Evil lyspistol spil, whooow - det kan ikke blive meget bedre, jo det kan det. Man får f.eks. et langt bedre resultat hvis ikke man sætter fire praktikanter og en japaner der har drukket for meget saké til at lave det. Er du en af de mange der sidder klar med din G-Con45 eller kompatible pistol, så får du dig en kæmpe skuffelse når du hører det her. Resident Evil : Survivor stinker bigtime som lyspistol spil, og kan overhovedet ikke anbefales at spille med lyspistol.

Hvorfor det står så skidt til må guderne vide, men det er en kombination af kikset kontrol og måden spillet er opbygget på. Spillet er set fra et 1. Persons udsyn, og som det første "lyspistol" spil bliver man ikke trukket af en line gennem de mange forskellige scener. Nej, her bevæger man sig rundt som i et hvert andet RE spil, samler nøgler op, spiser herbs, finder nye pistoler og samtidig følger med i og er en del af en glimrende historie. Konceptet er på sin vis genialt, man går lidt rundt.. ARGH EN ZOMBIE.. trækker sin pistol og skyder løs.. cool nok.

Men kontrollen fungerer således. På knap A & B drejer man til venstre og højre, et tryk på aftrækkerknappen får dig til at gå frem, to tryk får din karakter til at gå tilbage. Man kan samtidig lave 180 graders vendinger og lave et såkaldt "quick search" i rummene man befinder sig i. Et tryk på aftrækkeren affyrer jo normalt et skud, det gør det også i Resident Evil Survivor, men kun hvis man sigter på den lille miderste del af skærmen, og kun hvis man holder pistolen irriterende og "det kan ikke være meningen" tæt på. Kontrollen fungerer såmænd fint, men kort fortalt betyder det at hver gang der kommer en zombie, skal du have ham centreret midt i billedet, rykke pistolen latterligt tæt på tv'et og så trykke af... Uhhhh meget ophidsende. Vil du alligevel prøve at sigte lidt er resultatet meget oftet at du rammer uden for "skyde feltet" og du går frem eller tilbage istedet.
Det var lang tekst at bruge på ingen ting, men glem alt om lyspistoler og fat dit joypad istedet. Resident Evil Survivor viser sig nemlig at være rimeligt spilbart og sjovt alligevel. Det er bare slimmet ned så meget det overhovedet kan, og er blevet en form for børnevenligt Resident Evil. Nøglerne befinder sig altid kun 2 meter fra hvor de skal bruges, man kan lave "quick searches" i rummene så man ikke overser nøgler, andre items og ammunition. Gameplayet består derfor kun i at finde vej, rende fra sted til sted og en gang imellem at slagte lidt zombier. Det bedste i spillet er (hvis man magter at sætte sig ind i det) historien men det er også pakket godt ind i steming, ok grafik og gode lyde.

Teknisk er spillet ret langt bagud. Zombierne er ikke videre godt animerede, uanset hvor man skyder dem går de ned på samme måde, og dør lige hurtigt. Man oplever også at man kommer ind i et nyt rum og straks står omringet af 3-4 zombier som havde de stået og luret ud af nøglehullet - hvor gammeldags og fedt er det? Derudover er der ikke et eneste savepoint i hele spillet, og spillet er skam alligevel halvlangt. Det man får lov til at gemme er de mange forskellige våben man samler op, så man kan starte med dem næste gang man spiller - det er dog en rar ting. Mange ting, blandt andet de enormt simple puzzles og den alt for nemme og mangelfulde kontrol kan også forklares ved at det er et lyspistol spil - og man derved har forenklet kontrollen så meget som det er muligt. Men hvorfor er lydene dårligere end i andre RE spil, hvorfor er zombierne ikke lidt mere intelligente?

At det kan spilles med joypad er altså kun en lille trøst for at man ikke helt har smidt penge ud af vinduet. Spillet kan ikke anbefales som almindeligt spil, og som lyspistol spil er det ubrugeligt - så glem bare lige at Capcom udgav dette spil i deres RE serie.

Resident Evil: Survivor (EU)
Anmelders vurdering
3/6

Resident Evil: Survivor   © Capcom 2000   (PS1)    1/3 Resident Evil: Survivor   © Capcom 2000   (PS1)    2/3 Resident Evil: Survivor   © Capcom 2000   (PS1)    3/3