Ready 2 Rumble Boxing: Round 2

Ready2Rumble Round 2 har allerede før sin udgivelse fået meget opmærksomhed. Først og fremmest fordi det er efterfølgeren til et af de allerbedste boksespil på markedet overhovedet, men også fordi man længe har kunnet læse om hvordan man får lov til at tæske løs på en lang række kendte ansigter, heriblandt Michael Jackson.

Skal man bokse mod Michael Jackson? Ja, og det er faktisk det mindste af det. Round 2 er et gigantisk freakshow med "boksere" i alle afskygninger hvor masser af samfundsklasser og typer er repræsenteret med den ene ekstrem efter den anden. Halvdelen af de mest populære boksere fra den første Ready2Rumble er med til ligesom at ligge bunden, og så er der ellers masser af nye freaks, og også parodier på kendte entertainere, politikere og andre virkelige personer.

Ready2Rumble var et godt spil til PlayStation/PS One, det var et fantastisk spil til Dreamcast. For grafik hænger tæt sammen med gameplay, og den første Ready2Rumble var ganske enkelt en langt langt større oplevelse på Dreamcast pga. af grafikken og dens hastighed. Så set med Dreamcast øjne vil Round 2 opleves blot som en "opdatering" af den gamle, mens man med PlayStation øjne vil finde dem nærmest usammenlignelige. Så at bashe Round 2 for at være for lig den gamle kan jeg ikke få mig selv til. Hvis det var Dreamcast udgaven jeg sad med, jo så var det mere fortjent, men fact er at med kun 6000 Dreamcast maskiner flydende rundt i Danmark, så har kun de færreste stiftet bekendtskab med den ellers hidtil bedste udgave af Ready2Rumble. Så glem det, og gør dig istedet klar til det bedste boksespil der er at finde på noget konsol overhovedet. Ready2Rumble Round 2 er for cool, og er ikke bare klart det bedste boksespil man kan opdrive, men er også blandt de allerbedste beat'em ups (også selvom der ikke må bruges ben) i senere tid.

Spillet starter med en intro der rigtigt sætter spillet og spilleren i gear. Acclaims mest populære boksere præsenteres i heftig kamp, og der er gjort en ekstra indsats for at få de tegneserieagtige boksere til at se menneskelige ud. Derved har Acclaim med rimeligt held kunne hive ægte digitaliserede mennesker ind i introen uden at det virker kisket, her i blandt announceren Michael Buffer, publikum og menneskerne i ringhjørnet. Det fungerer godt, for hver af Acclaims bokserne er stærke personligheder, hver med deres egen stil og charme og ikke bare "døde" boksere. Med tiden vil navne som Butcher Brown og Afro Thunder klinge ligeså højlydt som Paul Phoenix og Jin Kazama. Næsten ;-)

Visuelt er Round 2 meget flot. Det er faktisk sjældent at man ser så meget af den grafiske kraft lagt på karaktererne. Jo, spil som TTT og DOA2 har meget flotte og "rene" karakterer, men kan de rynke panden? bevæge øjenbrynene, blive helt lilla i bæret og få blå øjne? Nej, her er personerne animeret til mindste detalje med øjne der ruller, og kroppe og ansigter der vrider sig i smerte. Det er virkeligt flot, hver karakter er virkelig unik med forskellige taunts, masser af "jeg er lige ved at gå i gulvet" scener, og ved at tage et kig i credits kan man se at hver enkelt person også har haft sin egen voiceactor. Der er et par tekniske fejl der irriterer mig. Jeg gider f.eks. ikke at se hår, hestehaler og fletninger eller andet der flagrer ryge igennem massive kropsdele som var det luft.. Det burde være slut nu...

Acclaim har som nævnt hevet en række kendte ansigter ind i spillet. Kun i Michael Jacksons og Shaquille O'Neal's tilfælde er der officiel licens og kun her bruges rigtige navne. Shaq har været med i udviklingen og endda lagt stemme til sig selv. Michael der selvfølgelig moonwalker og hiver sig lidt i skridtet er blot gengivet med tilladelse så godt som muligt. Efter man har gennemført spillet sluttes der af med en af de bedste credits screens jeg har set længe. Den afspejler den humor der er i spillet, med udvikler teamets medlemmer der en for en præsenteres med boksehandsker på, og hver især har de fundet på et "kunster" navn og et lille slogan/oneliner. Jeg vil ikke røbe mere, men der er mere - og efter en kilometer lang liste med alle medvirkende og tak til gud og hver mand, men uden held at se navnet Michael Jackson, tjaaa.. så bliver man alligevel glædeligt overrasket helt til slut. Men de to herrer er langt fra de eneste vi kan genkende, en masse andre kunstnere gemmer sig under spøjse navne, men udseendet er ikke til at tage

fejl af. F.eks. er Prince (formerly known....) med halsklud, kikset Purple Rain frisyre med og han holder sig ikke tilbage med lidt sang. Ret coool, og selvom han er gift (med en kvinde), så har han da aldrig i sit liv set så bøsset og øretævsindbydende ud som her. Enkelte gange beder han også om at få tilkaldt en plastic kirug ved knockout, så Acclaims udviklere har altså moret sig gevaldigt.

Gameplay mæssigt er spillet ikke gået i nogle nye retninger, men kampsystemet er finpudet og forbedret på en række punkter. Antallet af lufthuller man laver er blandt andet formindsket ved at bokserne efter japs automatisk rykker et skridt frem, så modstanderen der er røget lidt tilbage ikke er uden for rækkevidde. Det er nu også muligt at fortsætte sine slagserier efter modstanderne er knockoutet, altså når de går og vakler og kun venter på at dejse om.

Under kampen kan man ved at udføre taste kombinationer håne sine modstandere. Mens det står til er man sårbar over for angreb, og derfor var der i forrige udgave ikke rigtig nogen grund til at udføre dem. Men det er der nu, for nu belønnes man med bogstaver. Under kampen gælder om at danne sig ordet "rumble", det gør man ved at lave gode slag der går rent ind på modstanderen, eller nu, også ved at udføre hån (taunts). Rumble mode kan man aktivere efter bogstaverne er samlet, og det gør at bokseren slår med fuld kræft i en given tid, og er en hel del hurtigere.

Selve rumble systemet er også udbygget, for nu kan bogstaverne RUMBLE ligges oven i hinanden op til tre gange. En mega rumble har man derfor først efter at have scoret sig hele 18 bogstaver. Tilgengæld bevæger man sig så også nærmest med lynets hast, og kaster knytnæver til højre og venstre hvor modstanderen ikke har mange andre muligheder end at løbe.

Ellers er kampsystemet bortset fra at der er kommet en hel del flere combo'er identisk med det gamle.... Men de små forbedringer har gjort det endnu hurtigere, mere flydende, behageligt og en anelse mere taktisk.

Af gamemodes er Arcade, Championship og Tournament. Tournament er ny, her kan man sætte et championship op med sine venner, op til 8 personer. Der behøves kun to joypads, men hver spiller indtaster sit navn, og spillet genererer derefter selv en spille plan. Cool nok.. Arcade er så overfladisk som den skal være, med kamp efter kamp, hvor Championship er for den der vil gå i krig med et lidt større spil. Her startes i bunden af ranglisten med en sølle bokser, der på vej til at blive champ skal træne, bokse sparrings kampe, træningskampe og titel kampe. Man har rettet den lille fejl det første spil havde, hvor man kunne træne, tjene penge, træne, tjene penge i en uendelighed indtil bokseren var totalt overlegen. Kun tålmodigheden hos den enkelte spiller kunne sætte en stopper for det. Men nu følger man en planlagt skema lidt mere slavisk, så man gradvist og jævnt får udviklet sin bokser så man kan stå mål med udfordringerne man møder.

Store dele af Round2's fornyede styrke ligger i den lange række af nye og spændende karakterer man kan åbne op for. Ready2Rumble spillene er nemlig helt fantastiske i 2-player, og jo flere karakterer man har at vælge imellem jo bedre selvfølgelig. Hele familien, store som små, spil interesserede eller ikke, sætter sig lynhurtigt ind i spillet, og kan meget hurtigt yde god modstand. Det er perfekt at have i samlingen til de stunder hvor man lige mangler spillet som ikke er for kedeligt for den øvede, og ikke for svært til den der aldrig har haft et joypad i hånden. Og de færreste kan stå for de mange geniale karakterer, Butcher Brown der har store ligheder med en gorilla, Freak E. Deke høj, super spinkel og syret fætter med punk frisyre, og Cowboy fyren der går rundt i ringen med hænderne langs siden, klar til at trække pistolerne han ikke har ;-). Det er genialt...

Ready2Rumble Round 2 en tynd oplevelse? Et billigt Arcade kick? Ikke efter min opfattelse... Der er replay værdi så det basker, holdbarheden er nærmest uendelig - særligt i 2-player hvor en ekstra kamp aldrig er for meget. Negative sider... få af dem.. Måden man vinder de mange ekstra karakter er måske en anelse gammeldags, i det man gør det ved at gennemføre spillet om og om igen. Det kunne have været spændende med en Challenge Mode, hvor man f.eks. blev udfordret til at lave knockout i bestemt omgang, vinde kun ved brug af højre slag m.m. Det må blive næste gang, og den ser jeg også frem til....