Rainbow Six

Jeg har altid været vild med Doom-kloner, helt tilbage fra Wolfenstein frem til Unreal Tournament, som jeg er syg med nu. Fælles for dem alle er dog, at de mangler realisme - hvem forestiller sig ikke hvor fedt det kunne være at lave et "rigtigt" spil, hvor man render rundt og pløkker baddies.

"Rainbow Six" kom til PC'en for snart halvandet år siden, og den bragte lige præcis hvad jeg sukkede efter. Med massive anmeldelser i rykken, og ikke mindst én af mine kammerater, som blev nærmest sygeligt afhængig af PC-versionen, var jeg meget spændt da jeg endelig satte Rainbow Six i min PlayStation: Port'en var her endelig.

I Rainbow Six styrer man en lille eliteenhed af kamptropper, som sættes ind imod terrorister. Spillet er mere eller mindre løst baseret på Tom Clancy´s roman af samme navn, og tager udgangspunkt i en meget nær fremtid, hvor terrorismen blomstrer med kidnapninger, bombetrusler og hvad der ellers hører til terrorisme håndbogen.
Efter en kort briefing af missionen og din gruppes opgave, vælger du dine mænd, udstyrer dem med våben og udrustning, og vælger til sidst hvor de skal indsættes. Herefter overtager man selv styringen af mændene, og det foregår i ren Doom-style.

Typiske missioner er at redde gidsler fra en bygning besat af terrorister, afmontere bomber, eller slet og ret bare "search 'n' destroy" hvor alle fjender skal nedlægges.

Så langt, så godt. Nu sidder vi så hér, og der er lagt op til et fedt spil, med alle de elementer en normal Doom-klon mangler. Våbene er realistiske, der skal lægges strategi, og når man er i kamp skal man ikke rammes ret mange gange før man går ned.

Men nu falder det hele fra hinanden. Konverteringen til PlayStation har betydet en total lemlæstelse af et fremragende spil. Næsten ingen af de oprindelige kvaliteter er kommet med, og tilbage er der kun et meget middelmådigt spil, som ikke er værd at bruge sin tid på.

Spillet er somsagt inddelt i to dele: Strategi- og action-delen.

Selve planlægnings og strategidelen er rimeligt ligegyldig for spillets gang. Briefingen af de enkelte missioner er så kortfattede, at man ligeså godt kunne nøjes med missionernes endelig mål. Man kan simpelthen ikke træffe nogen beslutningner ud fra de data som man blive tildelt. Jeg kunne forestille mig, at rigtige SWAT-teams bliver rimeligt grundigt briefet før de stormer ind i et hus fyldt med terrorister.

Sammensætningen af holdet (som iøvrigt altid kun består 3 mand, hverken mere eller mindre), og det udstyr man tildeler dem, er også ret ligegyldig. Våben med eller uden lyddæmpere ser ikke ud til at gøre den store forskel, og fjenderne kommer ikke stormende hvis man larmer for meget.
Til sidst skal man vælge hvor man sætter sibne mænd ind: Igen er der kun et meget begrænset antal indgangspunkter, og ud fra briefingen er man ikke blevet en skid klogere på hvad der er godt eller skidt. Det er med andre ord hip som hap hvor du vælger at indsætte dine folk.

Så kommer vi til action-delen.

Og så rammer shocket dig for alvor: Jøsses, hvor er det bare grimt! Og nej, det har ikke noget at gøre med at jeg sammenligner med en beefy PC. Rainbow Six ligner noget fra FØR PlayStation blev lanceret. Omgivelserne er pinligt kantede og meget pixelerede, og figurene er ligeså slemme. Bestemt ikke noget at råbe hurra for.

Men nu kommer det værste så: ALDRIG har jeg oplevet et spil med tilsvarende dårlig styring. Det er svært nok at spille en Doom-klon med en joypad i forvejen, men de forskellige joypadopsætninger der kan vælges imellem (3), er alle lige håbløse. Hvorfor kan man ikke få lov til at konfigurere sin egen opsætning? En anden underlig bug plagede mig også under testen. Rainbow Six understøtter dualshock pads, men der må enten være en løs forbindelse i begge mine pads, eller også er det vel meningen, at Analog-knappen bliver aktiveret hver gang man trykker på X!
Den dårlige kontrol gør desværre, at man tit dør bare fordi man ikke kan sigte præcist hurtigt nok. Og det er meget frustrerende i længden.

Gameplay'et kan nu stadigvæk nå at redde det, håber man. Men heller ikke hér er der meget at hente. Når man rykker ind som et hold, kunne man i realiteten ligeså godt bare være den samme gut med tre liv: Ikke noget med at skifte imellem de tre soldater, så de kunne give hinanden backup eller anden støtte. Istedet spiller man med den samme gut indtil han dør, hvorefter den næste fortsætter.
Missionerne er heller ikke specielt varierede. "Find & afmonter bomben", "find & befri gidslet" samt "slå alle ihjel" er de tre typer, som det stort set er begrænset til. Gidslerne er iøvrigt så snotdumme, at de ikke bare går i vejen, men også tit bliver skudt ned af dig pga. den elendige styring.

Alt i alt er Rainbow Six slet ikke mere realistisk end andre Doom-kloner, og ønskelisten over ting som man kune tænke sig der var taget med i spillet bliver længere og længere jo mere man spiller. For den grundlæggende ide ER fed - bare en skam, at de ikke kunne få mere ud af det.

Rainbow Six er muligvis noget for dig, hvis du kan abstrahere fra hvad dette spil BURDE ha' været, men bare ikke blev, og hvis du holder af spil, som rent grafisk ligener noget lige under Doom-standard.
Jeg er SÅ glad for, at jeg fik mulighed for at anmelde dette spil. Med Rainbow Six's glimrende ry fra PC'en, var jeg på nippet til at rent faktisk at lægge penge på disken uden at prøve det først. Begå ikke den samme fejl: Hvis du efter denne anmeldelse stadigvæk overvejer at købe Rainbow Six, så gør dig selv en tjeneste og prøv det nede i butikken først.