Nightmare Creatures II

Nightmare Creatures var på tidspunktet det udkom et flot spil med rigtig god stemning og lyd. Gameplayet havde masser af plads til forbedringer, men med de bedste minder i baghovedet var jeg alvorligt begyndt at glæde mig til 2'eren. Billederne så gode ud, spillet lød godt og mange magasiner har været med til at hype titlen. At Konami kom ind over som udgiver gav jo også kun endnu mere tro på, at måske det her virkeligt blev godt.

Og det blev godt, i hvertfald ind til vores "helt" Herbert Wallace får samlet sig styrke nok til at fatte sin økse og tager de første skridt ;-) - mere om det lige om snart.. Spillet starter med en super fed intro lavet udfra in-game grafik, med et hårdtpumpende soundtrack til. Menuerne fortsætter den spooky, syrede og meget gennemførte stil, og allerede før spillet starter er der lagt op til det helt store blodbad.

Vores sølle ven Herbert Wallace er et resultat af flere års pinsel fra Dr. Adam Crowley der var manden bag de mange monstre i Nightmare Creatures 1, og nu også i 2'eren. Vores hovedperson er ikke længere helt rask i sindet, og brænder inde med en masse vrede - denne vrede får han dog masser af chancer for at komme af med nu, bevæbnet med økse og masser af monstre at slå på ,-).

Alt meget spændene, men lige fra de første skridt vores hovedperson tager er det tydeligt at se udviklerne Kalisto ikke har lært noget. Ja, hvordan var det mig dog muligt at fortrænge at udviklerne Kalisto var bag. Kalisto med deres tunge kontrol og langsomme kamerastyring. Fifth Element og ja, også Nightmare Creatures er klassiske eksempler, og nu også NC2. Styringen kunne accepteres hvis gameplay var ligeså godt som grafikken er flot og lyden god - men gameplayet er ikke fem flade ører værd, faktisk dårligere end eeteren.

Det der kommer tættest på min skuffelse over Nightmare Creatures 2 må være Figthing Force 2. Vi er blevet lovet en masse nyt i form af gameplay, men det eneste der holder er

grafikken. Spillet er fornøjeligt i ca. en time, herefter går det op for dig at spillet ikke kommer til at forandre sig. Efter en time har du prøvet alle de interessante ting adskellige gange, og herefter er det bare gentagelse efter gentagelse. Vores ven både hopper, kravler, svømmer, svinger og går - men det er kun fyldstof. Der er ingen tyngde i gameplay, og den meget renden rundt og de små ting der skal udføres såsom at finde en nøgle, kan udføres uden hjernen er i de store omdrejninger.

Vores helt er udstyret med en økse, og med den kan han slå. Meget smart går han i en special kampstilling når han møder et monster, så han bedre kan undgå deres angreb. Han har to muligheder for at slå med sin økse, og det er muligt at sammensætte et par enkelte combos samt lave et fatality move.

I et fatality move viser Herbert sin vrede. Han bare tæsker løs på de forskellige monstrer og blodet sprøjter til alle sider. Alt efter hvilket monster han udfører det på er handlingen forskellig - men altid dejlig blodig.

Det er tydeligt at Kalisto har arbejdet rigtigt meget med designet af spillet. Alle karakterer er godt animeret og flot udførte. Grafikken er noget at det flotteste jeg senest har set på PlayStation her inden for noget tid, men den forstår ikke at udvikle sig. Det er synd, men uden gameplay går den alligevel ikke. Selvom stilen i det gamle London holdes flot, så er der enkelte ting man ikke lige helt syntes passer ind. Hvor realistisk er det f.eks. at man skal åbne en dør ved at trykke på en stor rød oplyst knap, som efter tryk blive grøn. Hmmm... hi-tech gammelt London..

En krydsning mellem Tomb Raider og Resident Evil er det spil her slet ikke. Man skal tænke alt for lidt, og man følger faktisk bare strømmen. Det er som sagt også sjovt noget tid, men at spille det helt til slut kunne jeg aldrig finde på.

Nightmare Creatures 2 er slet ikke uspillelig, men det er langt fra blevet det klassespil man forventede.