X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Arcade's Greatest Hits: The Midway Collection 2


Retrogaming er et begreb der er opstået her i 90'erne og dækker over det at tage gamle spil fra 70'erne og 80'erne frem igen, oftest er det ren nostalgi der får folk til at rode med "digital danefæ", men andre gange er det bare sjovt at vende tilbage til rødderne for at sætte de nye spil lidt i perspektiv. Bl.a. Namco har haft succes med at genudgive gamle arcade spil på PlayStation og nu er der kommet endnu en samling af klassiske spil til at tilfredsstille selv de største nostalgikere.

Denne gang er det Midway der har fundet følgende spil frem fra mølposen : Blaster, Bruger Time,
Joust 2, Moon Patrol, RootBeer Tapper, Splat! og Spy Hunter.

Jeg vil ikke bore i hvad de enkelte spil går ud på - hvis du ikke kender titlerne er du højst sandsynligvis også temmeligt ligeglad, det er nemlig gensynets glæde der driver værket her. Men de titler Jeg selv syntes er sjovest at gense, er Tapper, Spy Hunter og Moon Patrol som jeg spildte adskillige en-kroner og timer på i min barndom. Udover de syv gamle arcade spil, har Midway inkluderet en Trivia mode som er en slags quiz hvor du kan teste din viden om de gamle spil, denne er rimeligt morsom men lider desværre under at indeholde alt for få spørgsmål og er generelt sjusket lavet.

Arcade spil fra starten af 80'erne har med 98'er øjne, grim grafik og denne er konverteret perfekt. Spillene ligner sig selv, alt andet havde også været mærkeligt. Men ARG2 har et menusystem når CD'en startes op hvor
man vælger hvilken spil man vil spille, denne menu består af et 3D hjul hvor de enkelte spil er repræsenteret med en 3D figur. Idéen med menuen er god nok men hvorfor skulle det laves så grimt ? Grafikken er grumset og langsom, det ligner noget min bedstemor kunne ha' lavet - FØJ !

Lyden er 100% "dyt båt" hvilket ikke er overraskende - det havde jo også været lidt mærkeligt at tilsætte spillene fede lydeffekter når spillene ikke oprindeligt havde det. Så også lyden og musikken i spillene kan med rette beskrives som arcade-perfekt.
ARG2 er 100% 80'er nostalgi på en CD, når man prøver de enkelte spil i samlingen kan man ikke lade
være med at blive forbavset over at spillene virkeligt var så simple og primitive, man husker dem jo
som flotte og revolutionerende men bliver grueligt skuffet. Man bliver efter blot et par timers spillen meget træt af ARG2 og herefter føler man ingen lyst til at tage CD'en ned fra hylden igen, det skulle da lige være for at vise en ven hvor dårlige arcade spillene i de tidlige 80'ere i virkeligheden var. Men hvordan vi mon ser på spil som Tekken 3 og Gran Turismo om 15 år ? - Det bliver sku' sjovt !

AGH2 kan kun anbefales for folk der brugte størstedelen af deres barndom på at spilde penge på
spillemaskiner i den lokale grillbar, og absolut vil forsøge at genopleve denne tid og det simple gameplay som spillene dengang tilbød. Ellers er AGH2 bare et dyrt nostalgi flip der ikke skal spildes tid og penge på.

Arcade's Greatest Hits: The Midway Collection 2 (EU)
Anmelders vurdering
2/6