Metal Gear Solid

Jeg fik lov! At være spilanmelder er ligesom alle andre jobs: 80% rutine og 20% sjovt / godt arbejde. Nu har jeg opbrugt mine 20%. Metal Gear Solid er alt hvad jeg ventede og lidt endnu.

Du er Solid Snake; Verdens hårdeste, sejeste, cooleste (er det egentlig et ord?), mest gennemførte commando-soldat. Verden har aldrig set hans lige, og det kommer den heller ikke til. Faktisk er Solid Snake så sej, at han kun kunne være sejere hvis Samuel Jackson havde lagt stemme til. Mere om det senere. En gruppe terrorister har indtaget en militærbase i Alaska. Det er slemt! Basen bliver brugt til at opmagasinere gamle atomvåben. Det er endnu værre! Terroristerne truer med at affyre et atomvåben. Det er katastrofalt!

Der er ingen vej uden om. Solid Snake må i aktion, og stoppe alle disse ondskabsfulde banditter. Ombord på en ubåd på vej til Alaska bliver Snake briefet om situationen (alt imens vi nyder godt af nogle introduktionscredits). Da ubåden selvfølgelig ikke kan komme tæt på basen er der ikke andet for, end at Snake og hans lille propeldrevne en-mands-fartøj må ud i et torpedorør, og ud af vagten. Ja, jeg sagde jo at du var sej. Et stykke fra basen dropper Snake det lille fartøj og svømmer de sidste par kilometer. Kan du nu se præcis hvor sej Snake er? Hvis du ikke er overbevist, så kan jeg begynde at fortælle om de mange vagter, kameraer, hunde og andet godt, der bevogter basen, for ikke at tale om det faktum at Snake ikke har et eneste våben når han går i land.

Indtil nu har du siddet roligt, om end utålmodigt i din stol, mens du har oplevet denne spændende fortælling. Nu går det dog løs. Snake kravler op a vandet, lægger sin dykkermaske fra sig.... værsgo: scenen er din!

Nu står du så der, og kan se Snake sådan lidt oppefra. Du kan se dine umiddelbare omgivelser, men du aner ikke hvor du skal hen, eller hvad vej du skal gå. Du ved ikke om der er nogen vagter, eller i så fald hvorhenne. Styringen af Snake er ret simpel. Du bevæger bare dit joypad i en retning og vupti, Snake er løbet. Men nu kunne det jo være rart om man kunne se rundt om hjørnerne. Intet problem: Hen til hjørnet, gå mod muren, og Snake stiller sig med ryggen mod muren, samtidig med at kameraet falder ned i ansigtshøjde, så man kan se rundt om hjørnet. Banen er klar, og du løber hurtigt ned ad gangen til det næste hjørne, hvor du igen spejder for at se om du kan løbe videre, eller om der er en vagt. Hvis der er en vagt, så er det dine muligheder begynder at udvide sig. Du kan vælge at løbe forbi ham og se om du kan finde et gemmested før han fanger og skyder dig, eller du kan vente med ryggen op ad muren til han passerer dig, og derefter gribe fat i ham og brække nakken på ham.

Står han med ryggen til kan du skyde ham, men pas på! Uden lyddæmper vil larmen tilkalde andre vagter. Det eneste udstyr Snake har med fra starten er en lille miniradio, som han kan bruge til at kontakte sine venner tilbage på hjemmebasen. Disse vil også undervejs "ringe ham op" og give gode råd og ideer til hvordan han/man/du kan komme videre. Det er derfor svært at sidde vanvittigt fast i spillet. Ofte vil man modtage en pludselig opringning med gode råd, når man har prøvet den samme scene tre-fire gange.

Selvom Snake er en sej fyr, så må han jo hellere finde et par ekstra ting undervejs, som kan hjælpe ham. Det er endnu en ting som bare er gennemført i MGS. Mange af de ting man finder, behøver man nemlig ikke. Der er et fåtal af ting som skal findes, såsom nøgler og lignende. En pistol kan også være god at have, men har du brug for den? Hvad med en lyd-dæmper? Har du brug for den? OK der kommer godt nok nogen bosses ind imellem, som gerne skulle have hug med et skud eller to, men hvad med resten af banerne?

Manglende holdbarhed?

Det bringer mig til et af de punkter som jeg har set mange andre anmeldere beklage sig over:
Holdbarheden. Spillet kan ifølge mange mennesker gennemføres alt for hurtigt, og så bliver det lagt væk. Jeg kunne ikke være mere uenig. Der er så mange grunde til at blive ved med at spille dette spil, også efter at det er blevet gennemført for første gang. Her er et par eksempler: Fandt du alle tingene første gang du gennemførte spillet? Hvis ikke, så prøv igen og se om du kan finde nogle nye ting. Nye objekter kan nemlig hjælpe dig til at gennemføre bestemte baner på nye

måder. Hvor mange ting brugte du første gang du gennemførte? Hvis du vil have en udfordring, så lad mig se dig gennemføre dette spil uden at skyde en eneste vagt, og uden at gøre brug af et eneste objekt, der ikke er direkte nødvendigt for at gennemføre. Hvilken sværhedsgrad gennemførte du på? Når du spiller på "Normal", så er du velsignet med en lille radar i det øverste hjørne, som belejligt fortæller dig, hvor de nærmeste vagter befinder sig, og hvor de kigger hen. Prøv så at spille på "Hard" her er der nemlig ingen radar, så du er nødt til at bruge dine øjne og ører meget mere end i Normal. Desuden er mange af objekterne fra Normal ikke brugbare i Hard (Er der noget bedre end at bevæge sig henover et område som du ved er mineret, uden at kunne bruge den mine-detektor du slæber rundt på?). Og hvad så med "Extreme"?? God fornøjelse, held og lykke, hils fra mig.

Nyd det!

Jeg selv har foreløbigt kun spillet på Hard, og jeg har ikke gennemført endnu, men hvorfor have så travlt? Jeg skal da lige ind på det her lager, snige mig under det her kamera, og se hvad der ligger i de kasser derovre! En infrarød kikkert! Aha, nu kan de tåbelig vagter ikke gemme sig i mørket længere... hehehe.

Efterhånden som spillet skrider frem, oplever man mere og mere hvordan spillet er opbygget som en film. Imellem scenerne (det kan eksempelvis være på vej op i en elevator) får man igen et par credits om hvem der har lavet hvad på spillet. Der vil også være delbriefings undervejs, som fortæller lidt mere af den kringlede historie hver gang. (Du troede da vel ikke på at du havde fået hele historien vel?) Historien er ikke alene godt fortalt, den er også godt opbygget. Den nærmeste sammenligning jeg kan komme på så god en historie, er Final Fantasy VII. Man bliver meget interesseret i at høre fortsættelsen, og man har derfor mere end en grund til at komme videre i spillet.

Når jeg siger at historien er godt fortalt, så er det lige det jeg mener. Der er nemlig valgt nogle meget dygtige skuespillere til at lægge stemmer til diverse personer. Og da du er en del af en international antiterror gruppe er der folk fra mange lande, med mere eller mindre spøjse dialekter, alle sammen smukt fortalt.
En anden lille detalje, som jeg synes er helt i orden er, at når man møder diverse boss’er, så dukker deres navn op på skærmen, mens de står og truer dig med død og ulykke. I en parentes nedenunder står så navnet på den skuespiller der har lagt stemme til! Det er bare en lille lækker detalje, og tilføjer bare endnu en dimension til den filmiske fortælling.

Forstå det her!, MGS er STORT!

Lad mig prøve at beskrive hvordan det føles at spille Metal Gear Solid: Forestil dig at du spiller Tomb Raider, men Lara er en mand. Forestil dig at du ikke bare kan skyde fjenderne, for de tilkalder hjælp i uanede mængder hvis du ikke er stille som en mus i fløjls-strømper. Forestil dig at du endeligt har fundet et våben, men du er bange for at bruge det, fordi larmen vil tilkalde andre vagter. Forestil dig så at du læner dig frem i din stol, mens du febrilsk prøver at lytte efter fodtrin, fordi du ved at der er en vagt et eller andet sted i nærheden. Forestil dig at du ved hjælp af dit stakkels joypad prøver febrilsk at kigge i alle retninger samtidig, for at sikre dig at kysten er klar, så du kan snige dig videre. Forestil dig at du har skruet helt op for fjernsynet for at høre om der er en vagt i nærheden. Forestil dig at der pludselig bliver råbt STOP så dit hjerte ryger op i halsen fordi det forbandede fjernsyn er skruet så højt op, og du glemte at se dig til venstre ned ad gangen og derfor ikke opdagede den bevæbnede vagt som nu jager dig som en hund. Forestil dig at din puls racer, mens du febrilsk løber ned ad lange gange, rundt om hjørner, bare for at finde et gemmested, hvor vagterne ikke kan finde dig. Hvis du kan forestille dig alt dette så er du for det første en meget fantasifuld person, for det andet så er det muligt at du tror du ved hvordan dette spil føles, men du er stadig længere fra end du tror. MGS er simpelthen så godt. Ord kan ikke gøre det ære, så jeg må i stedet prøve med nogen tal. Der vil nok være folk som på ingen måde synes at dette spil er sjovt, men der er jo også folk som ikke bryder sig om kaffe, øl eller PlayStation spil generelt, og sådan er vi så forskellige.