|
Vi er alle udmærket klar over at Japanerne er både heldige, og skøre. At disse to ting hænger mere sammen end man lige umiddelbart skulle tro, vil jeg nu prøve at overbevise jer om. Heldige er Japanerne i kraft af at de jo ligefrem bor i spillekonsollernes hjemland, og også får tingene hurtigere. Se bare på PlayStation2, den fik de et halv år før os. Og selv om vi dog fik den (heldigvis !!), med en mindre forsinkelse, så er det desværre ikke alt de skøre Japanere finder på, som de sender videre ud i verdenen. Nogle ting er en del af os ret glade for aldrig slippes ud (der er absolut ingen der får mig til at montere en interaktiv fiske stang i min PS2) , men andre ting har vi ventet på med længsel.
Og denne gang er det Disney vi skal takke, for at have smuglet en af hemmelighederne ud. Lad mig præsentere, det første spil i Europa der kommer med en dansemåtte (fik I den??)....Disney's The Jungle Book Groove Party.
Ja, en dansemåtte, eller dance mat, er kort sagt en meget meget flad controller der er blød at stå på !! Lad mig omformulere det. En dance mat består af en måtte, hvorpå de fire retningstaster er aftegnet, samt de fire symboler, der efterhånden er blevet synonym med PlayStation, henholdsvis O, X, (DELTA), #. Måtten sættes så ind i den velkendte port til controllere, og så er man kørende. Midt på måtten er et fredet felt, eller med andre ord, et felt der ikke har nogen funktion, ud over at man kan stå i fred på det uden at aktivere noget. Start og select er placeret helt øverst.
Lad mig starte med at proklamere at MÅTTEN VIRKER PERFEKT, og det tør jeg godt stå inde for. Selv troede jeg ikke helt på at en sådan kunne laves uden at man nærmest skulle hoppe flere gange på det samme felt, men felterne reagerer ved det mindste tryk med en tå, til hvis ens lillebror i frustration vælger at banke foden ned på den (hvilket gør ondt da den ikke er ret tyk). For en 18 årig gut som jeg (man har vel lov at være lidt barnlig en gang i mellem) med forholdsvis store fødder, kan det dog godt være lidt svært at få fødderne placeret indenfor det fredede felt, hvilket medfører at man trykker på de forkerte knapper = katastrofe (næsten), men da spillet er tilladt for børn helt ned til 3 år, skulle det ikke give særligt mange af spillerne problemer ;-) Men for lige at skrive lidt mere om min lillebror, så synes han også at spillet er for grineren, hvilket min mor også gør, naboerne, naboernes børn, og flertallet af mine venner. Alt i alt har jeg fået rigtig mange sjove timer ud af dette spil, og det er helt klart en af dem jeg sidst vil skille mig af med. Der er også en 2-player funktion, men da jeg ikke har en ekstra måtte og ikke gider at spille med en almindelig controller har jeg ikke prøvet den selv, men jeg kan godt forestille mig hvor sjovt det må være at "danse mod hinanden"...
Af andre funktioner kan nævnes nogle øve-sektioner, og så Lou Begas Challenge, der går ud på at man som Kong Louie danse mod Lou Bega. Klarer man dette får man lov til at se en Lou Bega video. Lou Bega synger naturligvis på engelsk, men det er også muligt at indstille spillet til dansk. Gør man det er alle menuerne og de indlagte stemmer på dansk, samt sangene med Baloo og Louie.
|
|
Spillet går i alt sin enkelthed ud på at trykke på det rigtige felt, på det rigtige tidspunkt. "Det er da for nemt," tænkte jeg, da Mowgli og Baloo for første gang viste sig på mit TV. Jeg startede på den mellemste sværhedsgrad, som jeg næsten altid gør, men det fandt jeg hurtigt ud af var en dårlig ide. Spillet er egentlig simpelt nok, til venstre på skærmen falder nogle symboler ned (ex. En venstre-pil) og når dette er lige præcis inde i en cirkel i bunden, trykker man på den tilsvarende knap. Hvis man starter på det letteste niveau går det stille og roligt, og man fornemmer ikke rigtigt "groovet," men kommer man længere op i niveauerne begynder man at føle rytmen, og skal måske endda til at tørre lidt sved af panden. Det skal også lige nævnes at musikken følger "trykkene" perfekt, hvilket betyder at man gennem musikken (som for resten er rigtig god) kan "mærke" hvornår det er man skal trykke. På et tidspunkt skal man til at trykke på to felter samtidigt, og så igen to, og så igen to. Og så er det ikke længere nok at stå stille og bare lade det ene ben klare det hele, så skal man altså til at arbejde for sagen !! I spillet følger vi Mowgli på hans færd gennem junglen. På vej til menneskelandsbyen, ganske som i filmen, og apropos filmen, så er det egentlig ganske utroligt som de har fanget den originale Disney streg, som så godt nok i denne version er i 3D, men man føler at man "kender" figurerne ved første øjekast. Selvsagt skal Mowgli, som man spiller som, altid danse sig fra "problemerne," hvilket jo ikke helt er i filmens ånd, men det er i hvert fald bedre end hvis Ubi Soft have prøvet at lave en alternativ historie, en efterfølger om man vil. Når man lige lærer styringen og de specielle moves (endelig et spil hvor det ord kommer til sin ret) er spillet ikke specielt svært. Jeg gennemførte det på en god weekend, men der er ikke ensbetydende med at jeg er færdig med det. For det første skal min mormor også have fornøjelsen af at danse lidt rundt (på let niveau naturligvis ;-) og så er sangene i så høj en kvalitet at jeg ikke helt kan få nok af dem, hvilket resulterer i at jeg finder måtten frem gang på gang. Det kunne selvfølgelig også skyldes en kronisk dårlig samvittighed med hensyn til min mængde af ugentligt udøvet motion, og det er jo nemmere at fyre op under ens PS2, end at pumpe cyklen, bare for at finde ud af at det regner.. Som en sidste bemærkning vil jeg lige nævne at måtten også kan bruges til andre spil, faktisk snarere alle spil. Selv prøvede jeg den lige af på MGS2 demoen. Det virkede da også fint nok, jeg kunne gå rundt og skyde og så videre, men skulderknapperne mangler altså, så det er begrænset hvor langt man kan komme. Jeg havde også en ven der bestemt mente at han kunne slå mig i Midnight Club med denne måtte, hvilket han dog måtte opgive. (det var også bare et sidste desperat forsøg ;-)
|
|
|