egne skuespillere til videosekvenserne (nok også billigere) som også spiller rimeligt godt, skuespilleren som spiller Judge Dredd ligner faktisk ham fra tegneserien men hans stemme er ret kikset, han nærmest hvisker sine replikker og han lyder som en mellemting af Dirty Harry og en asfaltarbejder med lungekræft. Ufrivilligt komisk.
Grafik
Judge Dreddfull har den type grafik som ser pæn ud på coveret til spillet og i blade men når man ser spillet køre bliver man virkeligt skuffet. Spillets baggrunde er pre-rendered dvs. grafikken bliver ikke lavet i real-time som i f.eks. Time Crisis. Dette betyder at grafikken er ret flot og fuld af detailjer men problemet er bare at det er så dårligt implementeret og frameraten er så lav at hele effekten bliver ødelagt, så i stedet for at virke sejt kommer det til at virke stik modsat. gaaaab ! De "bad guys" du skal skyde i smadder er rimeligt pænt lavet af polygoner i real time, men de bevæger sig nærment i slow motion og virker heller ikke særligt troværdigt. Nogen gange når kameraet drejer eller der panoreres rundt i banerne passer figurerene i forgrunden ikke til baggrunden og fjenderne nærmet hopper på baggrunden som om at programmørene ikke har styr på positionerne, temmeligt elendigt. Man siger at grafik ikke er alt i et spil men derimod gameplayet, dette er også rigtigt men her er grafikken simpelthen så dårlig og sløv at det går ud over gameplayet hvilket næsten er kriminelt, ring efter en dommer !!
Lydeffekter og musik
Lydeffekterne og musikken i Judge Dreddfull er heller ikke noget at råbe hurra for, musikken er der bare uden at være specielt god eller dårlig, mens lydeffekterne er direkte dårlige og er slet ikke er med til at underbygge spillets handling (hvilken handling?). Specielt lyden fra dine skud med standard ammunition er dårlig, der lyder sku' som om Dredd skyder med en luftpistol, DOH !!
Holdbarhed
Hvis man endelig køber spillet (GØR DET IKKE !!) er sansynligheden for at man har dårlig smag nok til at gennemføre det, meget lille, og endnu mindre er chancen for at man spiller det igen. Den eneste form for holdbarhed Judge Dreddfull har er som bordskåner.
Konklusion
Judge Dreddfull er en god kandidat til prisen for det dårligste spil til PlayStation i 1997, der er ingen argumenter for hverken at købe eller leje spillet, det er spild af tid og penge uanset hvad. Jeg var så "heldig" at kunne låne spillet til anmeldelsen og det kedede mig så meget at jeg hellere vil proppe mine kønsdele ned i en rusten blender end at skulle spille dette lort igen. Så undgå for guds skyld dette spil, og har du allerede anskaffet det, vil jeg gerne kondolere. Køb hellere Time Crisis fra Namco hvilket er et langt bedre spil og er underholdende hvilket man ikke kan sige om Judge Dreddfull fra Gremlin.