X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Hidden & Dangerous


I 1999 kom H&D til PC, og var intet mindre end en succes, spillet kombinerede stealth, strategi og first person shooter sammen til en vellykket cocktail. Spillet har allerede nu en efterfølger under udviklingen, men det skal ikke hindre os for at nyde den "gamle" udgave af spillet, på den "gamle" PlayStation, hvis der selvfølgelig liiige er noget at nyde.

Historien er simpel. En gruppe hardcore soldater, styrter ned med et fly bag fjendes linier i 1941, under Anden Verdenskrig. Man skal her sørge for at gøre livet hårdt for den tyske krigsmaskine, og nazigalninge i al almindelighed. Det kommer der så en masser missioner ud af, hvor man skal kæmpe sig igennem baner, med al den snilde, mod og våbenkraft man kan have på sig. Spillet er af den slags, hvor man ikke bare stormer frem med "guns blazing", men derimod planlægger sit næste træk grundigt, for skulle man blive spottet af fjenden skal der ikke mange projektiler med dit navn på, før man kreperer, og det er jo ikk så godt! Især er det vigtigt at have en sniper rifle med sig, da den kan blive ret nødvendig, hvis man vil gøre vejen fremad noget lettere for sig selv. Inden man starter skal man dog udvælge et hold på 8 soldater, og det udstyr der skal bruges igennem missionerne. Det kræver at man tænker fornuftigt, da man ikke kommer langt med en Bazooka med 30 skud i, hvis man ikke har sprængstof eller maskingeværer.

I spillet bevæger man sig fremad, med trekant, tilbage med X og strafer med O og firkant. Man kigger rundt med den venstre analoge pind, og skyder med R1. Ganske elementært, hvis det ikke bare var fordi spillet er sååå langsomt. Man går i sneglefart, og bevæger sig som om man render rundt med et køleskab på ryggen. Det er ikke fedt, hvis man skal vende sig hurtigt for at skyde et par nazier. Det ender tit med at man selv bliver skudt, før man har bevæget sig ret meget. Udover dette synes jeg den snipermode, der er i spillet er yderst mangelfuld og virker ufærdig. Den virker meget uhåndterlig, fordi den nogle gange bevæger sig efter egen vilje, og zoomer ud og ind efter behag, hvis man sigter ind på en væg lige foran en. Det er irriterende, og desuden skal man altid stå meget frit for at kunne komme til at få et ordentligt sigte med den. For dårligt!

Et af de aller stærkeste punkter ved PC version af H&D er blevet fjernet. Til PC skulle man samle et hold bestående af fire soldater, som hver
især så kunne løse specielle opgaver. Alt dette har man simpelthen skåret væk fra PSOne udgaven. Det er givetvis fordi vor kære PSOne ikke har kraften til at trække flere spillere på én gang, men så skulle man have droppet projektet i stedet for. For nu er man alene, og det har betydet at banernes sværhedsgrad er blevet sat betydeligt ned, så de blot kan klares af en. Spillet er alligevel stadig svært, men ikke på den hjernevridende måde som PC version var. Tilgengæld er spillet blevet modificeret så det er mere action orienteret, det fungerer bare ikke fordi spillet er så langsomt, og man ender med en meget skuffende smag i munden (ikke helt ulig urin).

AI'en er heller ikke noget at skrive hjem om. Godt nok praler de med at den er noget så god, men man kan let pløkke en nazi ned, mens hans kammerat ved siden af ikke ser en bjælde. Jeg er godt klar over at AI kan kræve en del processor kraft, men en aktivering af soldaten ved siden er sgu ikke noget der trækker tænder ud på den gamle grå!

Grafikken er ret dårlig, og de forskellige textures i spillet virker kedelige. Modstanderne ser dog ret pæne ud i forhold til resten af grafikken, men rent generelt har Medal Of Honor spillene gjort det meget bedre. Eksplosionerne er ligefrem grimme, og ens våben ligner noget der er blevet trukket igennem en mudderpøl.

Lyden i spillet er virkelig heller ikke noget man får tårer i ørerne over. Musikken er næsten tilpas krigsagtig og svulstig, men lige en tand for meget. Lydeffekterne er middelmådige, og de gange der er tale lyder det som om det er dårligt optaget.

Kan man klare disse ting, er der holdbarhed i spillet, missionerne er variende og der er mange, men alligevel falder det helt på jorden. Man har ved konvertering forsøgt at give H&D mere action, og på den måde placerer man spillet mellem to stole, det fungerer bare ikke og charmen og det fede ved H&D forsvinder. Sat sammen med dårlig grafik, middelgod lyd og en superdårlig AI sidder man utvivlsomt og føler sig en kende skuffet. Jeg kan virkelig ikke anbefale spillet, det er dårligt dårligt dårligt, og hvis man vil spille noget Anden Verdenskrigsspil er Medal of Honor spillene klart at anbefale, de slår H&D på alle punkter!

Slutteligt bør det nævnes, at da jeg prøvede spillet på PS2 med hurtigere loadetid, var der lidt krise, og H&D havde svært ved at starte. Smooth textures virkede bedre, men gjorde ikke meget for spillet.

Hidden & Dangerous (EU)
Anmelders vurdering
2/6

Hidden & Dangerous   © Take-Two Interactive 2001   (PC)    1/1