X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

CyberTiger


Electronic Arts har udgivet to golf spil i år. Det ene var selvfølgelig et nyt udspil i deres Tiger Woods PGA Tour serie som forventet, det andet var der lidt mere overraskelse over..

Stærkt inspireret af Everybody's Golf har EA valgt/forsøgt at udvikle et lige-til-at-gå-til-golf-spil - stadig med Tiger Woods på coveret (det sælger jo), men det bliver det nødvendigvis ikke godt af. Lige-til-at-gå-til betyder lidt færre options, færre parametre, lettere og mere tilgivende gameplay, kort og godt kan næsten enhver få kuglen i hul uden alt for mange anstrengelser og slag.

Selvom man har bragt en tegneserie agtig stil over spillet, så er der stadig alt for mange ligheder med deres simulation PGA Tour, og det var jo ikke meningen vel? Atmosfæren oser absolut ikke af sjov og ballade ligesom i Everybody's Golf, og så ryger ideen lidt på gulvet.

Men det er nu ikke her de største problemer ligger, det er meget mere enkelt. De to golf spil fra EA er ganske enkelt rigtig dårlige, ser dårlige ud, har en forfærdelig lydside og bør slet ikke købes af nogle. Der findes ældre alternativer der er laaaangt bedre, og ikke ser ud som var de produceret i stenalderen.
Teknisk er CyberTiger meget dårligt. Grafikken er langt fra hvad man kan kalde up-to-date, den fungerer ikke, der er dårligt og gnidret overblik (lad dig ikke narre af flotte stilstående screenshots). Mulighederne for at studere banen og danne sig et overblik hvor hullet ligger er alt for få, og at bruge undskyldningen at det jo ikke er et simulations spil holder ikke - Everybody's Golf viser hvordan det skal gøres.

Der er tale om golf, ligesom Formula 1 spil kan de ikke laves på så mange forskellige måder < men det er de små ting der gør det. Stemniingen, grafikken, funktionaliteten og nye ideer ingen andre har tænkt på før. Cyber Tiger har intet nyskabende at byde på, og når EA så disker op med en grafisk engine fra stenalderen der hoster og hopper < så tænder man bare lidt af.

Spillet kan sagtens spilles, hvor svært kan det være < men det er absolut ikke godt, så EA... prøv igen!

CyberTiger (EU)
Anmelders vurdering
3/6