X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Puzzle Bobble 4


Sneak preview - altså på Japansk (vist nok) !
Men lidt fik jeg da ud af det. En yndig intro med spillets forskellige figurer i bobler fiser og farer op over skærmen, og alle de implicerede parter med heliumstemmer, synger - Hobbidibobbidiiiii........!

Det er Bust-a-Move (Puzzle Bubble) som vi kender det. Du er udstyret med en bobbel kanon, i bunden af et lukket rum med nedsænkelige lofter, hvori der hænger adskillige farverige bobler. Kanonen kan drejes fra side til side, og affyres når du er parat - d.v.s. HVIS du er for længe om at bestemme dig, tælles der automatisk ned med 5 sek. og affyres ! Du skal som vanlig sammensætte 3 eller flere ensfarvede bobler for at de dermed kan forsvinde. Alt ser umiddelbart ud som det plejer. Vor grønne øgle ven er tilbage, med nogle spekulative venner, med hver deres særheder. Den hastigt stigende irriterende underlægningsmusik, og dertil hørende lydeffekter, er den samme. Super stressende efter meget kort tid.

Dette spil er ikke for fredsommelige og tålmodige sjæle, men absolut heller ikke for folk med en tendens til at blive aggressive lidt for hurtigt - Jeg prøvede bl.a. at gå hjem efter en stresset arbejdsdag og "rase" lidt ud.......lad mig sige det sådan her - DET LYKKEDES IKKE, OKAY.......

Men der er alligevel, på trods af nervepåvirkelige lydeffekter, stressende musik og øredøvende heliumstemmer, noget over dette "bobbelspil". Man må lige prøve én gang til, for at se om man kan gøre det endnu bedre, hurtigere eller bare anderledes strategisk !!

Som noget nyt i denne 4’er, kan man enkeltvis, i two-player funktionen vælge 5 forskellige sværhedsgrader. Således at den ene f.eks. spiller Easy og den anden Hard.....Vælges Easy vil man hele tiden spille med "retningsstrengen" aktiv (du ved den der linie, som hjælper os "bandeblinde" personer, til at sigte præcist).
En anden nyhed, er et snorevægtsystem. Personlig hader jeg det lige så meget som hård mave. Det dukker lige pludselig op, man synes man er uskyldig, man kæmper en besværlig og ulige kamp..... men når det så lykkes......så er det bare en lettelse, at det er overstået. Det er efter vægtskålsprincippet - mere i den ene end den anden og du begynder den ulige kamp.....prøv at få lagt bobler i den ene side for at fjerne nogle og der er henholdsvis over- og undervægt med det samme......ja, jeg siger ikke mere.

En sidste bemærkelsesværdig nyhed er, og følg nu godt med. En supersmart selv destruktivt rumafrydderfunktion, som godt nok ikke sådan lige er til at regne ud. Hør så og forestil dig....Øverst en hel stribe røde, derunder en samling blå, og en samling grønne side om side. Under de blå hænger der en grøn, og under de grønne hænger en rød. Hvis du så skyder samlingen med blå bobler, hvor der nedenunder dem hænger én grøn, sker der følgende..... De blå falder selvfølgelig ned, MEN, og her sker det og det i en hastighed hurtigere end tynd mave (for nu at blive i det latrinære). Den grønne som dratter med ned, fiser op igen og aktiverer den grønne samling, de dratter så ned, men den røde som hang på de grønne, fiser nu op og aktiverer den røde samling. De røde forlader nu rummet, og banen er ryddet. Hvis du vel at mærke får udtænkt taktikken til fulde inden loftet har sænket endnu en oftest makaber farvet stribe med ned. Jeg måtte helt ud i demoen før jeg fattede hvad der foregik på mit fjernsyn. Jeg mener også at have regnet den så meget ud at, den ekstra farve bobbel som falder "med" ned, skal være originalindsat af spillet selv og ikke en strategi du selv kan planlægge.

Som sagt et virkeligt underholdende spil, som mennesker i perfekt harmoni med sig selv ikke ønsker at være i nærheden af, men utrolig irriterende fængende for os kamplystne, som elsker at pine os selv, helt der ud hvor det næsten gør ondt i både........ ører og fingre. Man MÅ jo lige prøve, bare én gang til.

-
GameOn 22/04-99
Puzzle Bobble 4 (EU)
Anmelders vurdering
4/6

Puzzle Bobble 4   © Taito 1998   (DC)    1/4 Puzzle Bobble 4   © Taito 1998   (DC)    2/4 Puzzle Bobble 4   © Taito 1998   (DC)    3/4