X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Brian Lara Cricket


Cricket...!!! Hvad er nu det ??.

Nååh, det er Codemasters der står bag, dem som senest har givet os Toca 2 og det eminente Music. Så kan det jo ikke være helt galt.

Lad mig slå fast med det samme, BLC oser af kvalitet!!. Nu er der måske ikke den store criketfanskare i lille Danmark, men nogle er der sikkert og for jer er der absolut kvalitet undervejs!!

Man har simpelt hen alle muligheder indenfor den internationale cricketverdenen, først kan det anbefales at man bruger en dags tid i træningsdelen, hvor man lærer at bowle og batte’ (kaste og slå). Herefter er det et væld af muligheder lige fra quick match, som kaster dig ud i en vilkårlig kamp til en advanceret world cup med kampe der strækker sig over flere dage (i spillet!!). Du kan vælge mellem 8 internationale hold der indeholder alle de "kendte" spillere og deres færdigheder. Derudover er der et utal af indstillingsmuligheder bl.a. forskellige stadions, vejrforhold, farver på kampdragten m.m.

For at gøre spillet tilgængeligt for alle er der lagt ekstra indstillinger ind så man selv alt efter evner kan bestemme sig for om man kun vil batte eller måske batte og kaste mens computeren styrer markspillerne (anbefales). For kendere indenfor sporten er der desuden en historymode hvor man kan vælge mellem forskellige topkampe fra datiden og færdigspille dem og måske ændre historiens gang!!. Styringen i
spillet er lidt af et irritationsmoment, på en måde enkel, men på samme tid mangfoldigt og småsvært. Både kaster og "batter" har flere forskellige offensive og defensive muligheder for kast og slag. Timingen er også vigtig, for hvis et slag skal sendes vellykket afsted kræver det et sving på det helt rette tidspunkt. Det gør det hele en del kompliceret i starten, men efter en hel del træning og et par mere eller mindre flove kampe begynder den nye sport så småt at være udfordrende (dog stadig lidt for kedelig ;).

Grafikken i spillet er levende, farverig og kanonflot, nogle gange kan man næsten komme tvivl om man ser fjernsyn(hvem viser cricket!?!) eller om man spiller PlayStation. Spillerne er motion captured og bevæger sig hurtigt og realistiskt. Oven i det er der en god stemning rent lydmæssigt på banen, med tilråb fra holdkammerater/publikum samtidig med et par (fine) engelske herrer bl.a. en Sir XXX som med korte men klare kommentarer fortæller om udviklingen i kampen.

Det er da flot, meeen....

Brian Lara Cricket er et gennemført og flot spil som faktisk godt kan få stemplet "Cricket-simulation" og cricketfans (hvem er i?;) vil uden tvivl nyde denne titel. Men det ændrer ikke ved crickets koncept, som for denne anmelder er lige en tand for langsommelig og ensformig til at være værd at købe.

Smag og behag!!...

Karakterer er for Cricket fans...

Brian Lara Cricket (EU)
Anmelders vurdering
5/6

Brian Lara Cricket   © Codemasters 1998   (SMD)    1/3 Brian Lara Cricket   © Codemasters 1998   (SMD)    2/3 Brian Lara Cricket   © Codemasters 1998   (SMD)    3/3