Aggressive Inline

Unaware, I just did what I always do, every day the same routine before I
SKATE after school. . . En lille bid af et "skater-nummer" som er med på
soundtracket i spillet åbner denne anmeldelse. Z-Axis som jeg ikke har spillet
noget fra siden Trasher: Skate or Die, på PSone, er på banen igen. Med deres
nye, mildt sagt fede, ekstreme sport ting i Extreme Inline.

Jeg er hverken, inline, skateboard eller BMX Freestyle nørd på nogen måde. Så
udfordringen og oplevelsen af spillet var svært at sige nej til da det dumpede
ind på bordet. Jeg vil starte med at sige at Z-Axis har begået et flot og
sjovt spil som kan anbefales da totalt her, der, der mand.

Men er der mon nogen der ude der overhovedet er interesseret i et
Inline-game?? lad mig svare med et "det burde i sq være!!". Spillet er ikke
alene underholdende, flot og banker af sted i høj fart. Det er også stort i
flere henseender.

Spillet er delt op i forskellige dele, der er free skate, multiplayer del,
timetrial, en editor og den bærende del Career mode. I denne sidste del ligger
hele udfordringen og nøglen til at låse baner op til brug i de andre dele af
spillet. Du skal vælge mellem en del forskellige Professionelle Inline
skatere, jeg kender dem dog ikke, men rå ser de da ud. Der er også smidt et
par opdigtede personer ind, mest af alt nogle tøser i enten majet
løstsiddende, flagrende skørter eller stramt siddende Venus Williams catsuit
ting med en herlig Breast physicqe som faktisk læner sig lidt opad D.O.A.
spillene (diskret mandehørms mums).

Herefter skal du skate igennem et væld af baner og grinde, vaulte og mildt
sagt ophæve lidt af tyngdelovens principper. For jo flere tricks du laver,
cessslides der bliver udført og 720 graders vendinger der halsbrækkende nås så
optjener du point til dine attributs. Disse starter på level 1-2 ud af 10 og
der skal knokles på igennem spillet for at opnå den perfekte skater. Der er en
fed måde at konstant være "presset" til at udføre tricks, spins m.m. for man
vil hele tiden blive bedre. Faktisk kan man sige der er en smule RPG-del over
den side af spillet, hvilket gør det mere interaktivt på en god måde.

Rundt om på banerne er der en række fodgængere, hunde, præster, fotografer, U
name it, der har forskellige udfordringer du skal udføre. Enten tidsbestemte,
som f.eks. scor 40.000 point inden for et minut for at trække mennesker hen
til pølsevognen og se på. Eller en af de mange fotografer der står klar til at
forevige dine tricks, som beder dig om at lave en pornstar grind forbi ham.
Hvilket ses i nogle smarte flash-lignende billeder når det udføres på rette
tidspunkt. En variation kan være hunden der på total griner "hundesprog" giver
dig en udfordring, eller drukkenbolten der fabler løs i 15-20 sekunder om alt
andet end din opgave. Et tegn på udviklerne har moret sig godt under arbejdet
med spillet.

Igennem 7 baner skal du altså udvikle dig til den perfekte skater med maksimum
kapacitet i wallrides, tricks og lign. Og det er ikke 7 hvilke som helst
baner. Z-Axis har virkelig knoklet på at opfinde et miljø der både varierer i
udformning men som også er kæmpe store og detaljeret opbygget. Der er faktisk
ikke mange meter der ikke er fyldt ud med den ene genialitet efter den anden
af muligheder for at lave forskellige tricks. På den første bane er du på et
movie-set, med tilhørende befærdet vej uden for. Banen indbyder til at man
bliver fanget i spillet meget hurtigt og begynder at more sig.

Selvom størrelsen af banerne syntes store, så er udviklerne gået et skridt
videre og har gemt nogle nøgler på banerne som åbner for et par lukkede døre
til dele som nogle gange kan være lige så store som den oprindelige bane. Og
hvis dette ikke skulle være nok så er banerne faktisk bygget i flere etager op
til 3-4 stykker - faktisk kan du det ene øjeblik finde dig grinding 10-15 meter
over jorden og det næste lave en T-Bone grab på stueplan. Det giver bare
masser af udfordringer som kun kan nydes at prøve at opnå.

Banerne er desuden udført sådan at man ved forskellige udfordringer medfører
en radikal ændring der åbner for nye muligheder. F.eks. så kan man skubbe en
statue ned i et trick, som blokerer vejen og får en lastbil til at køre galt
og ændrer på banens udformning. Dette ses i både flot og sjov in-game grafik.
Desuden er hele spillet indrettet sådan at man ikke skal gennemføre 100 % på
alle baner før den næste åbnes. Det ville også tage lang tid og man ville løbe
sur i det. I stedet kan man gå videre på en ny bane når man har opnået et vist
antal point, men f.eks. kun har gennemført 46 % af alle udfordringer.

Det gør man ikke når at køre sur i spillet. Efter et par baner vender man
stærkere tilbage og kan måske udføre de sidste udfordringer lidt nemmere end
før, grundet den stigning man har opnået i hop, fart, balance m.m. på de andre
baner.

Styringen i disse slags spil er meget vigtig, man skal kunne en masse og det
skal være let og overkommeligt. Og her har man lavet et kombination af knapper
der lader selv nybegyndere (mig) komme hurtigt fra start og giver erfarne
knap-trykkere sved på panden. Så der er intet at sætte på styringen udover
mærkat af brugervenlig, cool og varieret. Udover det er der lavet en grundig
Tutorial del som hjælper dig i gang det første kvarter og ruster dig godt til
at undgå den værste asfalteksem.

Grafikken i spillet er som kort nævnt flot. Faktisk rigtig flot. Farten holdes
højt på et anskudt 50-60 fps. Der er ingen hakker i farten der kan irritere
eller andet. Der er brugt en bred farvepalet der giver en glad følelse de lyse
steder og virker skummel i de "uhyggelige" afdelinger. Der er iflg.
informationer fra udviklerne optimeret på programmeringssiden af PS2, så der
er smidt dobbelt så mange polygoner ind i spillet i forhold til deres
tidligere Dave Mirra Freestyle BMX. Og det ses. Der er kælet for detaljer
omkring udformning, lys, skygger og meget andet. Man har lagt lidt blur-effekt
ind, som lige præcis passer til spillet, men aldrig bliver irriterende.
Vandeffekter/spejlinger ser rigtig godt ud. Kort sagt en gennemarbejdet
grundstamme for et flot og underholdende spil.

Soundtracket er noget for sig. Men vil lige nævne en, om end lille, så
"dårlig" del af spillet. Soundtracket har 13 numre, hvilket burde være nok.
Men "desværre" så spiller man det så meget at det kan komme til at blive lidt
ensformigt.

Problemet er dog ikke større end at du skruer ned for musikken og laver dit
eget soundtrack på anlægget i stedet. Med det sagt så er det 13 rigtige gode
numre der passer til spillet, intensiteten og udfordringerne. Der er en
blanding af radio hits og almindelige gode numre. Med numre som Your Disease
af Saliva, Passing Me By med Pharcyde, Crawling In The Dark af Hoobastank
eller Youth Of The Nation fra P.O.D. så er der virkelig lagt op til
underholdning, god musik og adrenalinpumpende intensitet.

En del jeg ikke har været inde på endnu er Parkeditoren. Det er mest fordi
banerne som er i spillet er så omfattende at jeg ikke har brugt vild lang tid
på det. Men det er let at gå til. Man kan selvfølgelig ikke lave samme
kompliceret opbygning af baner. Men kan faktisk lave nogle temmelig gode
udfordringer for kammeraterne. Desuden åbnes der løbende gennem spillet for
nye muligheder i editoren. Så det er bare en herlig bonus at have med i
spillet.

Kort fortalt. Det her er et spil for alle slags mennesker. Både dem som er
vilde med denne slags spil såsom Tony Hawk, SSX, Dave Mirra og lign. Men det
er sandelig også for dem der aldrig har prøvet nogle af dem, men som har lyst
til at prøve et tempofyldt, sjovt, flot og til dels nyskabende spil. Det
nyskabende er de mange dele der går op i en højere enhed, og de mange små
detaljer der er spredt med løs, men disciplineret hånd rundt om i spillet. Jeg
vil sende spillet ud til jer alle sammen, med en af mine varmeste anbefalinger
smidt lige efter.