X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Star Wars: Episode II: Attack Of The Clones


Næppe er vi kommet os ovenpå den nyeste Star Wars film, før spil og merchandise vælter ind over os i stride strømme. For Star Wars fans - som undertegnede - er dette ikke nødvendigvis en dårlig ting, da mere Star Wars bare betyder mere underholdning.

Gameplay

Forhistorien til spillet følger filmen, hvor senatet skal stemme om, hvorvidt en republik-hær skal sættes sammen. Alle de kendte ansigter fra filmen er med - lige fra Grev Dooku og Mace Windu til Anakin Skywalker.
Hver karakter har en eller flere baner for sig selv, der ligesom forhistorien passer fint ind i filmens handling. F.eks. går en af de første baner ud på at jagte Amidalas snigmorder gennem snævre gader i en hurtig speeder. Dette bringer mig ind på det faktum, at Attack of the Clones ikke kun et en klassiske sidescrollende platformer - selvom de fleste af banerne er netop dette. Spillet har i alt 11 baner, hvoraf de 3 adskiller sig brat fra resten af spillet ved at være meget flotte simulationer af at flyve rundt over f.eks. Coruscant og Tatooine. I disse baner gælder det om med magt og djævelskab at skyde alle de tilstormende fjender ned, alt imens man holder trit med f.eks. en flygtende morder.

De mere klassiske platformsbaner er af den slags, der går 13 af på et dusin. Der er dog nogle få punkter, man ikke finder hele tiden. F.eks. kan man i bedste Star Wars stil gøre brug af sine Force-kræfter. Det er kun 5 forskellige Force-kræfter at gøre godt med, hvilket må siges at være en smule fedtet. Af disse kan Force Push og Force Jump nævnes som de mest interessante. Som en ægte Jedi har man selvfølgelig også mulighed for reflektere skud med sit lyssværd, hvilket man kommer til at bruge tit!
Al saving og loading foregår vha. passwords, så husk at skrive dem ned.

Grafik

Spillet er generelt nydeligt. Selvfølgelig findes der flottere spil - bl.a. Rayman Advance og Super Mario, men grafikken er slet ikke værst - specielt ikke i de flysimulator-lignende 3D baner, hvor grafikken faktisk er rigtig flot.
Menuer m.m. er indbydende og fyldt med klassisk Star Wars musik.

Lyd

Som sagt fylder Star Wars temaet en del i dette spil, så du skal ikke blive overrasket over at høre det klassiske Star Wars tema en hel den gange.
Lydeffekterne er også tager fra filmene, og selv lyssværd lyder som de plejer.

Konklusion

Attack of the Clones er en middel platformer, der hverken er decideret dårlig eller decideret god. Der er ingen store mangler eller fejl, og alligevel formår spillet ikke helt at fange ens interesse. Sværhedsgraden er måske en smule for høj, og man skal være parat til at bruge lang tid på spillet, hvis man vil klare det.
Uden mulighed for multiplay er denne platformer ikke noget specielt, og der er bedre alternativer på marekedet - men dem står der naturligvis ikke Star Wars på, så er du Star Wars fan på jagt efter en ok platformer til ferien, så kan du ikke gå galt.

Star Wars: Episode II: Attack Of The Clones (EU)
Anmelders vurdering
83%