Final Fantasy VII

Så er det her endeligt: Final Fantasy VII. Af mange udråbt til verdens
bedste spil nogensinde. Den har vi da vist hørt før...

Jeg har altid været en meget stor fan af Zelda og alle klonerne,
selvom lige præcis Final Fantasy-serien ikke er spil jeg kender meget til.
Det har dog ikke forhindret mig at følge dette spil med meget stor
interesse lige siden jeg første gang hørte om det. Derfor var mine
forventninger også tårnhøje da jeg satte den første af ialt 3 cd'er
i maskinen. Det her kunne næsten kun gå galt...

Spillet starter op mod en smuk intro der hurtigt viser sig at være selve
spillet. Sådan fanger man folks opmærksomhed! Hovedpersonen Cloud kastes
direkte ind i handlingen og der er action fra første scene. Sådan
fortsætter det. Længe! Efter mange timers underholdning i byen Midgard
der tilsyneladende er spillets centrum, kommer heltene ud af byen, der viser
sig blot at være en lille prik på et kæmpestort kort. FF7 er gigantisk stort!

Som sagt minder FF-serien en del om Zelda-serien. For alle uindvidede:
Som spiller har man kontrollen over en eller flere helte der skal kæmpe,
løbe ærinder og løse puzzles for at komme videre. Der er en del rollespils-
elementer involveret. Dine helte udvikler sine evner og får nye slag, spells
og skaffer nyt udstyr. Alle de gamle spil i stilen foregik i en fast
kameravinkel (oppefra) og alt var i 2d. Det er slut med FF7. Spillet
består af 3 elementer. Den første, som typisk bruges i byerne og andre sites,
er faste, pregenerede billeder hvor dine personer bevæger sig rundt i stil
med Resident Evil. Anden del bruges under rejser på kortene og er i fuld 3d.
Den vigtigste del af spillet er dog kampene og de foregår også i fuld 3d.

Kampene er nok den mest tidskrævende del af spillet og så er det jo heldigt
at det også er den smukkeste. Jeg tror ikke at noget andet spil kan levere
en så imponerende opvisning. Heltene og deres fjender skiftes til at overdynge
hinanden med ild, lyn, elementals og diverse andre slag og spells så det er
en fryd for øjet. Det her skal ses! Kampene fungerer alt i alt rigtigt godt og
de er nemme at styre.

Teknisk og gameplaymæssigt er FF7 dog ikke revolutionerende. Square har meget
tids-u-passende brugt tiden på at lave et gigantisk, interresant og
spændende plot samt en håndfuld dybdegående, individuelle og personlige
personer. Der bruges timer på at forklare og begrunde personerne igennem
masser af (interaktive) flashbacks, samtaler og handlinger. Jeg troede
aldrig jeg skulle skrive dette om et computerspil, men nu sker det
alligevel: man føler med personerne. Det er sgu fantastisk!

Det er plottet som sagt også. I modsætning til alle andre spil formår det at
være interessant i sig selv. Selvom personerne af udseende er ovre i den
nuttede genre er deres personlighed og plottet det bestemt ikke. Spillet handler
om livet, døden, magi,

filosofi, kærlighed, jalousi og drømme. Udgav Square FF7
som bog ville jeg købe den. Hvem kan sige det om Quake, Mario og Tekken..?
Der har da også være tanker om en FF7-film. Der er der bestemt begrundelse for
og man har allerede al grafikken, der sagtens kan stå distancen på det store
lærred.

Musikken er heller ikke til at slippe uden om. Der er nogle fantastiske
tracks som er lige til at komme i cd-afspilleren. Det mest imponerende
er dog at de ikke bliver irriterende. Når man har spillet FF7 i 50 timer
må man nødvendigvis have hørt de samme melodier mange gange, men de går
aldrig én på nerverne. Der er snarere tale om genkendelsens glæde.

FF7 er ikke perfekt. Der er en del irriterende momenter der forsøger at
slå skår i glæden. De tilfældige kampe kommer næsten altid, når du ikke
har brug for dem og aldrig når du vil bruge dem (hvem sagde Chocobo-jagt?).
Sværhedsgraden af kampene er også lidt skæv. Nogle kampe er kanonsvære
mens andre er det rene barnemad. Det samme kan ikke siges om spillets
puzzles der altid er i den lette ende af skalaen. Square har dog gjort
et pænt forsøg på at udrydde alle gener for spilleren. Der er bla.
inkluderet en funktion der markerer alle (undtagen de hemmelige) udgange.
Tak for det!

Det er ikke muligt at save når som helst, hvilket umiddelbart
kan virke lidt frustrerende, men det hjælper kun med til at gøre spillet
mere hektisk. Man kunne dog ønske at der var et save-point før alle større
monstre. Plottet i FF7 er for lineært. Der er ganske vist mulighed for at finde
nogle hemmelige personer og rum, men man tilbydes aldrig nogle réele
valgmuligheder der virkelig vil få indflydelse for det videre forløb.
Selvom der altså er kritikpunkter blegner de nærmest fuldstændigt i
forhold til FF7 som helhed. De bliver en naturlig del af spillet og
snart lægger man ikke mærke til dem, men rives bare med af historien.

Der er så meget at sige om FF7 at jeg ikke ved hvor jeg skal starte og
slutte. Der er Chocobo-løbene, WarCraft-klonen, motorcykel-løbet, Snowboard-
simulatoren og en mængde af ubeskriveligt smukke og fremragende FMV-
scener. Jeg vil heller ikke røbe for meget, for det her er et
spil som alle selv skal have fornøjelsen af. RPG-fanatikere har vel allerede
forudbestilt det, men jeg er overbevist om at alle andre også vil elske det.
Ingen kan i hvert fald klage over manglende valuta for pengene. Det
tager op i mod 100 timer at gennemføre FF7...

Spillet får ikke topkarakter fordi grafikken er fantastisk flot, musikken
fremragende eller historien enestående. Jeg giver spillet 10 fordi det har
siddet i min PlayStation fra jeg fik det og det vil blive siddende til jeg har
gennemført det. FF7 er det mest fængende og fængslende spil jeg nogensinde
har oplevet. Hvor vidt det er verdens bedste spil skal være usagt. Men det er
unægteligt svært at komme i tanke om nogen konkurrenter...