Knockout Kings 2001

Boksebølgen har været over danmark i et stykke tid nu, og den er sikkert hjulpet godt på vej af TV Danmark 1 og deres ”Fight Nights”. Nu kommer det næste, der skal få bølgen til at rulle videre, nemlig Knockout Kings 2001 fra EASports. Det spil har jeg fået æren af at fortælle lidt om.

For det første: Det her spil er bare sjovt! Det er helt utroligt så stor underholdningsværdi der er i at smadre løs på en eller anden sagesløs modstander. Denne underholdsningsværdi hjælpes godt på vej af en masse forskellige spil-modes, hvor den vigtigste og langt sjoveste er Career-mode....

I Career-mode laver man en bokser, og træner ham fra bunden af. Man vælger hvilken vægtklasse man vil bokse i, navngiver ham, bestemmer hvilken hudfarve han (eller hun) skal have, og bestemmer sig for et øgenavn. Øgenavnet er vigtigt, for ellers ville spillet ikke kunne sige andet end ”Player One” under kampene, og vigtigst af alt, når man har vundet dem! For at ens bokser skal kunne blive bedre, skal man også træne med sin træner. Og det bliver hurtigt svært. Især hvis man ikke har styr på hvor de forskellige slag ligger, men det er jo netop det træningen skal hjælpe en med. Efter fuldendt træning deler ens trænere nogle point ud på styrke, udholdenhed osv., mens man, alt efter hvor godt træningen gik, får fem eller ti point at dele ud på de kategorier, man selv har lyst til at blive bedre i. Der er to former for træning. Der er den kendte sæk, som man kommer til at øve slagserier imod, og så er der hjælpetræneren, der øver scenarioer og forsvar med dig. Man kommer i kamp ved at vælge hvilken bokser på top tyve, man vil kæmpe imod. Man kan dog ikke vælge Erik Morales fra starten, man bliver nødt til at kæmpe sig vej igennem dem alle sammen, og det må ikke tage alt for lang tid, for man kan nemlig vælge at spillet skal medregne alder, mens man bokser. Min bokser, Kristian ”Superfly” Meller, var 29, da han slog Erik Morales, og dermed vandt Letvægts verdensmesterskabet. Han startede med at bokse top tyve da han var 21, og han tabte en enkelt kamp i hele karrieren. Det var bare et eksempel. Jeg var ikke særlig god til træningen, men til gengæld vandt jeg alle de resterende kampe på knockout, lige med undtagelse af en. Det sværeste punkt i ens bokse-karriere er dog når man skal ind i top ti. Her kan der godt blive store problemer, hvis man ikke har vundet mange point i træningen. Når man er kommet ind i top ti er det dog pærelet. Modstander efter modstaner falder som fluer, og jeg fik KO’et Erik Morales i tredje runde. Herefter skal man dog forsvare sin titel. Og det kan jo godt blive svært, for alderen kommer til at mærkes, og slagene bliver hårdere. Men frygt ikke, der er også Mellemvægt og Sværvægt, man kan give sig i kast med.

Af andre spil-modes kan nævnes Exhibition, hvor du vælger vægtklasse, modstander og arena. Fantasy matchups er der også blevet plads til. Her kan der vælges kampe som Muhammad Ali mod Rocky Marciano og de to Sugar Rays mod hinanden. Slugfest er det ledeste jeg nogensinde har set i et spil af

denne slags. Her er der ingen regler overhovedet! Man må bruge alle de beskidte kneb man kan komme i tanke om. Vildt mand! For lige at runde alle de dejlige spil-modes af, har EASports også givet os en bunke biografier af de bedste boksere gennem tiderne. Lidt unødvendigt ja, men en god lille bonus.

Grafikken er fantastisk. Især hvis man ser det i lyset af at det er et PSOne spil. Og det gør man jo forhåbentlig! Bokserne er rigtigt godt lavet, og ringen giver kun meget få grafiske fejl, som faktisk kun forekommer, når man har tvunget sin modstander helt ud i tovene. Tilskuerne er skuffende, men der er mange af dem, og arenaerne hvor der bokses er der mange af, og de ser alle sammen vidt forskellige ud. Dejligt med lidt afveksling. Der er også stor afveksling i udstyret bokserne har på, men det er dog lidt ærgeligt at Codemasters har licens på ”Prince” Naseem Amed, det ville være herresjovt at se ham i det her spil. Animationerne er også gode, og det kan ses at de fleste af den aldrende PSOne’s kræfter bliver lagt i at få dem til at se ordentlige ud.

Det sværeste ved spillet er styringen. Der er så mange forskellige ting man kan lave, udover de sædvanlige fire slag. Man kan simpelthen alt hvad man ser de rigtige boksere lave. Der er endda fire forskellige ulovlige slag med! Både fra normal stilling, og når man giver modstanderen en knuser, eller klynger sig til ham, som de fleste boksere nok vil foretrække at det bliver kaldt. På den laveste sværhedsgrad er det dog lidt for nemt at vinde kampe med ”crosses”. De tager godt på modstanderens livsmåler, og de rækker langt. Hooks og uppercuts er også gode slag, der dog rækker langt kortere, og er meget langsommere.

Kommentatorerne er det værste ved spillets svageste side, nemlig lyden. De siger det samme igen og igen. Jeg var ude for at en af dem gentog en ting, uden at blive færdig med det første gang, da jeg KO’ede Erik Morales for første gang. De forskellige slag lyder rimeligt godt, og det er tydeligt at høre om slagene bliver blokeret eller om de lander. Det sejeste er dog menu og loade musikken. Kool rap, hel vejen igennem. Dejligt at høre at det ikke kun er i NBA Live og FIFA serien vi kan få ordentlig musik, nu mangler NHL serien kun at komme med på vognen.

Holdbarheden af dette spil er helt i top. Det tog mig en god weekends tid at blive placeret som nummer 1 i Letvægt. Og det var på easy. Det gælder ikke bare om at blive placeret som nummer 1, man skal også beskytte sin placering. Udover det er der jo modes som Slugfest og Fantasy Match-up, som jeg slet ikke nåede at komme igang med!

Jeg skal ikke ligge skjul på, at jeg på ingen måde glædede mig til at anmelde det her spil. Boksning har kun fanget min interesse, når Naseem kiggede efter mere bankekød på TV. Men nu har jeg fundet glæden ved videospilsboksning. For søren da, det her spil er flot, gennemarbejdet og skide-sjovt at spille. Hvis du har bare en lille bokser i maven, eller hvis du har set alle de ”Fight Nights” du kan tåle, så køb dette spil uden tøven!