Taz Wanted

Warner’s Looney Tunes har gennem tiden optrådt i et hav af spil, især havde de deres storhedstid på 16-bit konsollerne. Infogrames holder dog stadig liv i universet med diverse udgivelser. Denne gang er det Taz der er tilbage, i sit helt eget platformspil. Har udviklerne formået at genskabe magien fra de klassiske tegnefilm?

Efter en kort intro, hvor man ser Taz terrorisere mange af Looney Tunes-legenderne, befinder man sig derefter på en ganske veldesignet og underholdende hovedmenu, hvor Taz bl.a. hopper frem og sætter sig på skærmen og ryster billedet. Desværre rummer denne menu ikke så mange spilmuligheder, idet det begrænser sig til et single-player game, samt nogle mini-games for to spillere. Historien i Taz: Wanted omhandler Taz og hans udkårne ’She-Devil’. Desværre har Taz en forunderlig evne til altid at rode sig ud i problemer og dette er også tilfældet her. Denne gang er det Yosemite Sam der har set sig sur på det altædende monster og som hævn kidnapper han ’She-Devil’ og anbringer derefter Taz i sin nye forlystelsespark, ’The Sam Francisco Zoo’. Nu kan de færreste holde Taz under kontrol og han slipper da også nemt ud af sit fangenskab. Da Yosemite Sam opdager dette, skynder han sig at smække skilte op overalt, påført et billede af Taz og teksten ’Wanted’. Det er herefter spillerens opgave at finde og destruere disse skilte og i sidste ende få Taz tilbage til sin udkårne.

Klassisk koncept

Gameplayet er ganske som ethvert andet platformspil. Det hele foregår på 10 forskellige baner, der alle er ganske godt designet. Spillet er såkaldt ’free roaming’, hvilket vil sige at man ikke skal løse opgaverne i en bestemt rækkefølge og at man kan bevæge sig rundt som det passer en. Der er dog lige den detalje at Sam har sendt en masse vagter i omløb, med det ene formål at fange Taz. Sker dette, bliver man anbragt i et bur, som man dog snildt bryder ud af og derefter fortsætter jagten på skiltene. Desværre for Taz er disse skilte gemt ret godt af vejen og det kræver en del løsning af puzzles for at finde dem alle. Hver level har omkring syv af disse skilte og når disse er fundet og ødelagt, skal man finde udgangen og få adgang til næste bane. Der er forskellige andre ting man kan klare ved siden af at finde skiltene, såsom at fortære 100 sandwiches, ødelægge alt man kommer i nærheden af, samt finde en gylden statue af Sam. Alle disse ting kan åbne op for diverse bonusting, men de er ikke påkrævet for at gennemføre spillet.

Belastende fælder

Desværre er der nogle ting ved spillet der gør at det ikke er helt så underholdende som det ellers har potentiale til. Vagterne er det største problem. De findes i et rimeligt antal og man har stort set ingen chance for at undgå dem hvis man bliver opdaget. Eneste mulighed et at skræmme dem med et kostume, som man finder i de Superman-agtige telefonbokse der er placeret rundt omkring, eller æde et træ og spytte på dem. Problemet er, at selv med kostumet er det temmelig svært at ramme vagterne og det ender tit med at man blive taget til fange istedet. Et andet problem er, at det kan være svært at bedømme afstanden i forskellige spring, hvilket tit medfører frustration, da man enten falder ned fra en høj platform eller i vandet og drukner. Derudover er der også de famøse dødsfælder, hvor man ikke har en chance for at slippe væk. På den første bane er der f.eks. pludselig en krokodille der hopper op af søen og tramper dig flad, helt uden varsel. Man får ganske vist lov at fortsætte ufortrødent, men det er et irritationsmoment når der findes flere af disse ’fælder’, især når man bliver fanget tre gange i den samme inden man er sluppet ud af farezonen.

”I dink a thaw a puttycat”

Uden på nogen måde at nå det ultimative indenfor grafisk design, er grafikken dog ganske nydelig. Spillet er naturligvis cel-shaded, hvilket især gør karaktererne nydelige. Animationerne er også ganske flotte og Taz har mange underholdende af slagsen. Desværre kan banerne ikke helt fange magien og stilen fra tegnefilmene, og nogle af dem ligner baner man har set et utal af gange før. De er dog pænt lavet og man kan skue ud over dem fra høje afsatser, hvilket giver en ganske glimrende effekt. Stemmeføringen er til gengæld lige i øjet (eller øret). Taz, Tweety, Sam og de andre, lyder fuldstændig som taget ud af filmene, selvom lidt mere variation i sætningerne ikke havde skadet, selv om humoren er ganske god. Styringen er rimelig præcis, men til tider ukontrollabel. Bruger man Taz’s spin-move er han temmelig svær at styre, men tit er dette move nødvendigt for at komme op af stejle bakker og andet. Og hvorfor kan man destruere træer og andet med dette move, men ikke slå vagterne ud?

Kunne være bedre

Der er indtil videre ikke det store udvalg i platformspil til Xbox, men derfor kunne Taz: Wanted sagtens være blevet et bedre spil, med nogle små ændringer i designet. De mange vagter, svære hop og fælder, gør spillet en del sværere end det burde være, målgruppen taget i betragtning. Dermed ikke sagt at spillet ikke et godt eller tilpas underholdende, man skal bare være forberedt på en del frustration. Er man stor tilhænger af denne genre skal man nok kigge nærmere på spillet, men alle andre bør vente til der dukker noget bedre op.