|
I USA er professionel wrestling en kæmpe branche. Derfor har vi igennem årene også set masser af spil med de store svulmende kæmper. Seneste skud på stammen er THQ’s fortsættelse af PSOne-serien WWF Smackdown, som nu har sin debut på PS2.
Wrestling er, når man tænker over det, egentlig noget underligt noget. Det er en såkaldt show-sport, hvor alt hvad der foregår er simuleret og aftalt på forhånd. Netop derfor passer denne ”sport” meget godt til amerikanerne, der jo lægger enorm vægt på underholdning og show. Just Bring It! er det tredje spil i Smackdown-serien, så man skulle mene at THQ efterhånden var ved at have udviklet det noget nær perfekte wrestling-spil.
En masse modes
Det første man lægger mærke til på hovedmenuen er, at der kun er 2 spilmuligheder, nemlig Exhibition og Story Mode. Men går man ind i Exhibition finder man et hav af forskellige kamp-typer. Der er så mange at de ville fylde hele anmeldelsen, så i flæng kan nævnes Tag-Team, Royal Rumble, Cage Match, Hardcore, Handicap og mange mange flere. Det er rart at se så stort et udvalg af de forskellige typer wrestling-kampe som mange måske kender fra TV. Story Mode er desværre ikke helt så dyb som den lyder, da man ikke skal igennem særlig mange events før den er færdig. Man kan dog se forskellige scenarier alt efter hvordan man klarer sig og hvilken wrestler man vælger. Heldigvis er der en masse muligheder for multi-player og dette er spillets største styrke. Spillet har iøvrigt en håbløs latterlig dialog når man møder forskellige wrestlere eller managers, men det er jo meget realistisk. Hvad værre er, så er disse ”samtaler” lavet med tekst, så wrestlerne står bare og mimer en tekst der står på skærmen, hvilket ser temmelig idiotisk ud. Til at starte med har man et udvalg på 36 wrestlere fra WWF at vælge imellem og dette inkluderer alle de kendte navne som The Rock, Undertaker, Steve Austin, Triple H, Kurt Angle, Chris Jericho og mange andre. Der er desværre ikke blevet plads til de gamle wrestlere fra WCW, der jo blev opkøbt af WWF for noget tid siden, men skulle man have lyst, kan man designe sin egen wrestler og så bruge ham/hende i forskellige events.
Klodset kontrol
Det som alle spil står og falder med er selve gameplayet og i et wrestling-spil er det især vigtigt, at man føler man har kontrol over tingene. Selve kontroldelen er faktisk ganske simpelt lavet, men i kampens hede bliver den lidt kludret. Man har 2 primære angrebsknapper og med dem kan man udføre et enormt arsenal af forskellige moves. Det fungerer på den måde, at man holder en angrebsknap nede og derefter vælger en retning på sit joypad. Herpå vil din wrestler så udføre et move, som igen afhænger af din position i forhold til modstanderen. Er modstanderen stående udføres ét move, er han liggende udføres et andet osv. Problemet med denne kontrol er bare, at man samtidig skal
|
|
bevæge sig rundt i ringen, eller hvor kampen nu foregår og det er temmelig svært at trykke to forskellige retninger på samme tid. Det medfører at man tit kommer til at lave et andet move end det man havde tænkt sig. Din wrestler er iøvrigt temmelig tung i optrækket og de er enormt svære at vende om. Så det sker tit at man står med ryggen til, uden chance for at vende sig om før man bliver overfaldet af sin modstander. Dette er temmelig frustrerende og dette gøres ikke bedre af, at den såkaldte collision-detection er temmelig dårlig. Heldigvis er der dog lidt positivt at sige, da de forskellige moves bliver udført med det samme man trykker den pågældende kombination af knapper. Igen vil multi-player delen her være at foretrække, da alle spillere så er handicappet af styringens mangler. Fejl fejl og endnu flere fejl Et af højdepunkterne i spillet er selve præsentationen inden kampene. De klassiske ring-entrances er meget autentiske og skaber en god fornemmelse af et TV-show. Men alle gode ting har en ende og grafisk lever spillet slet ikke op til den standard vi er vant til. THQ har valgt at bruge en modificeret udgave af deres PSOne engine og det er tydeligt at den ikke er optimal. De forskellige wrestlere er ganske genkendelige, men deres kroppe og lemmer er meget kantede og stive. Dette bliver ikke bedre når de bevæger sig og det hele ser lidt kluntet ud. De forskellige moves er ganske udmærket lavet, uden at være specielt fremragende, men de skaber i det mindste en effekt af slag, spark og kast. Der er desværre mange andre grafiske detaljer der er irriterende. En 2-dimensionel fanskare der er skåret i pap, eller wrestlere der kommer ind på en motorcykel der har hjul der ikke bevæger sig. Af positive ting kan nævnes, at der sagtens kan være 10 wrestlere i ringen uden slowdown. Lyden er også en meget blandet oplevelse. Musikken i de forskellige ”ring-entrances” er autentisk og det er jo fint, men til gengæld er kommentatorerne nogle af de værste vi nogle sinde har hørt. Der er pauser mellem ordene og styrke-niveauet i deres udtalelser varierer op og ned uden sammenhæng. Desuden lyder det som om de overhovedet ikke kender hinanden, da de tit siger ting til hinanden der ingen sammenhæng har med det der blev sagt inden. For ligesom at sætte prikken over í’et, så bruger Just Bring It! over halvdelen af dit memorycard når du saver!!! Store forventninger, men.. Mange havde store forventninger til WWF Smackdown: Just Bring It!, men selv den største wrestling-fan må indrømme, at det kan gøres meget bedre end dette. Spillet har masser af events, men en tynd story-mode, samt et hav af grafiske og lydmæssige fejl. Hvis man oveni lægger en klodset kontrol, så har man et spil der meget hurtigt vil gå i glemmebogen. Som multiplayer-spil fungerer det udemærket, men som single-player kan man sagtens finde noget bedre at bruge sine penge på.
|
|
|